Insekter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Insekter ?
Plumpollen0060.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Underrække: Hexapoda
(Seksbenede dyr)
Klasse: Insecta
En guldsmeds hoved

Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr. Insekter har et ydre hudskelet bestående af kitin og en krop delt i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par følehorn, mundværktøj og øjne. På brystet sidder tre par ben og ofte to par vinger. Det er langt den mest artsrige og diverse dyregruppe på Jorden med repræsentanter i næsten alle miljøer med undtagelse af havet. Der er beskrevet ca. 925.000 arter[1], men i realiteten eksisterer nok nærmere 5 millioner arter.[2]

En person, som beskæftiger sig med insekter, kaldes en entomolog.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet insekt kommer fra latin insectum ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene in- og secara ”skære”, fordi insekter tilsyneladende er delt i tre dele. Insectum er et lån fra oldgræsk ἔντομον [éntomon] insekt,[3] fra entemnein at indskære.

Morfologi[redigér | redigér wikikode]

Det kendetegner et voksent insekt (imago), at det er delt i tre overordnede dele (tagmata).[4] Hoved, bryst (thorax) og bagkrop (abdomen). Opdelingen af kroppen i tre dele er uhyre konservativ og findes hos alle insekter.[5] De tre kendetegn for et insekt er

  • De har et ydre skelet (kutikula), som er et ydre lag af epidermisceller. Kutikulaen består af kitin og protein.[4]
  • Voksne insekter har tre par ben.
  • Alle insekter lægger æg, der enten bliver til larver eller nymfer.

Nogle insekter har fuldstændig forvandling (endopterygote insekter) som ordnerne biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) eller netvinger (Neuroptera). Insekter med fuldstændig forvandling karakteriseres af stadierne æg, larve, puppe og det voksne insekt (imago).

Andre insekter har ufuldstændig forvandling (exopterygote insekter), hvor ungdomsstadiet kaldes nymfer som hos tæger (Hemiptera) og græshopper (Orthoptera).

Ydre morfologi[redigér | redigér wikikode]

Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi
A-Hoved B-Bryst C-Bagkroppen
1. antenner
2. punktøjne (nedre)
3. punktøjne (øvre)
4. facetøje
5. hjerne (cerebral ganglia)
6. prothorax/forreste segment i brystet
7. dorsal blodåre
8. trachea
9. mesothorax
10. metathorax
11. forvinge
12. bagvinge
13. maven
14. dorsal tube (hjerte)
15. ovarium
16. bagerste mave (intestine, rectum & anus)
17. anus
18. oviduct
19. nervestreng (abdominal ganglia)
20. Malpighian tubes
21. tarsal trædepuder
22. Klør
23. tarsus
24. skinneben
25. femur
26. trochanter
27. fore-gut (crop, gizzard)
28. ganglion thoracicum
29. coxa
30. spytkirtel
31. ganglion suboesophagicum
32. munddele
.

Segmentering[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Exoskeletet[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Indre anatomi[redigér | redigér wikikode]

Nervesystemet[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Fordøjelsen[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Reproduktion[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Respiration og cirkulationssystem[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Evolution[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Biologi[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Insekter i Danmark[redigér | redigér wikikode]

De største danske insektgrupper er tovinger (Diptera), årevinger (Hymenoptera), biller (Coleoptera) og sommerfugle (Lepidoptera). Disse fire ordner af insekter har alle fuldstændig forvandling. Tabellen viser antal kendte arter for alle danske insektordner.

Orden Antal arter i Danmark
Ørentviste (Dermaptera) 5
Kakerlakker (Dictyoptera) 8
Græshopper (Orthoptera) 36
Guldsmede (Odonata) 58
Døgnfluer (Ephemeroptera) 43
Slørvinger (Plecoptera) 25
Næbmunde (Hemiptera) 1350
Lus (Phthiraptera) 31
Netvinger (Neuroptera) 60
Vårfluer (Trichoptera) 170
Biller (Coleoptera)[6] 3815
Sommerfugle (Lepidoptera)[7] 2551
Tovinger (Diptera)[8] 4750
Lopper (Siphonaptera) 51
Årevinger (Hymenoptera)[9] 4300
Sølvkræ (Zygentoma) 2
Trips (Thysanoptera) 113
Viftevinger (Strepsiptera) 5
Kamelhalsfluer (Raphidioptera) 2
Bark- og boglus (Psocoptera) 58
Klippespringere (Microcoryphia) 4
Dovenfluer (Megaloptera) 2
Skorpionfluer (Mecoptera) 4

Levesteder i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Gammel eg i Jægersborg Dyrehave nord for København

I Danmark kan insekter findes i limniske miljøer (søer og åer) eller terretriske miljøer (skove, overdrev, heder, klitter etc.). De mest artsrige lokaliteter i Danmark er gamle urørte skove[10]. Ligeledes har områder, hvor befolkningstætheden er høj, ofte en større diversitet af arter end områder i mere tyndtbefolkede områder. Gamle træer udgør vigtige levesteder for adskillige insekter. Især mange biller og svirrefluer (Syrphidae) er knyttet til veterantræer.[11]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ David Grimaldi & Michael S. Engel (2005): Evolution of the Insects. Cambridge University Press (Cambridge Evolution Series) ISBN 0-521-82149-5.
  2. ^ Brett R. Scheffers, Lucas N. Joppa, Stuart L. Pimm & William F. Laurance (2012): Trends in Ecology and Evolution September 2012, Vol. 27, No. 9
  3. ^ Gyldendals dvd leksikon 2006.
  4. ^ a b P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6
  5. ^ Åse Jespersen & Jørgen Lützen. (2008). Zoologisk Morfologi - form og funktion i dyreriget. 268 pp.
  6. ^ M. Hansen, P. Jørum & M. E. Kaae: Fund af biller i Danmark, 2010 og 2011. Entomologiske Meddelelser 80: 127-156 pp.
  7. ^ O. Buhl, P. Falck, O. Karsholt, K. Larsen & F. Wilhemsen. Fund af småsommerfugle fra Danmark i 2011, Entomologiske Meddelelser 80: 99-118 pp.
  8. ^ Allearter.dk: Tovinger (Diptera). Arkiveret fra december 2013.
  9. ^ Allearter.dk: Årevinger (Hymenoptera). Arkiveret fra december 2013.
  10. ^ A. Højgård, N. Strange, S. Anthon, T. B. Bjørner & C. Rahbek: Bevarelse af biodiversitet i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger: De økonomiske Råd
  11. ^ E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.

Literatur[redigér | redigér wikikode]

  • Michael Chinery: Field Guide to Insects of Britain and Northern Europe. 3. udgave. Harper Collins, 1993, 448 s., ISBN 978-0-00-219918-6.
  • Morten D D Hansen & Ole Jørgensen: Insekter i Danmark. 1. udgave. Gyldendal, 2010, 358 s., ISBN 978-8-70-207830-5.
  • Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: Danmarks sommerfugle. 1. udgave. BugBook publishing, 2009, 678 s., ISBN 978-8-79-935120-6.
  • P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6.
  • E. Stresemann (Begr.), H. J. Hannemann, B. Klausnitzer, K. Senglaub: Exkursionsfauna von Deutschland, Wirbellose: Insekten. 9. Aufl. Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg/Berlin 2000, 959 s., ISBN 3-8274-0922-5.
  • E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.
  • Hans Peter Ravn, Insekter i farver, Politikens Forlag 2000. ISBN 87-567-5009-9.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: