Logningsbekendtgørelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:06 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Eksempel på logningsudskrift fra teleselskab.

Logningsbekendtgørelsen hvis fulde titel er "Bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik" er en bekendtgørelse, der fastsætter en række bestemmelser over for teleselskaber om registrering af teledata.

Det anslås, at der i 2008 er lagret 415 milliarder dataoplysninger, svarende til et gennemsnit på 82.000 poster på hver dansker. Systemet koster omkring 50 millioner kr. om året at drive og har medført 3.483 forespørgsler fra politiet, men kun 134 af dem var vedrørende internettrafik.[1]

Logningsbekendtgørelsen implementerer det europæiske logningsdirektiv (2006/24/EC), der blev vedtaget som en konsekvens af Terrorangrebet i Madrid i 2004. Ved EU-domstolens dom af 8. april 2014 underkendte domstolen logningsdirektivet, idet direktivet er et for omfattende og alvorligt indgreb i retten til privatlivets fred og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til beskyttelse af personoplysninger.[2] Logningsdirektivet er trods domstolens dom fortsat i kraft, men som en konsekvens af dommen må det forventes, at direktivet ændres, ligesom logningsbekendtgørelen ikke kan forventes opretholdt i den foreliggende form.

Logningsbekendtgørelsen §4

Logningsbekendtgørelsen påbyder i §4 telefoniselskaber at registrere:

  • det opkaldende nummer (A-nummer) samt navn og adresse
  • det opkaldte nummer (B-nummer) samt navn og adresse
  • nummeret hvortil B-nummeret er omstillet (C-nummer) samt navn og adresse
  • kvittering for modtagelse af meddelelser
  • identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr (IMSI- og IMEI-numre)
  • den eller de celler en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og afslutning samt de tilhørende masters præcise geografiske eller fysiske placering på tidspunktet for kommunikationen
  • tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og
  • tidspunktet for første aktivering af anonyme tjenester (taletidskort).

Logningsbekendtgørelsen §5

Logningsbekendtgørelsen påbyder i §5 udbydere af internetservices at registrere sessioners første og sidste pakke:

Logningsbekendtgørelsen §5, stk. 2

Overvågningsloven påbyder i §5m stk. 2 udbydere af internetadgang at registrere om brugeren:

  • den tildelte brugeridentitet
  • den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet
  • navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en IP-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på kommunikationstidspunktet
  • tidspunktet for kommunikationens start og afslutning

Hvis der er tale om trådløst udstyr, skal den præcise geografiske placering af udstyret også registreres.

Man kan undgå at registrere ovenstående, hvis man i stedet registrerer infomationerne om hver 500. pakke.

Logningsbekendtgørelsen § 9

De i medfør af §§ 4 – 6 registrerede oplysninger skal opbevares i 1 år.

Se også

Eksterne henvisninger