Spring til indhold

Maunder Minimum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oversigt over observerede solpletter over tid. Maunder Minimum er indtegnet med rødt.

Maunder Minimum (også kaldet det langvarige solpletminimum ) er betegnelsen for perioden mellem 1645 og 1715, hvor der blev observeret forholdsvis få solpletter.

Begrebet blev introduceret af den amerikanske astronom John A. Eddy i en artikel i 1976 i tidsskriftet Science, der havde "The Maunder Minimum".[1] Andre astronomer havde dog også tidligere betegnet perioden efter det irsk/britiske ægtepar Annie og E. Walter Maunder (1851–1928) der studerede solpletter.[2] Den periode som ægteparret undersøgte omfattede også solpletaktiviteten i den anden halvdel af 1600-tallet. Ægteparret udgav to artikler i Edward Maunders navn i 1890 og 1894 om udviklingen i antalltet af solpletter.[3]

Observationer

[redigér | rediger kildetekst]
Udsnit af solskiven med synlige solpletter.

Maunder Minimum indtrådte mellem 1645 og 1715, hvor der blev observeret et meget begrænset antal solpletter. Det lave antal skyldtes ikke manglende observationer; i 1600-tallet foretog Giovanni Cassini en systematisk observation af solen på Observatoire de Paris, ligesom andre astronomer foretog observationer af solpletterne. Det samlede antal solpletter i de forskellige år er følgende:

År Antal solpletter
1610 9
1620 6
1630 9
1640 0
1650 3
1660 Nogle solpletter rapporteret af Jan Heweliusz i Machina Coelestis
1670 0
1680 1 stor solplet observeret af Giovanni Cassini

Under Maunder Minimum blev der konstateret et tilstrækkeligt antal solpletter, således af en 11-årig cyklus kunne udledes af observationerne. Maxima i perioden indtraf i 1676, 1684, 1695, 1705 og 1716.

Solpletaktiviteten var i perioden koncentreret om Solens sydlige halvkugle, bortset fra det sidste cyklus, hvor solpletterne også konstateredes på den nordlige halvkugle.

Klima under Maunder minimum

[redigér | rediger kildetekst]

Perioden under Maunder minimum faldt sammen med Den lille istid, hvor Europa og Nordamerika oplevede et meget koldt klima med lange kolde vintre og forholdsvis kolde somre. I 2011 blev offentliggjort en artikel i Nature Geoscience, der påviste en sammenhæng mellem lav solaktivitet og Jordens klima.[4]

  1. ^ Eddy J.A. (juni 1976). "The Maunder Minimum". Science. 192 (4245): 1189-202. Bibcode:1976Sci...192.1189E. doi:10.1126/science.192.4245.1189. PMID 17771739. PDF Copy Arkiveret 16. februar 2010 hos Wayback Machine
  2. ^ Who named the Maunder Minimum?
  3. ^ underthemicroscope.com
  4. ^ "Solar forcing of winter climate variability in the Northern Hemisphere". Nature Geosciences. 9. oktober 2011. Hentet 19. oktober 2011. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)