Spring til indhold

Insekter

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Insekter
Panorpa communisAnax imperatorAularches miliarisØrentvistDrosophila melanogasterVespula germanicaRhithrogena germanicaThopha saccataCtenocephalides canisPapilio machaonMantis religiosaPhyllium philippinicumHovedlusSølvfiskChrysopa perlaLucanus cervusHodotermitidaeDichrostigma flavipes
Diversitet af insekter fra forskellige ordener.
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
UnderrækkeHexapoda
(Seksbenede dyr)
KlasseInsecta
Hjælp til læsning af taksobokse
Hovedet på en guldsmed.

Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under dyrerækken leddyr. Insekter har et ydre hudskelet bestående af kitin og en krop delt i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par følehorn, mundværktøj og øjne. På brystet sidder tre par ben og ofte to par vinger. Det er langt den mest artsrige og diverse dyregruppe på Jorden med repræsentanter i næsten alle miljøer med undtagelse af havet. Der er beskrevet cirka 925.000 arter[1], men forskerne regner med, at der findes op mod 5 millioner forskellige insektarter.[2]

Faldet i biodiversiteten i vores levetid rammer også insekterne, se insektdøden.

En person, som beskæftiger sig med insekter, kaldes en entomolog.

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Ordet insekt kommer fra gammel latin insectum ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene in- og secara ”skære”, fordi insekter tilsyneladende er delt i tre dele. Insectum er et lån fra oldgræsk ἔντομον [éntomon] insekt,[3] fra entemnein at indskære.

Morfologi

[redigér | rediger kildetekst]

Det kendetegner et voksent insekt (imago), at det er delt i tre overordnede dele (tagmata).[4] Hoved, bryst (thorax) og bagkrop (abdomen). Opdelingen af kroppen i tre dele er uhyre konservativ og findes hos alle insekter.[5] Et insekt har følgende tre kendetegn:

  • Et ydre skelet (kutikula), der består af et ydre lag af epidermisceller. Kutikulaen består af kitin og protein.[4]
  • Tre par ben (hos de voksne insekter).
  • Lægger æg, der enten bliver til larver eller nymfer.

Nogle insekter har fuldstændig forvandling (holometabolske eller endopterygote insekter) eksempelvis biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) og netvinger (Neuroptera). Insekter med fuldstændig forvandling gemmegår stadierne æg, larve og puppe, inden de udvikler sig til det voksne insekt (imago).

Andre insekter har ufuldstændig forvandling (hemimetabolske eller exopterygote insekter), hvor ungdomsstadiet kaldes nymfer som hos tæger (Hemiptera) og græshopper (Orthoptera).

Ydre morfologi

[redigér | rediger kildetekst]
Kroppen er tredelt. På brystpartiet findes vinger og ben.
Munddele hos insekter har udviklet sig til kunne bide (A; græshoppe), slikke (B; honningbi), suge (C; sommerfugl) og stikke (D; myg). Forkortelser: a, antenne (følehorn); c, facetøje; lb, overlæbe (labium); lr, underlæbe (labrun); md, overkæbe (mandibel); mx, underkæbe (maxil).

Insekter har ligesom andre leddyr et ydre skelet (exoskelet) bestående af hudplader, der holder de bløde dele af kroppen på plads. Disse er hovedsageligt opbygget af kitin. Visse insekter, fx de fleste biller, har hårde hudplader med meget kitin. Hudpladerne hos andre insekter kan være meget tynde eller bløde.

Ligesom hos andre leddyr er insektets krop opdelt i led (segmenter), som igen i løbet af evolutionen er blevet kombineret til større kropssektioner (tagmata). Insekter er unikke blandt leddyr ved at have tre sådanne sektioner: hoved, bryst (thorax (insektanatomi)|thorax) og bagkrop.

  • Hovedet (caput) består af seks segmenter. De fleste af disse bærer specialiserede ekstremiteter (lemmer). "Overlæben" (labrum) er dannet af det forreste segment; den næste bærer et par antenner ("følehorn"); mens det bagerste segment har mistet sine antenner (jf. krebsdyr, som har to par antenner). Derefter følger tre segmenter med "munddele", dvs. ekstremiteter, der er specialiserede til fødeindtagelse: overkæben (mandiblen), underkæben (maxillen) og underlæben (labium). Underlæben blev dannet ved sammensmeltning af de to dele af det andet par underkæber til et organ. Munddelene på de første insekter var bidende. I flere undergrupper er disse blevet omdannet til sugende (bl.a. sommerfugle) eller stikkende munddele (bl.a. tæger). Hovedet bærer også to facetøjne og hos nogle arter også tre enkeltbyggede punktøjne (ocelli).
  • Bryststykket (thorax) består af tre segmenter, kaldet prothorax, mesothorax og metathorax' , henholdsvis forreste, midterste og bageste brystsegment. Brystet rummer hovedsageligt af muskulatur til vingerne. Kun de seks ekstremiteter af thorax bruges som ben (deraf navnet hexa-poda = "seksbenet"). Hos arter, der har vinger, finder man et par af disse på meso- og et på metathorax.
  • Bagkroppen (abdomen) rummer de fleste vitale organer, såsom tarmen, hjertet og de reproduktive organer. Hos mange insekter er spytkirtlen også placeret bagerst i kroppen. Bagkroppen har elleve segmenter plus en såkaldt telson ("hale"). Hos mange arter er rester af ekstremiteterne bevaret på bagkroppen i form af haletråde (cerci), æglæggende rygsøjler (gonopoder) eller såkaldte styli med ukendt funktion.

Vinger findes i de fleste insekter, men var ikke til stede i de oprindelige insektarter. De opstod senere i forældrearterne til en stor undergruppe, som af denne grund omtales som vingede insekter. Nogle insekter (f.eks. lus og lopper) mangler vinger, selvom de hører til de vingede insekter. I disse grupper er vingerne således gået tabt igen i løbet af evolutionen, med andre ord er de sekundært vingeløse.

Der er også nogle "primært" vingeløse insekter, der aldrig har haft vinger. I ældre systematik blev disse grupperet sammen som urininsekter ("Apterygota" = "vingeløse"). Men vi ved i dag, at denne gruppe er kunstig, fordi f.eks. sølvfluer (som er vingeløse) er tættere beslægtet med vingede insekter end med springhaler (som også er vingeløse).

Benene består af hofte (coxa), hoftering (trochanter), lår (femur), underben (tibia) og fod (tarsus). Foden består af flere led. For enden er et kloled. Nogle insekter, herunder snudebiller, har også trædepuder sammen med kloleddet.

Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi.
A: Hoved B: Bryststykke C: Bagkrop
1. følehorn
2. punktøjne (nedre)
3. punktøjne (øvre)
4. facetøje
5. hjerne (cerebral ganglion)
6. forbryst (prothorax)
7. dorsalt blodkar
8. trachérør og spirakle (trachéens åbning i kutikulaen)
9. midtbryst (mesothorax)
10. bagbryst (metathorax)
11. forvinge
12. bagvinge
13. midttarm eller mave
14. hjerte
15. ovarium
16. bagerste mave (tarm, rectum & anus)
17. anus
18. æggestok (oviduct) og sædgemme
19. bugnernesnor (abdominal gangliekæde)
20. malpighiske rør
21. trædepude
22. klo
23. fod eller fodled (tarsus)
24. ben (tibia)
25. lår (femur)
26. hoftering (trochanter)
27. fortarm (kro)
28. nerveknude (ganglion)
29. hofte (coxa)
30. spytkirtel
31. baghjerne eller det forreste ganglion (ganglion suboesophagicum)
32. munddele; fra venstre: overlæbe (labrum), overkæbe eller kindbakke (mandibel), underkæbe (maxil) med antennelignende palpe, underlæbe (labium) med palpe

Indre anatomi

[redigér | rediger kildetekst]

Tarmkanalen

[redigér | rediger kildetekst]

Tarmkanalens forreste afsnit bærer på indersiden en kutikula, der hos mange højere insekter har en karakteristisk tandbevæbning eller udvides til et fødereservoir. Så følger en midttarm, som er hovedsædet for nedbrydning af føden og optagelse af næringsstofferne. I grænseområdet mellem mellem- og bagtarmen indmunder de malpighiske rør, som er de vigtigste ekskretionsorganer. Bagtarmens inderside er som fortarmens klædt med en kutikula; dette tarmafsnit rummer celler, der er specialiseret til vand- og iontransport, og som sammen med de malpighiske rør regulerer blodets saltbalance.

Nervesystemet

[redigér | rediger kildetekst]
Insekternes nervesystem
A - termitter
B - vandkalve
C - fluer
1 - øvre svælgganglion
2 - nedre svælgganglion
3 - ganglion

Nervesystemet består af en bugnervesnor (abdominal gangliekæde), der strækker sig igennem hele insektet, og er forsynet med en nerveknude (ganglion; flertal: ganglie) for hvert segment. Det første ganglion, som ligger foran mundåbningen, er specielt stort og omtales som hjernen. Den abdominale ganglionkæde ligger i bugsiden og afgiver nerver til kroppens muskler og sanseorganer. De første to af dets ganglier, det øvre og det nedre svælgganglion, befinder sig ligesom hjernen i hovedet og er begge forbundet med en kort nervesnor (kommissur) på hver sin side af munden. Den abdominale ganglionkæde består af et antal (op til 11) med dobbelte nervesnore forenede nerveknuder. Af disse er dog i fuldt dannede insekter flere sammensmeltede med hinanden, og hos nogle arter er de endog forenet til en enkelt masse af ganglier placeret i mellemkroppen, for eksempel hos fluerne. Udover dette nervesystem har insekterne et andet nervesystem, det såkaldte sympatiske nervesystem, som består af mindre, parrede eller uparrede ganglier, forbundet med langsgående nervesnore, der står i forbindelse med dels det øvre svælgganglion, dels med den abdominale ganglionkæde.

Hjernen er forbundet med kirtler, der producerer hormoner, som regulerer hudskifte, kønsmodning m.m. På kroppens overflade findes sanseorganer, som registrerer mekaniske og kemiske stimuli. En særlig type mekaniske sanseorganer, chordotonalorganerne, findes kun hos insekter og krebsdyr. De er placeret ved de fleste led, og mærker leddenes bevægelser i forhold til hinanden.

Reproduktion

[redigér | rediger kildetekst]

Insekter lægger mange æg, hvilket hænger sammen med, at de er langt nede i fødekæden. Mange unger bliver spist, hvorfor arten er nødt til at reproducere sig selv mange gange for at overleve. [6]

Respiration og cirkulationssystem

[redigér | rediger kildetekst]

Insekter har ikke lunger eller andre former for aktiv respiration.[7] I stedet tillader de luften at passere passivt ind og ud gennem åbninger på kroppen. Der er forskellige åndedrætssystemer blandt insekter. Den ene hedder trachésystemet og består af rørformede passager, der er fyldt med luft. Et andet system, der ofte ses hos spindlere som fx skorpioner og edderkopper, kaldes boglunger. Disse består af hule blodfyldte lameller, der ligger parallelt, ligesom siderne i en bog. Mellem disse lameller er der luft, så der kan ske gasudveksling mellem luften og blodet. De fleste insekter har muskler, der kan lukke åndehullerne for at reducere lufttilstrømningen. Nogle insekter kan forlænge bagkroppen og derved øge luftstrømmen i kroppen. Hos nogle akvatiske insektlarver mangler der åndehuller, og i dette tilfælde er der ofte bladlignende eller trådlignende såkaldte luftrørsgæller på siderne af bagkroppen, hvorigennem den ilt, der er opløst i vandet, kan absorberes ved diffusion.

Nært knyttet til åndedrætsorganerne er et insektspecifikt organ, det såkaldte fedtlegeme. Det består af en mængde ophobede fedtceller, mellem hvilke ekstremt talrige og fine luftrørsgrene trænger ind. Fedtlegemet fungerer hovedsageligt som et energidepot.

Eftersom åndedrætsorganerne er fordelt over hele kroppen er det ikke nødvendigt at have et avanceret blodomløb. Blodkredsløbet består kun af et enkelt, pulserende kar opdelt, der løber langs ryggen og er opdelt i kamre af muskelbundter, som driver den farveløse blodvæske fremad, til nærheden af hovedet. Der mødes blodkarrene, og blodet spreder sig frit i mellemrummene mellem kroppens organer.

Klassisk systematik

[redigér | rediger kildetekst]

Slægtskabsforhold mellem forskellige grupper af insekter og deres nærmeste slægtninge er blevet afklaret i varierende grad. Det er uklart, hvor tæt ordenerne placeret i Entognatha er relateret til hinanden, og hvor tæt de er relateret til de faktiske insekter.[4] Nogle forskere foretrækker således at inkludere klassen Entognatha (”med skjulte munddele”) i Insecta sammen med de andre seksbenede leddyr. I så fald bliver insekterne en underklasse af Hexapoda (de seksbenede leddyr), og omtales som Ectognatha (”med ydre munddele”).[8]

Inddelingen i undergrupper varierer også meget. Tre hovedgrupper skiller sig ud som underklasser: de primitive ametabole insekter, som mangler vinger som voksne, hemimetabole insekter, som har vinger, men ikke gennemgår et puppestadium, og holometabole insekter, som gennemgå en fuldstændig forvandling. De to første grupper er parafyletiske (dvs. gruppen rummer ikke alle stamformens efterkommere), men denne måde at dele insekter på er så enkel, at den stadig bruges ofte.

I nedenstående oversigt er insekterne hierarki anskueliggjort. Hvis mere end to undergrupper er indrykket under en overordnet gruppe, betyder det, at de nøjagtige slægtskabsforhold mellem disse undergrupper stadig er uklare:

Superklasse Hexapoda

Evolution

[redigér | rediger kildetekst]

Insektgruppernes evolutionære historie

[redigér | rediger kildetekst]

Ny viden skaffet fra kortlægning af insekters arvemasse (DNA) har givet indsigt i deres evolution og indbyrdes slægtskabsforhold. Nedenstånde fylogeni er baseret på arbejder af Sroka, Staniczek & Bechly 2014,[9] Prokop et al. 2017[10] og Wipfler et al. 2019.[11]

Insecta
Monocondylia

Archaeognatha (klippespringere)


Dicondylia

Zygentoma (børstehaler; fx sølvfisk og sølvkræ)


Paranotalia

†Carbotriplurida


Pterygota
Hydropalaeoptera

†Bojophlebiidae




Odonatoptera (guldsmede; fx vandnymfer)



Ephemeroptera (døgnfluer)




Neoptera
Polyneoptera
Haplocercata

Zoraptera (zorapterer)



Dermaptera (ørentviste)





Plecoptera (slørvinger)




Orthoptera (græshopper)



Dictyoptera

Mantodea (knælere)



Blattodea (kakerlakker og termitter)




Notoptera

Grylloblattodea



Mantophasmatodea



Eukinolabia

Phasmatodea (vandrende pinde)



Embioptera








Eumetabola
Paraneoptera

Psocodea (boglus, barklus og hovedlus)




Hemiptera (næbmunde)



Thysanoptera (trips)




Endopterygota
Hymenopterida

Hymenoptera (årevinger; fx bier, gedehamse og myrer)


Aparaglossata
Neuropteriforma
Coleopterida

Strepsiptera



Coleoptera (biller)



Neuropterida

Rhaphidioptera (kamelhalsfluer)




Neuroptera (netvinger)



Megaloptera (dovenfluer)





Panorpida
Amphiesmenoptera

Lepidoptera (sommerfugle og møl)



Trichoptera (vårfluer)



Antliophora

Diptera (tovinger)




Nannomecoptera




Mecoptera (skorpionfluer)




Neomecoptera



Siphonaptera (lopper)















Insekter i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

De største danske insektgrupper er tovinger (Diptera), årevinger (Hymenoptera), biller (Coleoptera) og sommerfugle (Lepidoptera). Disse tre ordner af insekter har alle fuldstændig forvandling. Tabellen viser antal kendte arter for alle danske insektordner.

Orden Antal arter i Danmark
Ørentviste (Dermaptera) 5
Kakerlakker (Dictyoptera) 8
Græshopper (Orthoptera) 36
Guldsmede (Odonata) 58
Døgnfluer (Ephemeroptera) 43
Slørvinger (Plecoptera) 25
Næbmunde (Hemiptera) 1350
Lus (Phthiraptera) 31
Netvinger (Neuroptera) 60
Vårfluer (Trichoptera) 170
Biller (Coleoptera)[12] 3815
Sommerfugle (Lepidoptera)[13] 2551
Tovinger (Diptera)[14] 4750
Lopper (Siphonaptera) 51
Årevinger (Hymenoptera)[15] 4300
Sølvkræ (Zygentoma) 2
Trips (Thysanoptera) 113
Viftevinger (Strepsiptera) 5
Kamelhalsfluer (Raphidioptera) 2
Bark- og boglus (Psocoptera) 58
Klippespringere (Microcoryphia) 4
Dovenfluer (Megaloptera) 2
Skorpionfluer (Mecoptera) 4

Biodiversitet

[redigér | rediger kildetekst]
Et cirkeldiagram over beskrevne eukaryote arter, der viser lidt over halvdelen af disse som insekter

Forskellige skøn over det samlede antal insektarter, eller bare antallet inden for specifikke ordener, varierer ofte betydeligt. Et gennemsnit af disse skøn tyder på, at der er omkring 5,5 millioner insektarter, hvoraf 1,5 millioner billearter alene, set i forhold til at i øjeblikket er totalt mellem 950.00 og 1 million insektarter fundet og beskrevet.[16] Det er anslået, at antallet af insekter, der lever på ethvert tidspunkt, er omkring 10 quintillioner (10 milliarder milliarder).[17]

Totalt er der beskrevet omtrent 1,8 millioner arter af eukaryote, så antallet af insekter er omtrent 50% af alle beskrevne eukaryoter (se illustration). Med kun 950.000 kendte ikke-insekter, Hvis det faktiske antal insektarter er 5,5 millioner, og der kun omtrent 950.000 arter ikke er insekter, kan insekter i teorien repræsentere over 80% af det samlede antal arter. Da der kun beskrives omkring 20.000 nye arter af alle organismer hvert år, kan de fleste insektarter forblive ubeskrevne, medmindre antallet af artsbeskrivelser stiger kraftigt. Af de 24 insektordener dominerer fire med hensyn til antal beskrevne arter; mindst 670.000 identificerede arter tilhører biller (Coleoptera), tovinger (Diptera), årevinger (Hymenoptera) eller sommerfugle (Lepidoptera).

Tilbagegang for insekter

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Fald i insektpopulationer
Insekter med bestandstendenser, dokumenteret af International Union for Conservation of Nature, for ordenerne springhaler (Collembola), Hymenoptera, sommerfugle (Lepidoptera, guldsmede (Odonata) og græshopper (Orthoptera). Af 203 insektarter, der havde sådanne dokumenterede populationstendenser i 2013, var 33 % i tilbagegang. [18]

I 2017 var der mindst 66 insektarter registreret som værende i de foregående 500 år, først og fremmest på oceaniske øer.[19] Fald i insektmængde er blevet tilskrevet kunstig belysning,[20] ændringer i arealanvendelse såsom urbanisering eller landbrugsanvendelse,[21][22] brug af pesticider[23] og invasive arter.[24] Undersøgelser opsummeret i en gennemgang fra 2019 antydede, at en stor del af insektarterne er truet af udryddelse i det 21. århundrede[25] Økologen Manu Sanders bemærker, at 2019-gennemgangen var partisk ved for det meste at udelukke data, der viser stigninger eller stabilitet i insektpopulationen, og med undersøgelserne begrænset til specifikke geografiske områder og specifikke grupper af arter.[26] Et større metastudie fra 2020, der analyserer data fra 166 langtidsundersøgelser, foreslog at populationer af terrestriske insekter falder hurtigt, med omkring 9 % pr. årti.[27][28] Påstande om afventende masseudryddelse af insekter eller "insektapokalypse" baseret på en undergruppe af disse undersøgelser er blevet populære i nyhedsrapporter, men ekstrapolerer ofte ud over, hvad resultaterne af undersøgelserne viser, eller hyperboliserer undersøgelsesresultaterne.[29] Andre områder har vist stigninger i nogle insektarter, selvom tendenser i de fleste regioner i øjeblikket er ukendte. Det er vanskeligt at vurdere langsigtede tendenser i insekternes forekomst eller diversitet, fordi historiske antal i individer generelt ikke er kendt for mange arter. Robuste data til at vurdere udsatte områder eller arter mangler især for arktiske og tropiske områder og størstedelen af den sydlige halvkugle.[29]

Levesteder i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Gammel eg i Jægersborg Dyrehave nord for København.

I Danmark lever der insekter i både limniske miljøer (søer og åer) og terretriske miljøer (skove, overdrev, heder og klitter). De mest artsrige lokaliteter i Danmark er gamle, urørte skove.[30] Også områder med høj befolkningstæthed har en større mangfoldighed af arter (diversitet) end mere tyndtbefolkede områder. Gamle træer er vigtige levesteder for adskillige insekter. Især mange biller og svirrefluer (Syrphidae) er knyttet til veterantræer.[31]

Private haveejere kan opsætte insekthoteller, der giver levesteder til insekter, i eksempelvis villahaver.

Referencer og kilder

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ David Grimaldi & Michael S. Engel (2005): Evolution of the Insects. Cambridge University Press (Cambridge Evolution Series) ISBN 0-521-82149-5.
  2. ^ Brett R. Scheffers, Lucas N. Joppa, Stuart L. Pimm & William F. Laurance (2012): Trends in Ecology and Evolution September 2012, Vol. 27, No. 9
  3. ^ Gyldendals dvd leksikon 2006.
  4. ^ a b c P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6
  5. ^ Åse Jespersen & Jørgen Lützen. (2008). Zoologisk Morfologi - form og funktion i dyreriget. 268 pp.
  6. ^ NaturHandel.dk: Fødekæde. Januar 2019
  7. ^ Tom Turpin, Agricultural Communication Coulms 23. januar 2003
  8. ^ Kraus, O. (1998). "Phylogenetic relationship between higher taxa of tracheate arthropods". I Foerty, R.A. & Thomas, R.H. (red.). Arthropod Relationships. Dordrecht: Springer Netherlands. s. 295. ISBN 978-94-011-4904-4. Hentet 2015-12-23.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  9. ^ Sroka, Günter; Staniczek, Arnold H.; Bechly (december 2014). "Revision of the giant pterygote insect Bojophlebia prokopi Kukalová-Peck 1985 (Hydropalaeoptera: Bojophlebiidae) from the Carboniferous of the Czech Republic, with the first cladistic analysis of fossil palaeopterous insects". Journal of Systematic Palaeontology. 13 (11): 963-982. doi:10.1080/14772019.2014.987958. ISSN 1477-2019. S2CID 84037275. Hentet 21. maj 2019.
  10. ^ Prokop, Jakub (2017). "Redefining the extinct orders Miomoptera & Hypoperlida as stem acercarian insects". BMC Evolutionary Biology. 17 (1): 205. doi:10.1186/s12862-017-1039-3. PMC 5574135. PMID 28841819.
  11. ^ Wipfler, B. (februar 2019). "Evolutionary history of Polyneoptera & its implications for our understanding of early winged insects". Proceedings of the National Academy of Sciences. 116 (8): 3024-3029. Bibcode:2019PNAS..116.3024W. doi:10.1073/pnas.1817794116. PMC 6386694. PMID 30642969.
  12. ^ M. Hansen, P. Jørum & M. E. Kaae: Fund af biller i Danmark, 2010 og 2011. Entomologiske Meddelelser 80: 127-156 pp.
  13. ^ O. Buhl, P. Falck, O. Karsholt, K. Larsen & F. Wilhemsen. Fund af småsommerfugle fra Danmark i 2011, Entomologiske Meddelelser 80: 99-118 pp.
  14. ^ Allearter.dk: Tovinger (Diptera). Arkiveret fra december 2013.
  15. ^ Allearter.dk: Årevinger (Hymenoptera). Arkiveret fra december 2013.
  16. ^ Stork, Nigel E. (7. januar 2018). "How Many Species of Insects and Other Terrestrial Arthropods Are There on Earth?". Annual Review of Entomology. 63 (1): 31-45. doi:10.1146/annurev-ento-020117-043348. PMID 28938083. S2CID 23755007.
  17. ^ "Frequently Asked Questions on Entomology | Entomological Society of America (ESA)". 2015-02-07. Arkiveret fra originalen 7. februar 2015. Hentet 2021-07-19.
  18. ^ Dirzo, Rodolfo; Young, Hillary; Galetti, Mauro; Ceballos, Gerardo; Isaac, Nick; Collen, Ben (25. juli 2014), "Defaunation in the Anthropocene" (PDF), Science, 345 (6195): 401-406, Bibcode:2014Sci...345..401D, doi:10.1126/science.1251817, PMID 25061202, S2CID 206555761, arkiveret (PDF) fra originalen 22. september 2017, hentet 28. april 2019
  19. ^ Briggs, John C (oktober 2017). "Emergence of a sixth mass extinction?". Biological Journal of the Linnean Society. 122 (2): 243-248. doi:10.1093/biolinnean/blx063.
  20. ^ Owens, Avalon C. S.; Lewis, Sara M. (november 2018). "The impact of artificial light at night on nocturnal insects: A review and synthesis". Ecology and Evolution. 8 (22): 11337-11358. doi:10.1002/ece3.4557. PMC 6262936. PMID 30519447.
  21. ^ Tscharntke, Teja; Klein, Alexandra M.; Kruess, Andreas; Steffan-Dewenter, Ingolf; Thies, Carsten (august 2005). "Landscape perspectives on agricultural intensification and biodiversity and ecosystem service management". Ecology Letters. 8 (8): 857-874. doi:10.1111/j.1461-0248.2005.00782.x. S2CID 54532666.
  22. ^ Insect-plant interactions in a crop protection perspective. 2017-01-19. s. 313-320. ISBN 978-0-12-803324-1.
  23. ^ Braak, Nora; Neve, < Rebecca; Jones, Andrew K.; Gibbs, Melanie; Breuker, Casper J. (november 2018). "The effects of insecticides on butterflies – A review". Environmental Pollution. 242 (Pt A): 507-518. doi:10.1016/j.envpol.2018.06.100. PMID 30005263. S2CID 51625489.
  24. ^ Wagner, David L.; Van Driesche, Roy G. (januar 2010). "Threats Posed to Rare or Endangered Insects by Invasions of Nonnative Species". Annual Review of Entomology. 55 (1): 547-568. doi:10.1146/annurev-ento-112408-085516. PMID 19743915.
  25. ^ Sánchez-Bayo, Francisco; Wyckhuys, Kris A.G. (april 2019). "Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers". Biological Conservation. 232: 8-27. doi:10.1016/j.biocon.2019.01.020.
  26. ^ Saunders, Manu (16. februar 2019). "Insectageddon is a great story. But what are the facts?". Ecology is not a dirty word. Arkiveret fra originalen 25. februar 2019. Hentet 24. februar 2019.
  27. ^ van Klink, Roel (24. april 2020), "Meta-analysis reveals declines in terrestrial but increases in freshwater insect abundances", Science, 368 (6489): 417-420, Bibcode:2020Sci...368..417V, doi:10.1126/science.aax9931, PMID 32327596, S2CID 216106896
  28. ^ McGrath, Matt (23. april 2020). "'Insect apocalypse' more complex than thought". BBC News. Hentet 2020-04-24.
  29. ^ a b "Global Insect Biodiversity: Frequently Asked Questions" (PDF). Entomological Society of America. Hentet 6. marts 2019.
  30. ^ A. Højgård, N. Strange, S. Anthon, T. B. Bjørner & C. Rahbek: Bevarelse af biodiversitet i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger: De økonomiske Råd
  31. ^ E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.

Literatur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Michael Chinery: Field Guide to Insects of Britain and Northern Europe. 3. udgave. Harper Collins, 1993, 448 s., ISBN 978-0-00-219918-6.
  • Morten D D Hansen & Ole Jørgensen: Insekter i Danmark. 1. udgave. Gyldendal, 2010, 358 s., ISBN 978-8-70-207830-5.
  • Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: Danmarks sommerfugle. 1. udgave. BugBook publishing, 2009, 678 s., ISBN 978-8-79-935120-6.
  • P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6.
  • E. Stresemann (Begr.), H. J. Hannemann, B. Klausnitzer, K. Senglaub: Exkursionsfauna von Deutschland, Wirbellose: Insekten. 9. Aufl. Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg/Berlin 2000, 959 s., ISBN 3-8274-0922-5.
  • E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.
  • Hans Peter Ravn, Insekter i farver, Politikens Forlag 2000. ISBN 87-567-5009-9.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Se Wiktionarys definition på ordet:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Insekter&oldid=11866032"