Molekyle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan.
Det ikosahedrale molekyle fulleren C540
Rumlig illustration af et protein: RuBisCO
Animation af en roterende DNA-struktur

Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere. Et molekyle kan bestå af et eller flere atomer.[1]

Et molekyle kan både betegnes som homonuklear og som heteronuklear. Et homonukleart molekyle er et molekyle, der udelukkende består af atomer fra samme grundstof. Dette kan for eksempel være H2, da dette molekyle kun er sat sammen ved hjælp af to hydrogenatomer. Et heteronuklear molekyle er et molekyle, der er bestående af mere end ét grundstof. CO2 og H2O er eksempler på dette.   

Det der er karakteriserende for et molekyle er, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger. Dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter (ion-ion-tiltrækning).

Ladningsforskydning[redigér | redigér wikikode]

Et molekyle er neutralt ladet, men det kan forekomme, at der sker en såkaldt elektrisk ladningsforskydning. En ladningsforskydning kan opstå, når der er en elektronegativitetsforskel imellem atomerne i en kemisk binding. I molekylerne kan der komme forskydninger af elektronskyerne, og dette kan forårsage, at elektronerne hober sig op omkring et atom og trækker sig væk fra andre. Dette vil sige, at der er sket en ladningsforskydning, og molekylet kaldet dermed polært. Ligeledes, hvis der ikke opstår en elektrisk ladningsforskydning, kaldes et molekyle for upolært.   

Makromolekyler[redigér | redigér wikikode]

Store molekyler bestående af tusindvis af atomer findes i de levende organismer: proteiner, nukleinsyrer og polysakkarider. Disse makromolekyler opbygges systematisk af enheder eller elementer bestående af af et mindre antal atomer, som aminosyrer, "baser" og monosakkarider.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Holtzclaw, Jr., Henry; Robinson, Wiliam (1988). General Chemistry (8. udg.). D. C. Heath and Company. s. 10. ISBN 0-669-12861-9. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]