Passat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Passatvind. Opslagsordet har også en anden betydning, se Passat (flertydig).

Passatvinde er en betegnelse for de vinde der optræder mellem ækvator og de subtropiske højtryksbælter (mellem 30° n.br. og 30° s.br.).[1] Vinden varierer i styrke, og er kraftigst om vinteren på grund af arktisk oscillation.

Passatvindene markeres af gule og brune pile, mens vestvindbælterne markeres af blå pile.


Virkningsmekanismer[redigér | redigér wikikode]

Atmosfærisk cirkulation[redigér | redigér wikikode]

Atmosfærisk cirkulation, med afbildning af Hadley cell.

Omkring ækvator findes Hadley cell, der er en tropisk atmosfærisk cirkulation. Hadley cellen er en betegnelse for den lufcirkulation der er mellem de subtopiske og den intertropiske konvergenszone(r).[1] Den intertropiske konvergenszone (ITCZ), der er imrådet ved termisk ækvator mellem Hadley cellerne kaldes også doldrum (dødvande), da dette område er særligt kendt for at være vindstille.[1]


Ved ækvator er koncentrationen af solens stråler størst. Solenergien opvarmer luften, hvilket medfører at luften får en lavere densitet.

Ved ækvator er koncentrationen af solstråler størst, da området en given søjle af sollys skal sprede sig over er mindst. Dette er også en af mekanismerne bag årstider.

Den lettere luft stiger ved opdrift op til tropopausen, hvorfra den bevæger sig mod de subtropiske breddegrader, hvor den nedkøles og daler ned igen.[2][3] Denne bevægelse er skabt af det lavtryk der skabes, når den varme luft stiger op, hvilket resulterer i en lufstrøm nær vand- eller jordoverfladen. På denne måde opstår der en cirkulær bevægelse i luften, heraf atmosfærisk cirkulation.[3]

Corioliseffekten[redigér | redigér wikikode]

På grund af jordens rotation afbøjes passatvinden. Dette sker, da jordoverfladen roterer hurtigst ved ækvator, og tilbagelægger dermed en længere distance på samme tid som højere breddegrader. Dette medfører på den nordlige halvkugle en nord-østlig vind og en sydøstlig vind på den sydlige halvkugle (dog som nævnt kun til de subtropiske konvergenszoner ved 30° n.br. og 30° s.br. For vinde på den øvrige del af halvkuglerne se Vestenvindsbæltet og de polare østenvinde).[4] Denne effekt kaldes corioliseffekten.[4]

Ved corioliseeffekten påvirkes luftstrømmene ved ækvator, så de fremstår kurvede. Denne gif demonstrerer hvordan fiksering på referencerammen (jordens) kan få rette bevægelser til at se kurvede ud.


Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordets første led, Passat, kommer formentligt fra nederlandsk pasaat, der betyder gennemgang, eller at passere[1].

I søfarten[redigér | redigér wikikode]

Skibe benytter typisk passatvinden til at passere oceanerne fra øst mod vest for at udnytte vindstrømmene til sejlads, eller for at sparre brændstof.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]


  1. ^ a b c d e https://denstoredanske.lex.dk/passatvinde?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect
  2. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Hadley-cirkulation?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect
  3. ^ a b https://denstoredanske.lex.dk/atmosf%C3%A6risk_cirkulation
  4. ^ a b https://denstoredanske.lex.dk/corioliseffekt