Mariehøne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Mariehøns ?
Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata).
Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Underrække: Hexapoda (Seksbenede dyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Coleoptera (Biller)
Familie: Coccinellidae

Mariehøns er en familie af 1-12 millimeter store biller, der er udbredt over hele verden. Det er flyvedygtige insekter, der næsten alle er nærmest halvkugleformede og typisk har stærke farver. De forskellige arter er kendetegnet ved et varierende antal prikker på en ofte rød eller gul baggrund. Der findes alene i Danmark omkring 50 forskellige arter af mariehøns.

En mariehøne lever normalt 1 år. Nogle år er der flere mariehøns end andre og de kaldes "mariehøneår". 2008 og 2009 var sådanne år.[1]

Syvplettet mariehøne[redigér | redigér wikikode]

Den almindeligste mariehøne er den 5-8 mm store syvplettede mariehøne, hvis røde farve og sorte prikker menes at tjene som advarselsfarver. Disse farver sammen med en frastødende smag, gør den mindre eftertragtet blandt insektædende dyr.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

De fleste arter af mariehøns er rovdyr og lever af andre insekter, især bladlus og skjoldlus. Dog lever den toogtyveplettede mariehøne udelukkende af skimmelsvampe. De fleste arter bliver derfor opfattet som nyttedyr, da byttedyrene oftest er skadedyr.

Om foråret flyver mariehønsene omkring, for at finde planter med bladlus. Her lægger de deres æg. Når æggene klækker, begynder larverne straks at søge efter byttedyr. Larverne er livlige, langbenede, vortede og grå dyr, der ligesom de voksne oftest lever af bladlus. Efter få uger er de fuldvoksne og forpupper sig. Puppen er broget farvet og er fasthæftet frit fremme på planterne. En uge senere kommer den nye bille frem af puppen. Resten af sommeren lever mariehønsene af bladlus, således at op til 40% af deres tørvægt om efteråret kan bestå af fedt. Sidst på sommeren flyver de omkring, for at finde et egnet sted for overvintring. Nogle arter kan træffes tæt sammen i store mængder. De kan f.eks. overvintre under løs bark på træer. Om vinteren går de i en dvaletilstand, hvor de forbruger deres fedtreserver. De kommer frem ved de første varme solskinsdage om foråret.

Ny invasiv art[redigér | redigér wikikode]

Harlekinmariehønen (Harmonia axyridis) er en ny art fra Asien[2], der er begyndt at blive et problem i Danmark.

Danske mariehøns (liste ikke komplet)[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Københavns Universitet, Videntjenesten: Mariehøns ved stranden. 11. aug 2009.
  2. Mariehøns
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: