Max Euwe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 21:57 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Max Euwe (1956)
Skulptur af Max Euwe

Machgielis (Max) Euwe (20. maj 1901 i Watergraafsmeer nær Amsterdam, Holland26. november 1981) var en hollandsk matematiker, skakstormester, skakskribent og skakfunktionær. Han blev den femte officielle verdensmester i skak, da han slog Alexander Aljechin i en match i 1935, men tabte titlen i returmatchen i 1937.

Max Euwe var kun professionel skakspiller i en kort periode, resten af tiden var han amatør eller semiprofessionel. Efter 1953 koncentrerede han sig primært om sin civile karriere som matematiker og blev professor i datalogi ved Erasmus Universiteit Rotterdam i 1964 og senere ved Universiteit van Tilburg, hvorfra han blev pensioneret i 1971. I 1970 blev han præsident for verdensskakforbundet FIDE, hvilket han var frem til 1978.

Biografi

Max Euwe blev født i Watergraafsmeer nær Amsterdam i 1901. Han læste matematik ved Amsterdams Universitet, hvor han fik sin doktorgrad i fysik og matematik i 1926, hvorefter han begyndte at undervise i matematik på en mellemskole for piger. Euwe vandt sit første hollandske mesterskab i 1921 og vandt derefter samtlige mesterskaber, han deltog i frem til 1952. Derudover vandt han i 1955, og med 12 nationale mesterskaber er han stadig rekordholder i Holland. Euwe stiftede tidligt familie, og havde brug for jobbet som lærer. Han kunne derfor kun deltage i turneringer og matcher, når de lå i skoleferier. Han var amatørspiller helt frem til starten af 1930'erne.


Bibliografi

Ufuldstændig, Euwe skrev over 70 skakbøger.

  • Euwe, Max og H. Kramer: Midtspillet (oversat af H.V. Tuxen), Dansk Skakforlag, 1952-1964 (12 bind)
  • Euwe, Max: Bedømmelse og planlægning (oversat af H.V. Tuxen), Dansk Skakforlag, 1951
  • Euwe, Max: Strategi og Taktik i Skak (oversat af Carl Andersen), Dansk Skakforlag, 1949
  • Euwe, Max: Bedømmelse og planlægning (oversat af H.V. Tuxen), Dansk Skakforlag, 1951
  • Euwe, Max: Positions- og Kombinationsspil (oversat af H.V. Tuxen), Dansk Skakforlag, 1949
  • Euwe, Max: Aabningsspillet (oversat af Jens Enevoldsen og Harald Enevoldsen), Nordisk Skakforlag, 1946 (12 bind)

Bøger

Eksterne henvisninger

Noter

Foregående: Verdensmester i skak
1935 – 1937
Efterfølgende:
Alexander Aljechin
1927 – 1935
Alexander Aljechin
1937 – 1946
Foregående: Præsident for FIDE
1970 – 1978
Efterfølgende:
Folke Rogard
1949 – 1970
Friðrik Ólafsson
1978 - 1982


SkakSpire
Denne skakrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.