Se kilde til Makaronesien

[[Fil:Macaronesia.jpg|thumb|250px|Makaronesien]]
'''Makaronesien''' er et moderne opfundet samlingsnavn på flere øgrupper i det nordlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]]. Øgrupperne tilhører [[Portugal]], [[Spanien]] og [[Kap Verde]]. Navnet har sit udspring fra [[græsk]] for ''de velsignede øer'', et navn som blev brugt af antikkens grækere om øerne vest for [[Gibraltarstrædet]].

Makaronesien består af fem øgrupper:

{| {{prettytable}}
|-
! Øgruppe 
! Land
|-
| [[Azorerne]] 
| {{flagikon|POR}} Portugal
|-
| [[Kanariske Øer]] 
| {{flagikon|ESP}} Spanien
|-
| [[Kap Verde]] 
| {{flagikon|CPV}} Republikken Kap Verde
|-
| [[Madeira]] 
| {{flagikon|POR}} Portugal
|-
| [[Selvagensøerne]] 
| {{flagikon|POR}} Portugal
|}

Alle øerne i Makaronesien er af [[vulkan]]sk oprindelse.

Klimaet på øerne varierer mellem [[Subtropisk klima|subtropisk]] og [[Tropisk klima|tropisk]]. Azorerne og Madeira har lavere middeltemperatur og mere nedbør end de øvrige øer.

== Geografi og geologi ==
Øerne i Makaronesien er af [[vulkan]]sk oprindelse, og de formodes at være dannet af flere geologiske [[Hotspot (geologi)|hotspots]].

[[Klima]]et på de makaronesiske øer rækker fra det [[Subtropisk klima|subtropiske]] og [[Middelhavsområdet|middelhavsagtige]] på Azorerne og Madeira over det [[Tørt klima|tørre]] på nogle geologisk ældre øer blandt Kanarieøerne (Lanzarote og Fuerteventura) og Kap Verde-øerne (Sal, Boa Vista og Maio) til det [[Tropisk klima|tropiske]] på nyere øer i begge de to sydligste øriger: (Santo Antão, Santiago og Fogo i Kap Verde og La Palma i Kanarieøerne). De [[Portugal|portugisiske]] øriger, [[Azorerne]] og [[Madeira]], har generelt et køligere og mere regnfuldt klima end [[Kanarieøerne]] og [[Kap Verde]]. ''[[Laurisilva]]''-skovene i Makaronesien er en slags bjergrige [[tågeskov]]e, som rummer [[relikt]]arter fra en [[vegetation]]stype, der oprindeligt dækkede meget af [[Middelhavet]]s bund, mens klimaet i regionen var mere fugtigt, sådan at typen kunne tilpasse sig forholdene på småøer.

== Flora ==
{{Uddybende|Laurisilva}}
Øerne har en enestående [[biogeografi]], og de er hjemsted for adskillige markante [[Plantesamfund|plante-]] og dyresamfund. Ingen af de makaronesiske øer er udskilt fra et [[kontinent]], og derfor nåede de indfødte planter og dyr til øerne via spredning over lange distancer. ''[[Laurisilva]]''skovene dækkede engang det meste af Azorerne og Madeira og også dele af Kanarieøerne mellem 400 og 1.200 m højde (den østlige del af Kanarieøerne og Kap Verde var for tør). Disse skove ligner de gamle skove, der dækkede [[Middelhavsområdet]] og det nordvestlige Afrika, før [[istid]]erne medførte nedkøling og udtørring. Træer af slægterne ''[[Apollonias]]'' ( i [[Laurbær-familien]]), ''[[Clethra]]'' (i [[Konvalbusk-familien]]), ''[[Dracaena (plant)|Dracaena]]'' (i [[Musetorn-familien]]), ''[[Ocotea]]'' (i [[Laurbær-familien]]), ''[[Persea]]'' (i [[Laurbær-familien]]), and ''[[Picconia]]'' (i [[Oliven-familien]]), som findes i de makaronesiske laurbærskove, kendes også som [[fossil]]er efter nogle, som voksede rundt om Midelhavet før istiderne.

== Bevaringsproblemer ==
Meget af den oprindelige vegetation er blevet fjernet eller udskiftet på grund af [[tømmer]]- og [[brændsel|brændehugst]] i skovene, rydning af vegetationen for at skaffe plads til landbrug og kvægavl og inførelsen af fremmede planter og dyr. Laurisilva-skovene er skrumpet ind til små lommer. Resultatet er, at mange [[Endemisme|endemiske]] arter på øerne er alvorligt truede eller helt udryddede.

Indførte rovdyr – tamme og vilde katte – er blandt de mest alvorlige trusler mod det endemiske dyreliv. Trods det at kattene for det meste efterstræber indførte pattedyr (gnavere og kaniner), giver det grundlag for en stor kattepopulation, som truer de endemiske [[krybdyr]] og fugle.<ref>[http://petsaspests.blogspot.com.es/2013/03/cat-diet-on-macaronesia-atlantic-ocean.html Undersøgelse af kattenes føde på de makaronesiske øer] - på {{en sprog}}</ref>

== Noter ==
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
{{coord wd}}

[[Kategori:Øgrupper i Atlanterhavet]]