Målebord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Målebord.

Et målebord er et hjælpemiddel til landmåling, dvs kortlægning af et terræn. Målebordet består af en plan træplade, der er monteret på en trefod, så pladen kan fastspændes vandret i arbejdshøjde, godt en meter over terræn. Et ark tegnepapir fastgøres til pladen, og ved hjælp af et sigtemiddel med tilhørende lineal (et diopter eller en kikkertlineal) tegnes retninger til punkter i terrænet. Afstanden til disse punkter måles med målebånd og – svarende til kortets målforhold – afsættes en brøkdel af afstanden på tegnepapiret.

Målebordet blev almindelig anvendt til kortlægning efter at denne opmålingsmetode vandt ved en konkurrence i Lombardiet i 1720[1]. Fremkomsten af teodolitter i slutningen af 1800-tallet gjorde, at målebordet efterhånden gik af brug.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Kain, R J P and Baigent E (1992) The Cadastral Map in the Service of the State. University of Chicago Press. Side 182-186