pH-indikator

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En pH-indikator er et kemikalie, der tilsat en væske, skifter farve og gør det muligt at bestemme pH-værdien af væsken. De mest benyttede indikatorer er fenolftalein, methylorange, bromthymolblåt (ofte blot refereret til som BTB).

Kemi[redigér | redigér wikikode]

En indikator er selv enten en meget svag syre eller base. Når indikatoren så tilsættes en væske, bliver indikatorens hydrogenioner (hvis det er en svag syre) eller hydroxidioner (hvis det er en svag base) bundet og dette udløser en farveændring.


Forskellige indikatorer[redigér | redigér wikikode]

Indikator Lav pH-værdi Omslagspunkt Høj pH-værdi
Gentianviolet (methylviolet) gul 0.0–2.0 blåviolet
Leucomalakitgrønt (første overgang) gul 0.0–2.0 grøn
Leucomalakitgrønt (anden overgang) grøn 11.6–14 farveløs
Thymolblåt (første overgang) rød 1.2–2.8 gul
Thymolblåt (anden overgang) gul 8.0–9.6 blå
Methylgult rød 2.9–4.0 gul
Bromphenolblåt gul 3.0–4.6 lilla
Congorødt blåviolet 3.0–5.0 rød
Methylorange rød 3.1–4.4 orange
Bromcresolgrønt gul 3.8–5.4 blågrøn
Methylrødt rød 4.4–6.2 gul
Methylrødt / bromcresolgrønt rød 4.5–5.2 grøn
Azolitmin rød 4.5–8.3 blå
Bromcresolpurpur gul 5.2–6.8 lilla
Bromthymolblåt gul 6.0–7.6 blå
Phenolrødt gul 6.8–8.4 lilla
Neutralrødt rød 6.8–8.0 gul
Naphtholphthalein farveløs (eller svagt rødlig) 7.3–8.7 blågrøn
Cresolrødt gul 7.2–8.8 rødlilla
Phenolphthalein farveløs 8.3–10.0 fuchsia
Thymolphthalein farveløs 9.3–10.5 blå


Eksterne links[redigér | redigér wikikode]