Molekyle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan.

Et molekyle er en neutral ladet gruppe af et eller flere atomer[a], der bliver holdt sammen ved hjælp af kovalente bindinger. Et molekyle kan dermed skelnes fra en ion, gennem sin mangel på elektrisk ladning.

Et molekyle kan både betegnes som homonuklear og som heteronuklear. Et homonukleart molekyle er et molekyle, der udelukkende består af atomer fra samme grundstof. Dette kan for eksempel være H2, da dette molekyle kun er sat sammen ved hjælp af to hydrogenatomer. Et heteronuklear molekyle er et molekyle, der er bestående af mere end ét grundstof. CO2 og H2O er eksempler på dette.   

Det der er karakteriserende for et molekyle er, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger. Dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter (ion-ion-tiltrækning).

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Ladningsforskydning[redigér | redigér wikikode]

Et molekyle er neutralt ladet, men det kan forekomme, at der sker en såkaldt elektrisk ladningsforskydning. En ladningsforskydning kan opstå, når der er en elektronegativitetsforskel imellem atomerne i en kemisk binding. I molekylerne kan der komme forskydninger af elektronskyerne, og dette kan forårsage, at elektronerne hober sig op omkring et atom og trækker sig væk fra andre. Dette vil sige, at der er sket en ladningsforskydning, og molekylet kaldet dermed polært. Ligeledes, hvis der ikke opstår en elektrisk ladningsforskydning, kaldes et molekyle for upolært.   

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Som regel 2 eller flere, men ædelgasser er 1-atomige molekyler

Kilder[redigér | redigér wikikode]