Ulrik Frederik Gyldenløve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ulrik Frederik Gyldenløve malet af Wolfgang Heimbach.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1663

Ulrik Frederik Gyldenløve (født 20. juli (eller 4. juni) 1638 i Bremen, død 17. april 1704 i Hamburg) var statholder i Norge fra 1664 til 1699. Han var søn af Frederik 3. og Margrethe Pape. Gift tre gange bl.a. med Antonia Augusta, grevinde af Altenburg.

Gyldenløve deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.

Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.

Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. 1671 oprettede han Grevskabet Laurvig (Larvik) i Norge. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.

Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldenæsholm få kilometer fra højen.

Ægteskaber[redigér | redigér wikikode]

Ulrik Frederik var gift tre gange

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
Iver Krabbe
Dansk statholder i Norge
1664 - 1699
Efterfulgtes af:
Frederik Gabel
Efterfulgte:
Claus Ahlefeldt
Kommanderende general i Norge
1666 - 1699
Efterfulgtes af:
Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi