Kranspulsåre
- For alternative betydninger, se Åre.
Kranspulsårerne (arteria coronaria) er de to arterier der forsyner selve hjertemuskulaturen med ilt-rigt blod. Der findes en højre og en venstre, og de udgår fra hovedpulsåren (aorta). Ved åreforkalkning af kranspulsårerne ses hjertekrampe og ved tilstopning ses blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt). Kranspulsårerne kan udskiftes ved by-pass kirurgi.
Kranspulsårerne kategoriseres histologisk som muskulære arterier. Størrelsesmæssigt er de mindre end de elastiske arterier (aorta, a. subclavia etc.) og større end arteriolerne.