Spring til indhold

Norddalsfjorden (Sunnmøre)

Koordinater: 62°16′40″N 7°13′24″Ø / 62.2779°N 7.2234°Ø / 62.2779; 7.2234
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Norddalsfjorden
Norddal (Dalsbygda) ved fjorden
Norddal (Dalsbygda) ved fjorden
Overblik
Land Norge
KommunerNorddal og Stranda
Kommuner (Fylker)Møre og Romsdal
OmrådeSunnmøre
Maks. længde16 kilometer
Oversigtskort
Norddalsfjorden ligger i Møre og Romsdal
Norddalsfjorden
Norddalsfjorden
Norddalsfjordens beliggenhed 62°16′40″N 7°13′24″Ø / 62.2779°N 7.2234°Ø / 62.2779; 7.2234

Norddalsfjorden er en fjordarm af Storfjorden i kommunerne Norddal og StrandaSunnmøre i Møre og Romsdal. Fjorden går 16 kilometer mod øst til Oksneset, hvor Tafjorden fortsætter mod sydøst. Medregnet Tafjorden er den 24 kilometer lang. I gammel tid var navnet «Todarfjorden» og omfattede også Tafjorden.[1]

Fjorden har indløb i vest mellem Liabygda i nord og Skrednakken i syd. Et stykke inde i fjorden ligger bygden Eidsdal på sydsiden. Herfra går der færge over til Linge på nordsiden. Lige øst for Linge ligger bygden Sylte hvor elven Valldøla munder ud. Videre ind i fjorden ligger Fjøra. Lige syd for Fjøra ligger Oksneset, hvor Tafjorden starter.[2]

Langs fjorden er der flere vejløse gårde og bebyggelser som blev fraflyttet i moderne tid. Blandt andet blev i Verpesdal, en hængende dal, affolket i 1950'erne.[3]

Tidligere gik der fjordbåde eller færger på langs af store dele af fjorden. I perioden 1890-1920 drev Søndmøre Dampskibsselskab lokale dampskibsruter i indre Sunnmøre med udgangspunkt i Ålesund der der var afgang eftermiddag og retur næste dag. Før 1939 gik al trafik indenfor Vaksvik med fjordbåde. I 1956 var der bilvej fra Sjøholt til Stordal, med langsgående færgeforbindelse fra Stordal til Stranda, Hellesylt, Geiranger, Valldal, Eidsdal, Norddal og Tafjord.[4] Før Ørnevegen åbnede i 1956 gik biltrafikken (over Trollstigen) med færge mellem Sylte og Geiranger.[5] Tunneler mellem Linge og Overå (Liabygda) blev åbnet i 1975 og det gav en sammenhængende kørevej mellem Ålesund og Valldal. I 1962 gik der fortsat mange færger på langs af fjorden (Stordal-Stranda-Hellesylt-Geiranger-Overåneset-Eidsdal-Valldal-Norddal-Fjørå-Tafjord). I 1982 var kun den korte fjordkrydsning Eidsdal-Linge tilbage.[4]

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Kleiva, Ivar (1975): Grunn og gror. Norddal bygdebøker, III. Valldal: Norddal kommune.
  2. ^ Norddalsfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk
  3. ^ Ansok, Sakarias (f. 1898) (1985). Eld som slokna: artiklar om fråflytte fjell- og strandgardar ved Geirangerfjorden, Sunnylvsfjorden, Norddalsfjorden og Tafjorden. [Stranda]: Stranda sogelag.
  4. ^ a b Om samferdsel i Møre og Romsdal: Møre og Romsdal fylkesbåtar 1920-1995. [Molde]: Møre og Romsdal fylkesbåtar. 2000. ISBN 8279550208.
  5. ^ Norsk reisebok. Oslo: Norges statsbaner. 1939.
Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den norsksprogede (bokmål) Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).
Spire
Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.