Se kilde til Oktoberrevolutionen

{{Infoboks uroligheder
 |navn = Oktoberrevolutionen
 |delaf = ''[[Den Russiske Revolution 1917]]'' og begyndelsen på den ''[[den russiske borgerkrig|Russiske Borgerkrig]]''
 |part1 = {{flagicon image|Socialist red flag.svg}} '''[[Bolsjevik|Bolsjevikkerne]]'''<br>
{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} Petrograd-sovjetten<br>
{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} De venstre-socialist-revolutionære<br>
{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} [[Den Røde Garde (Rusland)|Den Røde Garde]]
 |part1a = 
 |part1b = 
 |part1c =
 |part1d = 
 |fører1 =  {{plainlist|
*{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} '''[[Vladimir Lenin]]'''
*{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} [[Lev Trotskij]]
*{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} Jakov Sverdlov
*{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} [[Lev Kamenev]]
*{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} [[Pavel Dybenko]] 
*{{flagicon image|Socialist red flag.svg}} [[Josef Stalin]]}}
 |part2 = {{flagdeco|Russia}} [[Russiske Republik]]
 |part2a = 
 |part2b = 
 |part2c =
 |part2d = 
 |fører2 = {{plainlist|
* {{flagicon|Russia}} [[Aleksandr Kerenskij]]
* {{flagicon|Russia}} Pjotr Krasnov}}
 |part3 = 
 |part3a = 
 |part3b =  
 |part3c = 
 |part3d = 
 |fører3 = 
 |antal1 =
 |antal2 =
 |antal3 =
 |tab1 = 
 |tab2 =
 |tab3 = 
 |billede = After_the_capture_of_the_Winter_Palace_26_October_1917.jpg
 |billede_størrelse = x240px
 |billedtekst = <small>[[Vinterpaladset]] i [[Petrograd]] den 8. november, en dag efter opstanden.</small>
 |sted = [[Petrograd]], [[Russiske Republik|Den Russiske Republik]] {{flagikon|Rusland}}
 |dato = 7. november 1917 [[Julianske kalender|G.S.]]<br> (25. oktober 1917 [[Gregorianske kalender|N.S]])
 |koordinater = 
 |mål = 
 |metoder = 
 |resultat = [[Bolsjevik|Bolsjevikkerne]] sejre:
{{bulleted list |Opløsning af den [[den russiske provisoriske regering|russiske provisoriske regering]]|Den Anden Sovjetkongres udråber sig selv, som værende den styrende myndighed i landet|Begyndelsen af den [[den russiske borgerkrig|Russiske Borgerkrig]]}}
 |status = 
 |baggrund =
 |kortlink = 
 |noter = {{notelist}}
}}

[[Fil:First Red Guards in Petrograd, fall 1917 cropped.jpg|thumb|Rødgardister under oktoberrevolutionen.]]
'''Oktoberrevolutionen,''' også kendt som den '''Bolsjevikiske Revolution'''<ref>{{cite book|last1=Samaan|first1=A.E.|title=From a "Race of Masters" to a "Master Race": 1948 to 1848|year= 2013|publisher=A.E. Samaan|isbn=978-0615747880|page=346|url=https://books.google.com/books?id=JkXJZtI9DQoC&q=%22october+uprising%22+%22bolshevik+revolution%22&pg=PA346|access-date=9. februar 2017}}</ref> eller i henhold til sovjetisk historieskrivning den '''Store Socialistiske Oktoberrevolution'''{{Efn|{{lang-ru|links=no|Вели́кая Октя́брьская социалисти́ческая револю́ция|r=Velíkaya Oktyábrskaya sotsialistícheskaya revolyútsiya|p=vʲɪˈlʲikəjə ɐkˈtʲabrʲskəjə sətsɨəlʲɪˈsʲtʲitɕɪskəjə rʲɪvɐˈlʲutsɨjə}}.}}, var den anden [[Den Russiske Revolution 1917|russiske revolution i 1917]], der fandt sted den 25. oktober [[Julianske kalender|G.S.]] (den 7. november [[Gregorianske kalender|N.S]]) [[1917]].{{efn|Der fremkommer en forskel i datoerne, fordi man i Rusland dengang brugte den [[julianske kalender]], der er 13 dage efter den [[gregorianske kalender]]. I henhold til den julianske kalender, som Rusland dengang anvendte, skete revolutionen i [[oktober]] – heraf navnet. Nogle, særligt i [[Vesten]], benævner undertiden revolutionen som '''Novemberrevolution'''<ref>Petersen, Thomas (11. maj 2023): "[https://denstoredanske.lex.dk/Den_Russiske_Revolution Den Russiske Revolution]". ''Den Store Danske''. Hentet 04-07-2023</ref>, grundet dateringen i henhold til den gregorianske kalender. Rusland overgik til den gregorianske kalender i [[1918]].}} Revolutionen var anført af [[Vladimir Lenin]]s [[bolsjevik]]ker, som lykkes med at vælte den [[Den russiske provisoriske regering|russiske provisoriske regering]] gennem et væbnet oprør i den daværende russiske hovedstad [[Sankt Petersborg|Petrograd]] (nutidens Sankt Petersborg). Revolutionen repræsenterede derpå det andet vellykkede revolutionære regeringsskifte i Rusland i 1917, idet den provisoriske regering var kommet til magten tidligere samme år i kølvandet på [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]], hvor [[zar]] [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] var trådt tilbage. Oktoberrevolutionen blev organiseret og ledet af politikerne [[Lev Trotskij]], [[Vladimir Lenin]] og [[Pavel Dybenko]]. Ved udråbelsen af den [[Russiske SFSR|Russiske Sovjetrepublik]] var Lenin regeringsleder. 

Den [[25. oktober]] (efter den [[julianske kalender]], [[7. november]] efter den [[gregorianske kalender]]) gjorde arbejdermilitser fra [[Bolsjevik]]partiet (kommunisterne) og [[Petrograd]]s [[Sovjet (råd)|sovjetråd]] ([[Den Røde Garde (Rusland)|Den Røde Garde]]) oprør mod den provisoriske regering i [[Petrograd]]. Oprøret i Petrograd, der blev koordineret af Trotskij, forløb for størstedelens vedkommende uden blodsudgydelser. Den [[Den Røde Garde (Rusland)|Røde Garde]] overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Om natten mellem den 7. og den [[8. november]] (25.-26. oktober{{jk}}) angreb de og overtog [[Vinterpaladset]]. Den 8. november blev den officielle dato for revolutionen efter overgangen til [[den gregorianske kalender]] i [[1918]].

Oktoberrevolutionen adskilte sig fra [[Februarrevolutionen (Rusland)|februarrevolutionen]] ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt – skønt den altså ikke gik efter planen. Oprettelsen af [[Folkekommissærernes råd]] indebar ikke mere, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd, men i begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over [[Moskva]].

I [[1918]] sluttede det nye styre [[fred]] med [[Tyskland]] og trak sig ud af [[1. verdenskrig]]. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for styrets modstandere indenlands og udenlands. Omfattende væbnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte, og [[Den Russiske Borgerkrig]] var en realitet. Den skulle vare de næste tre år, og først derefter var den bolsjevikiske magtovertagelse endeligt sikret. [[Sovjetunionen]] blev oprettet i [[1922]] ved [[Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker]]. 


== Baggrund ==
[[Fil:Митинг на Путиловском заводе (1917).jpg|thumb|Et møde på Putilov-fabrikken i 1917. Strejkerne på fabrikken var et af flere elementer, der ledte til februarrevolutionen. ]]

Efter zarens tilbagetræden den 2. marts 1917 i forbindelse med [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]] tog en provisorisk regering bestående af tidligere medlemmer af [[Statsdumaen (Russiske Kejserrige)|dumaen]] under den liberale fyrste [[Georgij Lvov|Lvov]] magten den 15. marts 1917. Snart opstod en magtkamp mellem den provisoriske regering, som var domineret af liberale og socialister, og [[Petrograd]]s [[sovjet (råd)|sovjet]] domineret af kommunister. Sovjetten havde sikret sig stor magt, blandt andet inden for militæret, og traf beslutninger, som underminerede regeringen. 

[[Vladimir Lenin|Lenin]] befandt sig i landflygtighed i [[Schweiz]], da han fik at vide, at [[zar]]en var blevet afsat og en ny provisorisk regering dannet. Han besluttede sig for at vende tilbage til [[Rusland]]. [[Tyskland]] hjalp ham i april med transporten (gennem Sverige), eftersom man regnede med, at hans tilstedeværelse i Rusland ville forøge den politiske ustabilitet i landet, svække den nye russiske regerings stilling og landets styrke i [[1. verdenskrig]]. Samtidig kalkulerede Tyskland med, at Lenin, hvis han kom til magten, ville trække Rusland ud af krigen, hvilket han havde sagt og [[Brest-Litovsk-freden|også gjorde]].

I juli erstattedes Lvov af socialisten [[Aleksandr Kerenskij]] som regeringschef i den provisoriske regering. I efteråret [[1917]] var landet gledet ind i en kaotisk tilstand. Ruslands enorme tab på slagmarken, sult og en hård vinter, som havde været medvirkende årsager til, at februarrevolutionen var brudt ud, havde styrket [[bolsjevik]]kernes indflydelse i arbejderrådene. I slutningen af juli havde bolsjevikkerne den egentlige magt i hovedstaden Petrograd efter at have krævet mere magt til sovjetterne. 

De russiske tab og nederlagene i den igangværende 1. verdenskrig med en hær og folk, der forholdt sig stadig mere kritiske til krigen, satte pres på regeringen. Den provisoriske regering under Kerenskij valgte at fortsætte krigen, især på grund af pres fra [[Storbritannien]] og [[Frankrig]]. Et mislykket kupforsøg fra de revolutionæres side i juli førte til, at flere bolsjevikker blev sat i fængsel eller drevet på flugt ud af landet. Efter, at den provisoriske regering havde haft behov for bolsjevikkernes hjælp for at afværge et højrekup ved general [[Lavr Kornilov|Kornilov]] i Petrograd, voksede deres indflydelse. Da Kornilovs tropper nærmede sig Petrograd, blev de fængslede bolsjevikker sluppet fri og bevæbnedes, og bolsjevikkerne udnyttede regeringens manglende evne til at vinde en opinionssejr.

== Revolutionen ==

Bolsjevikkerne kom i minoritet ved valget til sovjetterne inden mødet for arbejdernes og de soldatdeputeredes første kongres. Delegaterne omfattede 283 fra [[Det Socialrevolutionære Parti]], 248 [[mensjevik]]ker, 105 bolsjevikker og 73 partiløse. Kongressen fandt sted i juni 1917, inden den zartrofaste general [[Lavr Kornilov|Kornilovs]] mislykkede kupforsøg i august. 

Kupforsøget vendte opinionen i Rusland. I slutningen af oktober samledes på ny arbejder-, soldater- og bondesovjetternes nationale kongres, og dens politiske sammensætning var nu en anden end fire måneder tidligere: Ud af 650 delegater kontrollerede højremensjevikkerne og de socialrevolutionære samlet mindre end 100. Bolsjevikkerne havde absolut majoritet med omkring 390 delegater, til hvilke venstremensjevikkerne og venstresocialrevolutionære tilsluttede sig. De resterende delegater forlod kongressen og gik over til den kontrarevolutionære side.<ref>{{Cite web|url = http://www.marxistarkiv.se/klassiker/mandel/Mandel-oktober_statskupp_revolution.pdf|title = Ernest Mandel, Oktober 1917: Statskupp eller social revolution?  Den ryska revolutionens legitimitet (1992), s. 3–4|access-date= 4. august 2015}}</ref>

Den bolsjevikiske rejsning indledtes af [[Jaan Anvelt]] i [[Tallinn]] den 5. november. Revolutionen varede cirka 10 dage. Bolsjevikkerne udstationerede bevæbnede vagter på [[jernbane]]- og [[telegraf]]stationer. Den provisoriske regering i Petrograd blev styrtet natten til den 7. november. [[Trotskij]] planlagde og ledte den [[Den Røde Garde (Rusland)|Den Røde Garde]] i Petrograd, da de besatte vigtige regeringsbygninger. Om aftenen klokken 21:45 den 6. november indledtes angrebet på [[Vinterpaladset]], hvor regeringen havde sit sæde, hvilket signaleredes med et løst skud fra [[krydseren Aurora]]. Vinterpaladset var beskyttet af [[kosak]]ker, en kvindebataljon samt kadetkorpset, men de blev efterhånden fortrængt. Paladset blev stormet og næsten uden tab af liv indtaget omkring klokken 2 om natten den 7. De revolutionære mødte ingen større modstand, og de medlemmer af den provisoriske regering, som ikke var flygtet, blev taget til fange. Det lykkedes Kerenskij at flygte til USA. Bolsjevikkerne kunne efter blot få timer oprette en regering.

== Noter ==
{{Notelist|2}}

== Referencer ==
{{reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Portal|emne=Kommunisme}}
{{Commonscat}}
* [http://www.oktober1917.dk Oktober1917.dk]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} – Mindeside i anledning af 90 året for den russiske revolution
* [http://www.modkraft.dk/spip.php?page=tc-artikel&id_article=6062 Den russiske revolution fra februar – oktober 1917] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071101014522/http://www.modkraft.dk/spip.php?page=tc-artikel&id_article=6062 |date= 1. november 2007 }} Emneliste med links til kronologi, temaer, debatter om 1917 og oversigter 1912-1922. På Modkraft.dk/Tidsskriftcentret.
* [http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2848 Den Russiske Revolution 1. del] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120302043152/http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2848 |date= 2. marts 2012 }} Hæfte af Marie Frederiksen fra [[Socialistisk Standpunkt]].

{{Ruslands historie|state=collapsed}}
{{Sovjetunionens historie|state=collapsed}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Rusland i 1900-tallet]]
[[Kategori:Ruslands revolutioner]]
[[Kategori:Kommunisme]]
[[Kategori:Statskup]]
[[Kategori:Den Russiske Borgerkrig]]