Marksten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bunke af marksten ved Østerlars, Bornholm

Marksten er de sten, som i en tilsyneladende endeløs strøm dukker op på markernes overflade, hvor de er i vejen for mejetærskere og andre maskiner.

Hvorfor arbejder stenene sig ikke nedad, når de nu har en højere massefylde end det omgivende jord?

Sten kan rent faktisk forsvinde ned i jorden, da regnormene laver gange under stenenes og graver disse ned i 30 cm dybde. Det er derfor, man skal have store syldsten eller fundamentblokke under et legehus eller skur.

Årsagen til at sten i jordoverfladen flytter sig op oven på jorden er, at de er koldere end jorden uden om. Derfor fryser vandet i jorden under stenen, så den bliver løftet fra at ligge lige i overfladen til at ligge oven på jorden.

Et andet spørgsmål er, hvorfor bliver der ved med at komme sten op? Den vigtigste årsag er, at man ikke kan tømme jorden for sten uden at solde den. Det er dog værd at bemærke, at der for hvert år med effektiv indsamling ses tydeligt færre sten året efter, samt at stenene overordnet bliver mindre og mindre. Det er sjældent at vi finder så store sten som i stendysserne.

Derudover er nogle af de sten, som bliver samlet op i dag, også blevet samlet op tidligere, fordi markskellene er blevet flyttet mange gange siden oldtiden.

Dertil kommer at der pløjes dybere i dag end tidligere, og bakkerne bliver nedpløjet, hvilket trækker sten frem, som ellers kun langsomt ville dukke frem over flere år.

Sten arbejder sig op, fordi jorden skiftevis fryser og tør. Om vinteren fryser jorden fra overfladen og ned. Sten leder kulden bedre end jord, og undersiden af stenen afkøles og fryser dermed hurtigere i en større dybde. Det vand, der findes i jorden, vil søge mod den front, der fryser, idet trykket er lavest der, og der herved kan dannes en islinse på undersiden af stenen. Det kan presse stenen opad, da vand udvider sig, når det fryser.

Om foråret tør jorden nedefra og op på grund af jordvarmen. Islinsen under stenen bliver til vand og derefter opstår et hulrum, når vandet drænes væk, og dermed kan jorden omkring stenen falde ned i hulrummet og forhindre stenen i at falde på plads. Dermed har stenen passivt bevæget sig opad. Denne proces foregår hver vinter indtil flere gange, alt efter hvor mange perioder der er med tø og frost.