Meldugfamilien
| Meldugfamilien | |
|---|---|
 Spidsløn med meldug (Sawadaea tulasnei) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Fungi (Svampe) |
| Række | Ascomycota (Sæksvampe) |
| Klasse | Leotiomycetes |
| Orden | Erysiphales (Meldugordenen) |
| Familie | Erysiphaceae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Meldugfamilien (Erysiphaceae) er en familie af sæksvampe, der er parasitter på levende blade og skud. Familien er den eneste i ordenen Erysiphales. Mange af familiens medlemmer forårsager plantesygdommen kaldet meldug. Når meldugsvampene har etableret deres angreb, kan de inden for 10 dage danne nye sporer. De danner en hvidgrå belægning på de angrebne blade, og det har givet disse svampe navnet "meldug".
Egemeldug (Erysiphe alphitoides) kom fra Nordamerika i begyndelsen af 1900-tallet og bredte sig herefter hurtigt i Europa.
Karakteristika[redigér | rediger kildetekst]
Medlemmer af meldugfamilien har et overfladisk mycelium, som skaffer sig næring fra værtsplanten gennem specialiserede hyfer, der trænger ind i cellerne i værtens epidermis (overhud) ved hjælp af absorberende organer kaldet haustorier. Den rigelige dannelse af konidioforer på bladets overside leder til hivde støvende belægninger på blade og skud, heraf navnet meldug.
Livscyklus[redigér | rediger kildetekst]
Infektionen af værtsplanten begynder med, at de seksuelle ascosporer, eller de aseksuelle konidier spirer på overfladen af plantens blade eller stængel. I de fleste meldug er det kun epidermal cellerne, der angribes. Det ydre mycelium giver anledning til korte, oprejste konidioforer, som hver bærer en enkelt række tøndeformede sporer, de yngste er ved bunden (de berørte dele bliver således dækket af en skov af konidioforer, der antager et hvidt pulveragtigt udseende). De modne sporer løsner sig og spredes let af vinden, hvilket forårsager ny infektion.
Økologi[redigér | rediger kildetekst]
Medlemmer af meldug-familien er obligate parasitter på blade og frugter af højere planter, der forårsager sygdomme kaldet under et for meldug. De kan dyrkes i laboratoriet, hvis de opretholdes på en tilsvarende cellekultur af deres plantevært.[1]
Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]
Erysiphales har en næsten kosmopolitisk udbredelse, undtagen Australien,[2] og har udviklet fungicidresistens lige så bredt.[3] Totalt funktionstab har i nogle tilfælde resulteret i.[3] Planlægning af modstandsstyring, brug af multi-handlingsmetode fungicider, og ændret frekvens og mængde af påføring er nødvendige for at bremse resistensudviklingen.[3]
Systematik[redigér | rediger kildetekst]
Familien (Erysiphaceae) rummer omtrent 13 slægter og mere end 800 arter.[4][5] En del svampe, hvis seksuelle formering er ukendt, hører til her og er placeret i slægten Oidium.
Slægter[redigér | rediger kildetekst]
Nedenfor er angivet slægter i meldugfamilien med arter angivet, hvor de forekommer i Danmark. I Danmark findes lidt over 80 arter.[6] Typisk er hver art specialiseret til kun at parasitere på en enkelt planteart.
- Arthrocladiella
- Blumeria
- Cystotheca
- Erysiphe
- Erysiphe alphitoides (Egemeldug)
- Erysiphe aquilegiae
- Erysiphe artemisiae
- Erysiphe astragali (Astragelmeldug)
- Erysiphe berberidis (Berberismeldug)
- Erysiphe cichoracearum
- Erysiphe circaeae
- Erysiphe convolvuli
- Erysiphe cruciferarum (Korsblomstmeldug)
- Erysiphe depressa
- Erysiphe euonymi (Benvedmeldug)
- Erysiphe euonymicola
- Erysiphe galeopsidis
- Erysiphe galii
- Erysiphe heraclei
- Erysiphe howeana (Natlysmeldug)
- Erysiphe intermedia
- Erysiphe lonicerae (Gedebladmeldug)
- Erysiphe pisi
- Erysiphe platani (Platanmeldug)
- Erysiphe polygoni
- Erysiphe ranunculi
- Erysiphe sedi (Stenurtmeldug)
- Erysiphe symphoricarpi (Snebærmeldug)
- Erysiphe syringae-japonicae
- Erysiphe trifolii (Kløvermeldug)
- Erysiphe trifoliorum
- Erysiphe ulmariae (Mjødurtmeldug)
- Erysiphe ulmi var. ulmi
- Erysiphe urticae
- Golovinomyces
- Golovinomyces artemisiae
- Golovinomyces asperifoliorum
- Golovinomyces asterum
- Golovinomyces cichoracearum (Agurkmeldug)
- Golovinomyces cynoglossi (Rubladmeldug)
- Golovinomyces fischeri
- Golovinomyces macrocarpus
- Golovinomyces magnicellulatus
- Golovinomyces monardae
- Golovinomyces orontii
- Golovinomyces valerianae (Baldrianmeldug)
- Golovinomyces verbasci (Kongelysmeldug)
- Leveillula
- Microsphaera
- Neoerysiphe
- Oidium
- Phyllactinia
- Pleochaeta
- Podosphaera
- Podospahera fusca
- Podosphaera aphanis
- Podosphaera clandestine
- Podosphaera epilobii (Dueurtmeldug)
- Podosphaera erigerontis-canadensis
- Podosphaera euphorbiae
- Podosphaera filipendulae
- Podosphaera leucotricha
- Podosphaera macularis
- Podosphaera myrtillina
- Podosphaera pannosa (Rosenmeldug)
- Podosphaera senecionis
- Podosphaera tridactyla
- Podosphaera xanthii
- Queirozia
- Sawadaea
- Sphaerotheca
- Uncinula
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Ingram DS, Tommerup IC (1973) The study of obligate parasites in vitro. I: Fungal Pathogenicity and the Plant's Response, Ed. RJW Byrde og CW Cutting. Academic Presse. London, New York.
- ^ Kiss, Levente; et al. (2020). "Australia: A Continent Without Native Powdery Mildews? The First Comprehensive Catalog Indicates Recent Introductions and Multiple Host Range Expansion Events, and Leads to the Re-discovery of Salmonomyces as a New Lineage of the Erysiphales". Frontiers in Microbiology. 11: 1571. doi:10.3389/fmicb.2020.01571. PMC 7378747. PMID 32765452.
- ^ a b c McGrath, Margaret Tuttle (2001). "Fungicide Resistance in Cucurbit Powdery Mildew: Experiences and Challenges". Plant Disease. American Phytopathological Society. 85 (3): 236-245. doi:10.1094/pdis.2001.85.3.236. ISSN 0191-2917. PMID 30832035.
- ^ Braun, U. (2011) The current systematics and taxonomy of the powdery mildews (Erysiphales): an overview. Mycoscience 52, 210–212.
- ^ "Erysiphaceae". NCBI taxonomy (engelsk). Bethesda, MD: National Center for Biotechnology Information. Hentet 29. december 2019.
- ^ Meldugfamilien. naturbasen.dk Hentet 8. maj 2023.