Krümmel atomkraftværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Krümmel atomkraftværk
Land Tyskland
Ejer 50 % E.ON

50 % Vattenfall

Operatør KKW Kruemmel
Bygget 1974
Start af kommerciel drift 28. september 1983
Reaktorer
Reaktor type BWR
Aktive reaktorer 1 (1404 MW)
Effekt
Total effekt genereret i 2005 10.178 GWh
Genn. årlig generering (sidste 5 år) 9.404 GWh
Netto genereret 195.922 GWh
Status ikke I drift (1.juli 2008)
Andre
detaljer
Webside Værkets webside c/o Vattenfall Arkiveret 14. december 2005 hos Wayback Machine
oplysninger hentet 22. juli 2007

Krümmel atomkraftværk var et atomkraftværk i bydelen Krümmel i kommunen Geesthacht, Kreis Herzogtum Lauenburg i delstaten Slesvig-Holsten nord for Elben og øst for Hamburg, Tyskland. Det blev taget i drift i 1983 og ejes for 50% vedkommende af Vattenfall og for 50% af E.ON. Det havde en bruttoeffekt på 1.401 MW, ved hjælp af en BWR. Men værket var været lukket ned siden juni 2007. Efter Fukushima I-ulykkerne i Japan 11. marts 2011 blev alle atomkraftværker i Tyskland af den tyske Forbundsdag besluttet lukket og nedlagt. Alle partier i Landdagen i Slesvig-Holsten havde stemt for nedlægning af værket kort efter ulykken i Japan.

Kontroverser og uheld[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1986 er der fundet et uforholdsmæssigt stort antal tilfælde af leukæmi i området rundt om værket. Skønt Krümmel har været mistænkt, har det ikke været muligt at fastslå en grund til disse tilfælde. Det skal i den forbindelse bemærkes at den latente periode for cancer forårsaget af stråling er omkring 30 år, og værket kom i drift i 1979.

Den 28. juni 2007 opstod der en kortslutning som følge af en brand i en af værkets transformere, sådan at værket måtte lukkes ned.De omkringliggende områder oplevede strøm-afbrud . Rækkefølgen af begivenheder førte til afskedigelse af og tilbagetræden for adskillige Vattenfall Europe AGs ansatte.[1]

I maj 2008 var værket stadig lukket ned, og der var forslag fremme om, at det ikke skulle genåbne.[2]

Noter[redigér | rediger kildetekst]


Koordinater: 53°24′36″N 10°24′32″Ø / 53.41000°N 10.40889°Ø / 53.41000; 10.40889

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.