Maksimalt oxygenoptag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Det maximale oxygenoptag (også betegnet som maksimalt iltoptag) er en betegnelse for kroppens evne til at optage oxygen fra den omgivne atmosfære, fragte det ud til kroppens celler og optage og bruge det i cellerne [1]. Maksimalt oxygenoptag har forkortelsen VO2max, V = volumen, O2 = oxygen, og max = maximum. Det maksimale oxygenoptag sætter en øvre grænse for aerob energiomsætning og spiller derfor en central rolle for præstationen i udholdenhedsidrætter.

Fickudregningen[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Fick princippet.

VO2 max bliver ordentligt defineret af Fickudregningen:

, hvor værdierne måles under fysisk anstrengelse ved maksimal kraft.
Hvor Q er hjertets minutvolumen, CaO2 er det arterielle iltindhold, og CvO2 er det venøse iltindhold.
(CaO2 – CvO2) kendes også som arterio-venøs iltdifference.[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kent M. The Oxford dictionary of sports science & medicine. Oxford ; New York: Oxford University Press, 2006.
  2. ^ "Arteriovenous oxygen difference". Sports Medicine, Sports Science and Kinesiology (Net Industries and its Licensors). 2011. Hentet 30 April 2011.