Se kilde til Parlamentarisk republik

[[Fil:Form of government parliamentary.png|thumb|Oversigt over parlamentariske lande i verden: Lande med parlamentarisk republik og præsident med begrænset magt er vist med orange, med parlamentarisk republik og stærk præsident med lyseblå samt [[konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarkier]] med rød farve.]]
En '''parlamentarisk republik''' er en form for [[republik]], der styres af en regering underlagt et [[Parlamentarisme|parlamentarisk system]], hvilket vil sige, at der ikke er nogen klar [[magtadskillelse]] mellem den [[Udøvende magt|udøvende]] og den [[lovgivende magt]]. Der findes forskellige varianter af den parlamentariske republik. De fleste har en klar adskillelse mellem [[statsoverhoved]]et og [[regeringschef]]en, hvor regeringschefen har den reelle magt som i et [[konstitutionelt monarki]]. Andre har sammensmeltet de to roller, nogenlunde som i et [[præsidentielt system]].

I det førstnævnte af de ovennævnte tilfælde er arrangementet med den udøvende magt anderledes end i de fleste andre parlamentariske eller semipræsidentielle republikker, som skelner mellem statsoverhovedet (normalt kaldet "præsident") fra regeringschefen (normalt kaldet "premierminister", "kansler" eller lignende), hvor sidstnævnte er underkastet parlamentets tillid og ikke nødvendigvis sidder i en fastlagt periode, mens statsoverhovedet ikke er underlagt en tilsvarende afhængighed af parlamentet; samtidig kan de største magtbeføjelser være tildelt enten den ene eller den anden af disse to roller.

== Liste over nuværende parlamentariske republikker ==
{|class="wikitable sortable"
|-
!Land
!Tidligere styreform
!Årstal for indførelse af parlamentarisk republik
!Statsoverhovedet vælges ved
|-
|{{flagicon|Albanien}} [[Albanien]]
|[[Etpartistat]]
| style="text-align:center;"|1991
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Østrig}} [[Østrig]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1955
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Bangladesh}} [[Bangladesh]] {{ref|1|[A]}}
|Præsidentiel republik
([[Commonwealth]]-nation)
| style="text-align:center;"|1971
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Botswana}} [[Botswana]]
|Britisk protektorat ([[Protektoratet Bechuanaland]])
| style="text-align:center;"|1966
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Bosnien-Hercegovina}} [[Bosnien-Hercegovina]]
|Etpartistat (Del af [[Jugoslavien]])
| style="text-align:center;"|1991
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Bulgarien}} [[Bulgarien]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1989
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Kap Verde}} [[Kap Verde]]
| Portugisisk koloni
| style="text-align:center;"|1975
| style="text-align:center;"|Direkte
|-
|{{flagicon|Kroatien}} [[Kroatien]]
|[[Semipræsidentialisme|Semipræsidentiel republik]]
| style="text-align:center;"|2000
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Tjekkiet}} [[Tjekkiet]]
|Etpartistat (Del af [[Tjekkoslovakiet]])
| style="text-align:center;"|1993
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Dominica}} [[Dominica]]
|[[Britisk oversøisk territorium]]
| style="text-align:center;"|1978
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Østtimor}} [[Østtimor]]
|Militærjunta (Besat af [[Indonesien]])
| style="text-align:center;"|1999
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
| {{flagicon|Estland}} [[Estland]] {{ref|2|[B]}}
|Konstitutionelt monarki (Del of det [[Russiske Kejserrige]])
| style="text-align:center;"|1918
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
|-
|{{flagicon|Etiopien}} [[Etiopien]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1991
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
|-
| {{flagicon|Finland}} [[Finland]]
|Konstitutionelt monarki (Del af det [[Russiske Kejserrige]])
| style="text-align:center;"|1919
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
| {{flagicon|Tyskland}} [[Tyskland]] {{ref|3|[C]}}
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1949
| style="text-align:center;"|Føderal forsamling (Parlament og statsdelegerede), ved absolut flertal
|-
| {{flagicon|Grækenland}} [[Grækenland]]
|Militærjunta; konstitutionelt monarki
| style="text-align:center;"|1975
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Haiti}} [[Haiti]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1860
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Ungarn}} [[Ungarn]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1990
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved absolut flertal
|-
| {{flagicon|Island}} [[Island]]
|Tidligere en del af Danmark – konstitutionelt monarki
| style="text-align:center;"|1944
| style="text-align:center;"|Direkte, ved overførbar afstemning
|-
|{{flagicon|Indien}} [[Indien]]
|Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)
| style="text-align:center;"|1950
| style="text-align:center;"|Parlamentet og statslige lovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
|-
| {{flagicon|Irak}} [[Irak]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|2005
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
|-
|{{flagicon|Irland}} [[Irland]]
|Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)
| style="text-align:center;"|1936 {{ref|4|[D]}}
| style="text-align:center;"|Direkte, ved enkelt overførbar afstemning
|-
|{{flagicon|Israel}} [[Israel]]
|Protektorat (Del af [[mandatområdet i Palæstina]])
| style="text-align:center;"|1948
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Italien}} [[Italien]]
|Konstitutionelt monarki
| style="text-align:center;"|1946
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Kiribati}} [[Kiribati]]
|Protektorat
| style="text-align:center;"|1979
| style="text-align:center;"|Borgerne
|-
|{{flagicon|Kirgisistan}} [[Kirgisistan]]
|Præsidentiel republik
| style="text-align:center;"|2010
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Letland}} [[Letland]] {{ref|2|[B]}}
|Konstitutionelt monarki (Del af det [[Russiske Kejserdømme]])
| style="text-align:center;"|1918
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Libanon}} [[Libanon]]
|Protektorat ([[Storlibanon|Det franske mandatområde]])
| style="text-align:center;"|1941
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Litauen}} [[Litauen]] {{ref|2|[B]}}
|Konstitutionelt monarki (del af det [[Russiske Kejserdømme]])
| style="text-align:center;"|1918
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Makedonien}} [[Makedonien]]
|Etpartistat (Del af [[Jugoslavien]])
| style="text-align:center;"|1991
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Malta}} [[Malta]]
|Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)
| style="text-align:center;"|1974
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Marshalløerne}} [[Marshalløerne]]
|UN Trust Territory (Del af [[Trust Territory of the Pacific Islands]])
| style="text-align:center;"|1979
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Mauritius}} [[Mauritius]]
|Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)
| style="text-align:center;"|1992
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved flertal
|-
|{{flagicon|Mikronesien}} [[Micronesien]]
|UN Trust Territory (Del af [[Trust Territory of the Pacific Islands]])
| style="text-align:center;"|1986
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
| {{flagicon|Mongoliet}} [[Mongoliet]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1949
| style="text-align:center;"|Direkte
|-
|{{flagicon|Montenegro}} [[Montenegro]]
|Etpartistat (Del af [[Jugoslavien]])
| style="text-align:center;"|1992
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Nauru}} [[Nauru]]
|Australsk formynderskabsområde
| style="text-align:center;"|1968
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Pakistan}} [[Pakistan]]
| Præsidentielt og semipræsidentielt system og konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)
| style="text-align:center;"|1956–1958, 1973–1978, 1988–1999, 2010–nu<ref>{{cite news|author=Kiran Khalid |url=http://www.cnn.com/2010/WORLD/asiapcf/04/09/pakistan.constitution/ |title=Pakistan lawmakers approve weakening of presidential powers |publisher=CNN.com |date=2010-04-09 |accessdate=2012-02-07}}</ref>
| style="text-align:center;"|Parlamentet og statslovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
|-
|{{flagicon|Polen}} [[Polen]]
|Etpartistat
| style="text-align:center;"|1990
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Portugal}} [[Portugal]]
|Etpartistat (overgået fra militærjunta)
| style="text-align:center;"|1976
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Samoa}} [[Samoa]]   
|[[New Zealand]]-territorium  
| style="text-align:center;"|2007  
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
|{{flagicon|Serbien}} [[Serbien]]
| Etpartistat (Del af [[Jugoslavien]])
| style="text-align:center;"|1991
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Singapore}} [[Singapore]]
| Konstitutionelt monarki (Del af [[Malaysia]])
| style="text-align:center;"|1965
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Slovakiet}} [[Slovakiet]]
|Etpartistat (Del af [[Tjekkoslovakiet]])
| style="text-align:center;"|1993
| style="text-align:center;"|Parlamentet (før 1999)
Direkte, to valgrunder (efter 1999)
|-
|{{flagicon|Slovenien}} [[Slovenien]]
|Etpartistat (Del af Jugoslavien)
| style="text-align:center;"|1991
| style="text-align:center;"|Direkte, to valgrunder
|-
|{{flagicon|Sydafrika}} [[Sydafrika]]
| Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)
| style="text-align:center;"|1961
| style="text-align:center;"|Parlamentet, flertal
|-
|{{flagicon|Surinam}} [[Surinam]]
|Etparti-militærdiktatur
| style="text-align:center;"|1987
| style="text-align:center;"|Parlamentet, ved to-tredjedele flertal {{ref|6|[G]}}
|-
|{{flagicon|Schweiz}} [[Schweiz]]
|Militærjunta (Besat af Frankrig)
| style="text-align:center;"|1802
| style="text-align:center;"|Parliamentet {{ref|7|[F]}}
|-
|{{flagicon|Trinidad og Tobago}} [[Trinidad og Tobago]]
| Konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)
| style="text-align:center;"|1976
| style="text-align:center;"|Parlamentet
|-
| {{flagicon|Tyrkiet}} [[Tyrkiet]]
| Konstitutionelt monarki ([[Osmanniske Rige]])
| style="text-align:center;"|1923
| style="text-align:center;"|Direkte (efter 2007, tidligere af parlamentet)
|-
| {{flagicon|Vanuatu}} [[Vanuatu]]
|Britisk-Fransk [[kondominat]] ([[Ny Hebriderne]])
| style="text-align:center;"|1980
| style="text-align:center;"|Parlamentet og regionale rådspræsidenter, ved flertal
|}

<small>
* {{note|1}} A. I Bangladesh overtager et [[forretningsministerium]] magten i tre måneder i forbindelse med parlamentsvalg. Forretningsministeriet har forsæde af en øverste rådgiver (den seneste retspræsident, der er fratrådt) og en gruppe neutrale rådgivere uden for partierne valgt bredt i samfundet. I denne periode har  præsidenten jurisdiktion over Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Det præsidentielle system blev etableret i landet mellem 1975 og 1991.
* {{note|2}} B. De tre [[Baltikum|baltiske stater]] var parlamentariske republikker efter deres uafhængighedserklæringer fra det [[Russiske Kejserdømme]] i 1918, men blev alle [[Sovjetunionens besættelse af de baltiske stater|besat af Sovjetunionen]] i 1940. Efter at have genvundet deres uafhængighed i 1991 har alle tre lande genskabt deres parlamentariske demokratier.
* {{note|3}} C. Hvad angår de tidligere [[Vesttyskland|vesttyske]] stater, herunder det tidligere [[Vestberlin]], er den tidligere etpartistat [[Nazi-Tyskland]], men for de nye bundeslande og det tidligere [[Østberlin]] er det [[Østtyskland]]. Bemærk, at [[Tysklands genforening]] fandt sted 3. oktober 1990, da de fem genetablerede stater i Østtyskland blev forenet med Bundesrepublikken Tyskland, og Berlin blev samlet i én bystat. Derfor er det denne dag, der gælder for hele Tyskland, selv om området i det tidligere Østtyskland ikke var en del af denne republik før 1990.
* {{note|4}} D. [[Irlands statsoverhoveder fra 1936 til 1949]]
* {{note|6}} E. Hvis der ikke opnås flertal, fortsætter de to kandidater med højeste stemmetal til udpegelse af et råd udpeget af regionsråd samt af parlamentet, som i Frankrigs [[Tredje Republik]].
* {{note|7}} F. Der er hverken en premierminister eller en præsident i Schweiz. [[Præsidenten for den Schweiziske Konføderation]] er blot en  [[primus inter pares]] i [[Forbundsrådet (Schweiz)|Forbundsrådet]], det syv mand store udøvende råd, der udgør regeringen samt statsoverhovedet i Schweiz.</small>

== Noter ==
{{reflist}}

[[Kategori:Republik]]