Landsforeningen Autisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Landsforeningen Autisme er en almennyttig organisation, som er stiftet i 1962. Formålet med foreningen er at bedre forholdene for mennesker med autisme samt deres forældre og pårørende. Foreningen består i dag af 10.000 medlemmer og har domicil i Høje Taastrup.

Foreningen er opdelt i 16 kredse i Danmark samt en kreds i Grønland og en på Færøerne. Foreningens øverste myndighed er repræsentantskabet som mødes en gang årligt i slutningen af oktober. Imellem repræsentantskabsmøderne er hovedbestyrelsen den øverste myndighed.

Foreningen ledes af landsformand Heidi Thamestrup.

Foreningen udgiver Autismebladet ti gange årligt og har en hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om foreningen og autisme.

Landsforeningen Autisme udbyder kurser vedrørende autisme og afholder en gang årligt en stor autismekonference med mere end 750 deltagere. Kurser og konferencer udbydes af SIKON, som er Landsforeningen Autismes kursusafdeling.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]