Margaret af Skotland
Margaret af Skotland (ca. april 1283 i Norge – september/oktober 1290 på Orkneyøerne) var datter af den norske kong Erik Præstehader og dennes skotske hustru, Margaret. Moderen døde enten i forbindelse med Margarets fødsel eller kort efter.
Da den skotske konge, Alexander 3., døde i 1286, var hans tre børn af første ægteskab allerede døde. Hans anden hustru og dronning gennem de sidste fem måneder, dronning Yolande, hævdede at være gravid og krævede derfor magten. Den påståede graviditet viste sig imidlertid at være opspind, og man valgte i stedet at udpege den treårige Margaret som dronning. Margaret var Alexanders barnebarn og hans eneste efterkommer.
Margarets mormors bror, Edvard, der var konge i England, blev blandet ind i de usikre forhold. I 1290 bestemte han, at Margaret skulle giftes med hans søn, prins Edvard af Wales, men på rejsen fra Norge til Skotland blev Margaret syg og døde på Orkneyøerne samme år. I 1292 blev John Balliol kronet som konge af Skotland.[1]