Ilt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
O,8.jpg
Farveløs (gas)
Lys blå (væske)
Generelt
Navn(e): Oxygen
Kemisk symbol: O
Atomnummer: 8
Atommasse: 15,9994(3) g/mol
Grundstofserie: gas
Gruppe: 16
Periode: 2
Blok: p
Elektronkonfiguration: 1s² 2s² 2p4
Elektroner i hver skal: 2, 6
Atomradius: 60 pm
Kovalent radius: 73 pm
Van der Waals-radius: 152 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 2, −1
Elektronegativitet: 3,44 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: gas
Krystalstruktur: Kubisk
Massefylde (gas): 1,429 g/L
Smeltepunkt: −218,79 °C
Kogepunkt: −182,95 °C
Kritisk punkt: −118,56 °C, 5,043 MPa
Smeltevarme: (O2) 0,444 kJ/mol
Fordampningsvarme: (O2) 6,82 kJ/mol
Varmefylde: (O2) 29,378 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: 26.58 m W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber: Paramagnetisk
ID-numre
CAS-nummer: 7782-44-7
E-nummer: E-948

Ilt (i forbindelser kaldet oxygen) er det 8. grundstof i det periodiske system og står i 6. hovedgruppe, samt betegnes med det kemiske symbol O. Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette ikke-metal som en gennemsigtig gas. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to oxygenatomer (O2), men også, i mindre omfang, som ozon med tre oxygenatomer (O3), samt som O4 og O8.

Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aerobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme, kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt.


Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur. Jordens atmosfære indeholder 20,9 % ilt.

Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted ud fra ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.

Ilt er lugtfri, ugiftig og farveløs ved normal temperatur og tryk, og kan påvises ved, at det er ildnærende: Stikker man en glødende tændstik eller træpind ned i f.eks. et cylinderglas med ren ilt, vil træpinden blusse op og brænde. I flydende form er ilt en lyseblå væske og lettere magnetisk.

Ilt anvendes til mange ting. På sygehuse bruges det til at gøre iltprocenten højere i indåndingsluften. Oxygen anvendes også til bekæmpelse af forurening og som en del af raketbrændstof.

Dioxygen, (O2), er paramagnetisk således at det i fast form kan løftes op vha. en magnet.

Opbygningen af ilt i Jordens atmosfære[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Iltkatastrofen
O2 opbygning i jordens atmosfære. Den røde og grønne linje repræsenterer estimationsintervallet – og tiden måles i milliarder af år før nu, Ga er Giga-år, milliarder af år

Trin 1 3,85–2,45 milliarder år siden. Tiden før "Den store iltkatastrofe" hvor O2 antages ikke at blive produceret i større mængde.

Trin 2 2,45–1,85 milliarder år siden. Iltkatastrofen eller den store iltkatastrofe: O2 produceres,[1] men absorberes mest i verdenshavet og oceanbundplader.

Trin 3 1,85–0,85 milliarder år siden. O2 starter med at udgasse fra verdenshavet, men absorberes af kontinentalpladerne undtagen kontinentalsoklerne (landfladerne) og danner ozonlaget.

Trin 4 og 5 0,85–0,54 milliarder år siden og (0,54 milliarder år siden–nu. O2 dræn er fyldte og iltgassen akkumulerer. I trin 4 hævdes jorden at have lignet en snebold i den sidste del af Proterozoikum; Neoproterozoikum. Fra ca. 0,6 milliarder år siden dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 0,543 milliarder år siden sker den Kambriske Eksplosion.]]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: