Se kilde til Løvenskiold

{{forældet|hentet fra = salmonsens}}

[[Fil:Loevenskjold-vaapen.JPG|thumb|Adelsvåbnet til Herman Løvenskiold fra 1739. Tegnet af [[Peder Benzon Mylius]] (1689-1745).<ref>Rigsarkivet, København, Arkivskaber: Håndskriftsamlingen, I. Individuelle samlinger af blandet indhold. Mylius, Peder Benzon 1689-1745. Boks 3 – Theatrum Nobilitatis-Danica-Norvegicæ</ref> {{Byline|Arne Kvitrud, 2009}}]]
'''Løvenskiold''' er en dansk-norsk [[lavadel]]ig [[brevadel]]sslægt, der stadig eksisterer. Slægtens medlemmer lever nu primært i [[Norge]]. I Norge er slægten ikke adelig, da Norge ikke længere har et officielt adelskab.

== Våben ==
En oprejst guldbevæbnet sølv løve med rød tunge i blåt felt, på den kronede hjelm en opvoksende løve med samme [[tinktur]]er

== Historie ==
Slægtens stamfader, [[købmand]] og overformynder i [[Oslo|Christiania]] Herman Leopoldus (død 1696), kom til Norge fra [[Tyskland]]. Hans søn [[Herman Løvenskiold (1677-1750)|Herman Leopoldus]] (1677-1750), der [[6. november]] [[1739]] blev adlet med navnet Løvenskiold og med ovennævnte våben. Han udnævntes til [[konferensråd]], kom ved sit første ægteskab i besiddelse af Bolvig og [[Holden Jernværk]]er og ejede desuden de sjællandske herregårde [[Aggersvold]] og [[Birkholm]], hvor han døde.

Han var fader til [[kancelliråd]] [[Herman Løvenskiold (1701-1759)|Herman Leopoldus Løvenskiold]] til [[Fossum Jernværk|Fossum]] og [[Bolvig Jernværk]]er samt til [[Borrestad]] (1701-1759) og til nedennævnte [[lensbaron]] [[Severin Leopoldus Løvenskiold|Søren (Severin) Leopoldus Løvenskiold]] (1719-1776). Den førstnævnte var atter fader til virkelig kancelliråd [[Bartholomæus Herman Løvenskiold|Bartholomæus Herman Leopoldus Løvenskiold]] til Bolvig og Borrestad (1729-1788), der forfattede ''Beskrivelse over Bratsberg Amt og Skiens By med Forstæder'' ([[1784]]), til [[kammerherre]] Herman Leopoldus Løvenskiold til Fossum (1739-1799), hvis sønnesøn var dansk [[Hofmarskal|overhofmarskal]] [[Carl Ludvig Løvenskiold]] (1822-1898), og til kammerherre [[Severin Løvenskiold (1743-1818)|Søren (Severin) Løvenskiold]] til Bolvig og Fossum (1743-1818). Blandt sidstnævntes sønner skal nævnes Norges statholder [[Severin Løvenskiold]] (1777-1856), [[deputeret]] i [[Danske Kancelli]], kammerherre Herman Løvenskiold (1783-1825), der omtales som en meget sympatisk personlighed og udmærket duelig embedsmand, og mangeårig [[postmester]] i Christiania, kammerherre [[Frederik Løvenskiold|Frederik Frantz Michael Vilhelm Løvenskiold]] til Bolvig og [[Refnes]] (1790-1869), som var fader til dansk [[hofjægermester]] [[Severin Jacob Løvenskiold]] (1816-1888).

Statholderen blev fader til norsk hofmarskal og øverste-kammerherre [[Severin Henrik Ernst Løvenskiold]] (1803-1867), til diplomaten, øverste-kammerjunker [[Adam Christopher Løvenskiold]] til Næs (1804-1886), der bl.a. var norsk [[gesandt]] i [[Haag]], til [[assessor]] i den norske [[Høyesterett|Højesteret]], [[dr.jur.]] [[Otto Joachim Løvenskiold]] (1811-1882), hvis søn var statsminister [[Carl Otto Løvenskiold]] (1839-1916), til [[sekondløjtnant]] [[Leopold Herman Severin Løvenskiold]] (1813-1848), der faldt som frivillig i [[Treårskrigen]], og til kammerherre Herman Løvenskiold til Fossum (1819-1873).
[[Fil:Coatofarms-Baron Loevenskiold.jpg|thumb|Våben for baron Løvenskiold tegnet [[1889]] af [[Anders Thiset]]]]
Ovennævnte lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold arvede Holden og [[Ulefos]] samt Birkholm og Aggersvold, som han solgte for at købe [[Vognserup]]. Han oprettede [[10. januar]] [[1766]] [[stamhuset Løvenborg]], der [[25. november]] [[1773]] ophøjedes til et [[baroni]], idet han selv [[22. april]] samme år var blevet optaget i [[friherre]]standen med følgende våben: Skjoldet firdelt med friherrekronet hjerteskjold, hvori slægtens ovennævnte mærke, 1. og 4. Felt atter firdelt af rødt, hvori en hjelm med tre guld fjer, og guld, hvori et voksende grønt Laurbærtræ (hans hustrus, [[Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold|Magdalene Charlotte Hedevig Numsens]] våbenskjolde 2. og 3. felt en smal sølv skråbjælke mellem to mod højre skråt opstigende sølv løver i rødt, omgivet af en smal guld bort, den højre hjelm med slægtens nævnte [[hjelmtegn]], den venstre med slægten [[Numsen]]s, fem krydslagte røde faner med sølv kors, [[skjoldholder]]e to tilbageseende naturligfarvede løver. Han opførte [[1750]] det ene af palæerne (Frederik VI's) på [[Amalienborg]] og hædredes med konferensrådstitlen og [[Dannebrogordenen|det hvide bånd]]. Hans søn og efterfølger som besidder af baroniet, amtmand i [[Holbæk Amt|Holbæk]], kammerherre og hvid ridder, lensbaron [[Michael Herman Løvenskiold]] (1751-1807), der var medlem af Hoverikommissionen af 1795, viste levende Interesse for [[landboreformerne]]s gennemførelse, ligesom han tog sig varmt af almuens skoleundervisning og sine bønders hele vel. Dennes yngre søn, [[overførster]] for 2. overførsterdistrikt, senere [[Jægermester|overjægermester]], kammerherre, baron [[Eggert Christopher Frederik Løvenskiold]] til Holden (1788-1861), der navnlig blev kendt som Opretter af [[fasaneri]]et i [[Kongelunden]] på Amager, hvor man rejste ham et monument, var fader til komponisten, baron [[Herman Severin Løvenskiold]] (1815-1870).
[[Fil:Lovenskiold 02.JPG|thumb|left|200px|Løvenskiolds hovedsæde ved Oslo]]
Løvenskiold-slægten har siden 1700-tallet været ejer af store godser og skove i Norge, og i dag er Løvenskiold også navnet på et [[holdingselskab]] kontrolleret af slægten. Selskabet ejer især skovområder omkring Oslo og [[Telemarken]] og driver byggemarkedskæden Maxbo. Firmaets direktør er [[Carl Otto Løvenskiold (erhvervsmand)|Carl Otto Løvenskiold]] (født 1953).

== Noter ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|16|0294.html Løvenskiold}} Opslag af [[Poul Bredo Grandjean]]

[[Kategori:Slægten Løvenskiold| ]]
[[Kategori:Adelsslægter fra Danmark]]
[[Kategori:Adelsslægter fra Norge]]
[[Kategori:Skovbrugsvirksomheder fra Norge]]
[[Kategori:Holdingselskaber]]
[[Kategori:Salmonsens]]