Paul Taffanel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Paul Taffanel

Paul Taffanel.jpg

Personlig information
Født 16. september 1844 Rediger på Wikidata
Bordeaux Rediger på Wikidata
Død 22. november 1908 (64 år), 21. november 1908 (64 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Ægtefælle Geneviève Deslignières Rediger på Wikidata
Børn Marie-Camille Taffanel,
Jacques Taffanel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Conservatoire de Paris (til 1860) Rediger på Wikidata
Elev af Louis Dorus Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dirigent, musikpædagog, komponist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Orchestre de la Société des Concerts du Conservatoire (1890), Conservatoire de Paris Rediger på Wikidata
Elever Louis Fleury, Philippe Gaubert Rediger på Wikidata
Genre Klassisk musik Rediger på Wikidata
Bevægelse Klassisk musik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Claude-Paul Taffanel (født 16. september 1844 i Bordeaux, død 22. november 1908 i Paris) var en fransk fløjtenist og komponist.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Andante Pastorale et Scherzettino (1907)

Taffanel komponerede hovedsageligt værker for fløjte og klaver (bl.a. operafantasien, Andante Pastorale et Scherzettino). Man møder også stadig af og til hans senromantiske Blæserkvintet (1876).

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Taffanel er kendt som grundlæggeren af den såkaldte Franske Skole inden for fløjtespil. Mange fremstående franske fløjtekompositioner fra omkring 1870 er tilegnet ham. Til hans talrige elever hører blandt andre Philippe Gaubert, med hvem han skrev Méthode complète de flûte. Georges Barrère skrev om ham:

Jeg er sikker på (…), at Taffanel ikke blot var verdens bedste fløjtenist, men at der til stadighed må herske tvivl om, hvorvidt en anden fløjtenist kan indtage hans plads. Den skønhed og fylde, som hans tone besad, og hans præcise fingerteknik var kun en lille del af hans egenskaber som fløjtespiller. Hans musikalitet, musikalske udstråling og særligt hans stilsikkerhed var i højeste grad inspirerende.
 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Frit oversat fra tysk: Ursula Pešek, Željiko Pešek: Flötenmusik aus drei Jahrhunderten. Bärenreiter, Kassel 1990, S. 145. ISBN 3-7618-0985-9

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • András Adorján, Lenz Meierott (Hrsg.): Lexikon der Flöte, Laaber-Verl., Laaber 2009, ISBN 978-3-89007-545-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]