Ole Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ole Pedersen

Ole Pedersen.jpg

Personlig information
Født 29. september 1856Rediger på Wikidata
FarumRediger på Wikidata
Død 11. april 1898 (41 år)Rediger på Wikidata
FrederiksbergRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Pedersen (29. september 1856 i Farum11. april 1898Frederiksberg) var en dansk maler.

Efter at være blevet smedesvend aftjente Pedersen sin værnepligt som søfyrbøder ved Marinen. Derefter var han i en årrække landpostbud i Kongens Lyngby, men malede og tegnede samtidig i sin fritid; først i en alder af 26 år lykkedes det ham, der fra dreng af havde øvet sig i at tegne og male, at komme ind på den tekniske skole i København; i 1883 begyndte han på Kunstakademiet, som han allerede i 1886 kunne forlade med afgangsbevis. Samme år udstillede han på Charlottenborg to billeder med køer og kalve; 1888 fik han, efter at være kommet hjem fra sin første rejse til Italien og Paris, Den Sødringske Opmuntringspræmie for Fra en hedemark. i 1889 solgte han et større arbejde, Fra en fårefold, til Nationalgalleriet, det befinder sig nu på Fyns Kunstmuseum. Skønt han til tider mindede om Theodor Philipsens udtryk og motivvalg, han var primært dyremaler, ejede han dog ikke dennes frihed og konsekvens i farvedyrkelsen. Pedersen var fra 1889 lærer ved Det tekniske Selskabs Skole i København og ægtede 28. november 1890 Laura Catharina Maria Schack (1860 - 1928), datter af maleren, major Sophus Schack.

Ole Pedersen Køerne går over fladstranden i Odense Fjord, 1891, Randers Kunstmuseum[1]
Tidligere tilskrevet Theodor Philipsen under betegnelsen Køer. Saltholm. ca. 1890


Kilder[redigér | redigér wikikode]