Max Nordau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Max Nordau

Max Simon Nordau (29. juli 1849 i Budapest - 23. januar 1923 i Paris) var en tysk forfatter og zionist.

Han studerede medicin, blev læge, foretog større rejser i Europa og nedsatte sig der efter i 1878 i sin fødeby, men tog allerede 1880 til Paris, hvor han vandt sig et navn som korrespondent til tyske blade og feuilletonist.

Hans forfatterskab vakte opsigt i samtiden. Særlig kendt blev hans bog "Die konventionellen Lügen der Kulturmenschen" fra 1883, der indtil 1910 nåede 60 oplag og blev oversat til flere sprog, således på dansk som "Moderne Samfundsløgne" (udgivet 1885). Han revsede heri det bestående samfund, senere de moderne litteraturretninger — fx i "Die Krankheit des Jahrhunderts" og "Entartung" (fra 1892). Mere læste blev dog hans rejsebog "Vom Kreml zur Alhambra" fra 1879, også oversat til dansk, og "Paris unter der dritten Republik" fra 1880.

Han har endvidere skrevet romanerne "Gefühlskomödie" og "Morganatisch", flere dramatske arbejder som "Die Kugel", "Dr. Kohn" og "Das Recht zu lieben", der blev opført på Det Kongelige Teater som, dansk original: "Hjertets Ret" (1891), hvad der blev kritiseret.

I sine sidste leveår var han ivrig zionist.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVII (1924), s. 1079; opslag: Nordau, Max Simon