Obo
| Obo | |
|---|---|
 Oboens ambitus fra dybt B♭ til højt G (G♯ og A) | |
| Klassifikation | |
| Ambitus | |
 | |
| Udviklet | |
| Relaterede instrumenter | |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
En obo er et musikinstrument i træblæserfamilien med dobbelt rørblad. Ordet stammer fra det franske Hautbois (højt træ eller højt træblæseinstrument), og kaldtes tidligere også Hobo på dansk.
Instrumentet er udviklet omkring 1650-90, som en videreudvikling af skalmejen, der ligesom oboen også havde dobbelt rørblad, men rørbladet var på skalmejen ikke i direkte kontakt med musikerens læber.
Oboen har ikke et mundstykke som klarinetten eller saxofonen, men i stedet to tynde træstykker, sat sammen med et metalspænde. På den måde ligner oboen fagotten.
De fleste oboer er fremstillet af forskellige træsorter, almindeligvis af grenadille, men også andre sorter af dalbergia-træer anvendes til fremstillingen. Visse oboer er dog fremstillet af plastic (syntetisk harpiks).
Oboen er karakteriseret ved en sart, lidt nasal og gennemtrængende klang. Dette gør oboen velegnet til at stemme de andre instrumenter efter i et orkester.
Oboen er beslægtet med engelskhornet, der dog er noget større, har en mørkere klang og er stemt en kvint dybere.
En musiker, der spiller obo, hedder en oboist.
Orkestrer stemmer typisk efter oboens koncert-A. Intonation på oboen foregår ved at skifte position på bladet i instrumentet og at ændring embouchuren.
Oboen er et ikke-transponerende instrument.
Den klassiske obo
Den klassiske periode formede en obo, hvis rør blev gradvist smallere og instrumentet blev udstyret med flere klapper, blandt dem var der knapper til C#, F og G#. Det smallere rør tillod, at man lettere kunne spille de høje toner, og komponister begyndte oftere at bruge oboens øvre spillegrænse i deres værker. Pga. dette var oboens betydning i den klassiske æra bredere end den i barokværker. Den klassiske obo rækker fra nøglehuls-c’et til f’et i tredje oktav, selvom nogle tyske og østrigske oboer kunne spille et halvt trin lavere.
Den moderne obo
Oboen blev videreudviklet i det 19. århundrede af Triebertfamilien fra Paris. De brugte den bohemske fløjte som inspiration. William Triebert (Guillaume Triebert) og hans sønner, Charles & Frederic, udviklede en række voksende komplekse funktionelle systemer. En variant, der havde store huller, den bohemske obo, blev ikke normalt brugt ud over i nogle forskellige militærorkestre i Europa i det 20. århundrede.
F. Lorée fra Paris udførte yderligere udviklinger til det moderne instrument. Mindre forbedringer til røret og klapperne er løbende blevet tilføjet op gennem det 20. århundrede, men der har ikke været en grundlæggende forandring af de generelle karakteristika af instrumentet.
 | Spire Denne artikel om et musikinstrument er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |