Spring til indhold

Licensproduktion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Licensproduktion er den juridiske betegnelse for efterbygning af et produkt med tilladelse (fremstillingslicens) fra den egentlige fabrikant, som regel af finansielle årsager.

Især NIC-lande køber mange af sådanne licenser fra firmaer i industrilande. Indenfor militærsektoren medfører sådanne licensproduktioner en vis risiko, hvorfor forhandlinger herom ofte ledsages af diplomatiske forhandlinger.

I Schweiz er der tradition for ikke at indkøbe et våbensystem, men i stedet fremstille et på licens. For eksempel fremstillede og videreudviklede firmaet RUAG Stinger. Der blev i alt fremstillet 3.500 styrevåben og ca. 492 startapparater.[1]

Bilfirmaet SEAT fremstillede f.eks. siden deres grundlæggelse i 1950 og frem til 1970'erne biler fra Fiat på licens. Modelbetegnelserne var som regel ens (f.eks. SEAT 127 = Fiat 127 og SEAT 1500 = Fiat 1500).

Frem til Berlinmurens fald blev der, hovedsageligt i socialistiske lande, fremstillet biler på licens, som f.eks. i Polen under varemærket Polski Fiat modellen Polski Fiat 126p (Fiat 126) og Polski Fiat 125p (Fiat 125/1500), i Sovjetunionen Lada 2101 (Fiat 124) og i Rumænien Dacia 1100 (Renault 8) og Dacia 1300 (Renault 12).

BMW kunne i 1954 undgå at gå konkurs, da de begyndte at licensproducere kabinescooteren Isetta fra det italienske Iso Rivolta.

  1. ^ Trade Register på sipri.org (hentet 12. juni 2014, på engelsk)