Mørup (Fjenneslev Sogn)

For alternative betydninger, se Mørup. (Se også artikler, som begynder med Mørup)

Mørup er en sædegård, der nævnes første gang i 1584 i et kongebrev til lensmand Peder Reedtz. I 1743 brændte gården ved vinterens begyndelse umiddelbart efter at høsten var kommet i hus. Ejeren Bolle Willum Luxdorph mistede sin fædrenearv og blev nødt til at sælge gården for at betale panthaverne ^[1].

Mørup er nu avlsgård under Sorø Akademi. Hovedbygningen er opført i 1801 og ombygget i 1830.

Gården ligger i Fjenneslev Sogn i Sorø Kommune og er på 268 hektar

Ejere af Mørup[redigér | rediger kildetekst]

(1584-1672) Kronen
(1672-1678) Ulrik Frederik Gyldenløve
(1678-1686) Frederik Christoffersen Gabel
(1686-1695) Niels Christoffersen
(1695-1698) Frantz Christian Bouorden
(1698-1705) Johan Hacksen
(1705-1716) Otto Korff
(1716-1726) Christian Luxdorph
(1726-1735) Susanne Magdalene Olesdatter Worm gift Luxdorph
(1735-1748) Bolle Willum Luxdorph (skriver i sin dagbog^[2] 7. august 1747: "Solte jeg min Gaard Mørup til Lars Biørn for 18000 Rdr. cour." og den 17. juni 1748:"Udstæd Skiøde til Lars Biørn paa Mørup Gaard oc Godss.").
(1748-1755) Lars Bjørn
(1755-1764) Holger Andersen Skeel
(1764-1772) Regitze Sophie baronesse Güldencrone gift Skeel
(1772-1776) Eggert Christopher lensgreve Knuth
(1776-1786) Johan Henrik Eggertsen greve Knuth-Gyldensteen
(1786-1803) Frederik Eggertsen greve Knuth-Knuthenborg
(1803-1816) Iver Ammitzbøll
(1816-1817) Dorothea Elisabeth Falckenthal gift (1) Ammitzböll (2) Ibsen
(1817-1825) Peter Diderik Ibsen
(1825-) Stiftelsen Sorø Akademi

^[3]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

^ Luxdorphs Dagbøger, Bind II, side XVIII, 1930
^ Luxdorphs Dagbøger, Bind I, udgivne ved Eiler Nystrøm, 1915
^ Om Mørup på J.P. Traps Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
Mørup Hovedgaards Historie kan følges tilbage til 16. Aarh., da en Hack Nielsen eller Hack Hacksen (se D. Atl. III S. 78 og VI S. 322) nævnes som Ejer; han ligger begraven i Kirken, ligesom den følgende Ejer Christen Mikkelsen. Den næste Ejer, der kendes, er Livknægt under Chr. IV, Daniel Denov (Denhoff, Denner eller Deno), † 1669, der 25/2 1644 fik Livsbrev paa M., hvilket 1666 udvidedes til ogsaa at gælde hans (anden) Hustru (denne giftede sig senere med Peiter Thommesen Galde og levede endnu Juni 1672).
Kongen skødede M. 1672 til Ulr. Fr. Gyldenløve, der 1678 solgte den til Fr. Gabel, senere Vicestatholder i Norge. Han afhændede den 1686 til den under Kirken nævnte Niels Christoffersen, „Kontrollør over det stemplede Papir", † 1691, fra hvis Arvinger (Sønnen Chrf. Nielsen i Kbh. og Svigersønnerne, Sognepræst til Svallerup J. Fribert og Forpagter paa Sorø Ladegaard Joh. Lange) den 1695 solgtes (for 50 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Ritmester, senere Major Frants Chr. Bouorden.
Efter at denne havde solgt den 1698 til Regimentsskriver Joh. Hacksen († 1704), giftede hans Enke sig med Auditør N. Fogh, hvis Arvinger solgte den til Otto Korff, „Junker i Slagelse", for 2990 Rd., hvilken atter 1716 afhændede den for 4300 Rd, til Oberst Chr. Luxdorph, † 1726.
Dennes Søn, senere Gehejmeraad, Bolle Willum Luxdorph, under hvem Gaarden brændte 1743, solgte den (Hovedgaardstakst, Bønder- og Kirkegods 257 Td. Hrtk.) 1748 til Lars Bjørn (se S. 455), der 1755 skødede den til Gehejmekonferensraad, Stiftamtmand Holger Skeel.
Dennes Enke solgte M. (Bøndergods 240 Td. Hrtk.) 1772 for 38,000 Rd. til Gehejmekonferensraad Eggert Chrf. Knuth, der samme Aar fik den oprettet til Stamhus. Dette blev dog atter ophævet, og M. solgtes 1803 for 72,COO Rd. til I. Amnitzbøll, † 1816, hvis Enke ægtede Huslæreren P. D. Ibsen (senere Præst i Kongens Lyngby, † 1855), og 1825 købte Sorø Akademi Gaarden (tillige med Fjenneslev Kirke) (se Noterne S. 561 og 562).
— Ved kgl. Resol. af 30/5 1828 oprettedes der paa M. et Interimsinstitut for Agerdyrkning og Forstkultur, der aabnedes 1/11 1830, men allerede nedlagdes 3 Aar efter (se N. Gier sing, Om Agerdyrknings- og Forstinstitutet paa M., 1831).

Stiftelsen Sorø Akademi

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.

Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

55°27′17″N 11°40′19″Ø / 55.45472°N 11.67194°Ø / 55.45472; 11.67194

[1] Luxdorphs Dagbøger, Bind II, side XVIII, 1930

[2] Luxdorphs Dagbøger, Bind I, udgivne ved Eiler Nystrøm, 1915

[3] Om Mørup på J.P. Traps Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
Mørup Hovedgaards Historie kan følges tilbage til 16. Aarh., da en Hack Nielsen eller Hack Hacksen (se D. Atl. III S. 78 og VI S. 322) nævnes som Ejer; han ligger begraven i Kirken, ligesom den følgende Ejer Christen Mikkelsen. Den næste Ejer, der kendes, er Livknægt under Chr. IV, Daniel Denov (Denhoff, Denner eller Deno), † 1669, der 25/2 1644 fik Livsbrev paa M., hvilket 1666 udvidedes til ogsaa at gælde hans (anden) Hustru (denne giftede sig senere med Peiter Thommesen Galde og levede endnu Juni 1672).
Kongen skødede M. 1672 til Ulr. Fr. Gyldenløve, der 1678 solgte den til Fr. Gabel, senere Vicestatholder i Norge. Han afhændede den 1686 til den under Kirken nævnte Niels Christoffersen, „Kontrollør over det stemplede Papir", † 1691, fra hvis Arvinger (Sønnen Chrf. Nielsen i Kbh. og Svigersønnerne, Sognepræst til Svallerup J. Fribert og Forpagter paa Sorø Ladegaard Joh. Lange) den 1695 solgtes (for 50 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Ritmester, senere Major Frants Chr. Bouorden.
Efter at denne havde solgt den 1698 til Regimentsskriver Joh. Hacksen († 1704), giftede hans Enke sig med Auditør N. Fogh, hvis Arvinger solgte den til Otto Korff, „Junker i Slagelse", for 2990 Rd., hvilken atter 1716 afhændede den for 4300 Rd, til Oberst Chr. Luxdorph, † 1726.
Dennes Søn, senere Gehejmeraad, Bolle Willum Luxdorph, under hvem Gaarden brændte 1743, solgte den (Hovedgaardstakst, Bønder- og Kirkegods 257 Td. Hrtk.) 1748 til Lars Bjørn (se S. 455), der 1755 skødede den til Gehejmekonferensraad, Stiftamtmand Holger Skeel.
Dennes Enke solgte M. (Bøndergods 240 Td. Hrtk.) 1772 for 38,000 Rd. til Gehejmekonferensraad Eggert Chrf. Knuth, der samme Aar fik den oprettet til Stamhus. Dette blev dog atter ophævet, og M. solgtes 1803 for 72,COO Rd. til I. Amnitzbøll, † 1816, hvis Enke ægtede Huslæreren P. D. Ibsen (senere Præst i Kongens Lyngby, † 1855), og 1825 købte Sorø Akademi Gaarden (tillige med Fjenneslev Kirke) (se Noterne S. 561 og 562).
— Ved kgl. Resol. af 30/5 1828 oprettedes der paa M. et Interimsinstitut for Agerdyrkning og Forstkultur, der aabnedes 1/11 1830, men allerede nedlagdes 3 Aar efter (se N. Gier sing, Om Agerdyrknings- og Forstinstitutet paa M., 1831).

[1]

[2]

[3]