Lysekrone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Antik lysekrone med stearinlys

En lysekrone er forgrenet dekorativ lyskilde fastgjort i loftet. Lysekroner er ofte ornamenterede og havde stearinlys eller pærer. De kan være dekoreret med glas- eller krystalprisme for at øge effekten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Illustration af en middelalderlig lysekrone, 1460

De tidligste lysekroner havde voksys og blev brugt af de rige i middelalderen. De var trækors med en pig gennem enden af hver arm til lysene. De blev hejst under loftet med et reb eller en kæde.

Fra 1400-tallet blev dekorative lysekroner med ringe eller kroner populære i paladser og hjem for adelen, gejstligheden og købmænd. De var kostbare og blev et statussymbol. De blev efter reformationen ofte doneret til kirker.

Ved begyndelsen af ​​1700-tallet var mange hjem i den voksende købmandsklasse smykket med støbte lysekroner med lange lange, buede arme og mange lys. Nyklassicistiske motiver blev populære i støbt metal eller udskåret og forgyldt træ. Blykrystal med evnen til at sprede lys blev hurtigt populært i krystallysekroner.

Midt i ​​1800-tallet blev mange lysekroner til stearinlys konverteret til gas, og nye lysekroner alene til gas kom til. De hed gasoliers, der er en portmanteau af gas og det engelske ord for lysekrone chandelier. Med elektrisk lys i 1890'erne var nogle lysekroner både til gas og elektricitet. Snart blev lysekroner udelukkende til elektricitet almindelige.

Verdens største bømiske krystallysekrone er en gave fra dronning Victoria. Den er i dag i Dolmabahçe Paladset i Istanbul. Den har 750 lys og vejer 4,5 ton. Dolmabahçe har den største samling af bøhmisk og Baccarat krystallysekroner i verden, og en af ​​de store trapper har balustre af Baccarat-krystal.

Mere komplekse og omfattende lysekroner blev udviklet i 17- og 1800-tallet, men indførelsen af gas og elektricitet forringede lysekronen statussymbol.

Hen mod slutningen af ​​1900-tallet blev lysekroner brugt som et dekorativt element uden at kunne lyse.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jürgen Beyer: Stiftung, Plazierung und Funktion von Wand- und Kronleuchtern in lutherischen Kirchen, i: Zeitschrift für Lübeckische Geschichte 92 (2012), s. 101–150.
  • Jürgen Beyer: Gravmindevandring i Sankt Petri Kirke i København, i: Kirkehistoriske Samlinger 2013, s. 79–99.