Miltbrandangrebet i USA 2001
Miltbrandangrebet i USA 2001 foregik over flere uger efter den 18. september 2001 (en uge efter 11. september-angrebet). Flere breve med miltbrandssporer blev sendt til nyhedsredaktioner og medlemmer af USA's senat. Fem mennesker døde af miltbrandsinfektioner.
Sammenfatning
[redigér | rediger kildetekst]Den første serie breve med miltbrand havde et stempel fra Trenton, New Jersey, dateret 18. september 2001. Fem breve menes at være blevet sendt på dette tidspunkt til ABC News, CBS News, NBC News og New York Post, alle i New York City, samt til National Enquirer hos American Media, Inc. (AMI) i Boca Raton, Florida.[1]
Det første kendte offer, Robert Stevens, som arbejdede på tabloidavisen Sun (også udgivet af AMI), døde den 5. oktober 2001, fire dage efter indlæggelse på et hospital i Florida med en udiagnosticeret sygdom, der fik ham til at kaste op og have åndenød.[2][3] Det formodede brev med miltbrand, som dræbte Stevens, blev aldrig fundet. Kun brevene til New York Post og NBC News blev faktisk identificeret.[4] De tre andre breves eksistens udledes af, at personer hos ABC, CBS og AMI blev smittet med miltbrand.
Den 9. oktober 2001 stempledes yderligere to breve i Trentons postcenter. Denne gang indeholdt brevene en mere potent form for miltbrand. De var adresseret til to US-senatorer, demokraten Tom Daschle (senator for South Dakota) og demokraten Patrick Leahy (senator for Vermont).[5][6]
Mindst 22 personer i alt udviklede miltbrandinfektioner, hvoraf 11 havde den særligt livstruende form, som skyldtes indånding af miltbrandsporer. De fem døde var Stevens, to postarbejdere i postcenteret i Brentwood i Washington D.C. (Thomas Morris Jr. og Joseph Curseen), samt to, hvis smittekilde stadig er ukendt: Kathy Nguyen, en vietnamesisk immigrant, som boede i Bronx i New York City, og det sidste kendte offer, Ottilie Lundgren, en 94-årig enke efter en fremtrædende dommer fra Oxford, Connecticut.[7][8][9]
Ingen er blevet dømt for angrebet. Bruce Edwards Ivins, som forskede i biologisk krigsførelse ved et af den amerikanske hærs forskningsinstitutioner, begik selvmord den 29. juli 2008, kort inden han ellers ville blive anklaget for at stå bag angrebet. [10]
Hos Post Danmark blev sikkerheden ikke strammet op i forbindelse med angrebet. Alligevel endte angrebene i USA med at koste virksomheden et anslået to-cifret millionbeløb på grund af arbejdsstandsninger, som følge af fund af breve med pulver, hvoraf nogle var sendt i spøg. På Christiansborg blev post til Folketingsmedlemmer i perioden åbnet med gummihandsker som følge af angrebene, selvom dødsfaldene skyldtes indånding af miltbrandsporer.[11][12]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Anthrax Pervades Florida Site, and Experts See Likeness to That Sent to Senators" (engelsk). Hentet 2026-04-11.
- ↑ Sun-Sentinel, South Florida. "Chronology of 2001 anthrax events". South Florida Sun-Sentinel.com. Arkiveret fra originalen 17. december 2013. Hentet 2026-04-11.
- ↑ Courant, Hartford. "An Anthrax Widow May Sue U.S." South Florida Sun-Sentinel.com. Arkiveret fra originalen 14. august 2014. Hentet 2026-04-11.
- ↑ "My anthrax survivor's story". msnbc.com (engelsk). 2006-09-19. Hentet 2026-04-11.
- ↑ "Amerithrax or Anthrax Investigation". Federal Bureau of Investigation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-04-11.
- ↑ "CNN.com - Route of infected N.J. letter carrier searched - October 18, 2001". edition.cnn.com. Hentet 2026-04-11.
- ↑ "Postal workers mark 10 years since anthrax attacks". Washington Post (engelsk). Hentet 2026-04-11.
- ↑ "Who Killed Kathy Nguyen?". Newsweek (engelsk). 2001-11-11. Hentet 2026-04-11.
- ↑ daltimari@courant.com, DAVE ALTIMARI,. "Oxford Woman, 94, An Unlikely Victim Of Anthrax Attacks". courant.com (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 17. september 2018. Hentet 2026-04-11.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra tegnsætning (link) - ↑ "Associated Press, Anthrax scientist commits suicide as FBI closes in". Arkiveret fra originalen 5. august 2008. Hentet 27. april 2011.
- ↑ indlandsredaktør, Morten Rasmussen Nyheds-og. "30 breve undersøgt for miltbrand". Kristeligt Dagblad. Hentet 2026-04-11.
- ↑ ""Miltbrand-spøg" kostede millioner". DR. 2002-05-16. Hentet 2026-04-11.