Spring til indhold

Planloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Planloven
Dansk lovgivning
Lang titel:Lov om planlægning
Type:Lov
Nummer:388
År:1991
Ressort:By-, Land- og Kirkeministeriet
Datoer
Vedtaget:31. maj 1991
Stadfæstet:6. juni 1991
Offentliggjort:7. juni 1991
Status: Gældende
Lovens gang gennem Folketinget
Læs loven på Retsinformation.dk

Lov om planlægning, populært kaldet Planloven, er en dansk lov, der opstiller de grundlæggende regler, offentlige myndigheder skal følge i planlægningen herunder:

  • at forene de samfundsmæssige interesser
  • at medvirke til at værne landets natur og miljø gennem forebyggelse af forurening
  • at skabe og bevare værdifulde bebyggelser
  • at inddrage offentligheden i planlægningen

Planloven indeholder fire forskellige plantyper:[1]

  1. Landsplandirektiver
  2. Regionplaner
  3. Kommuneplaner
  4. Lokalplaner

De forskellige planer er rangordnede således, at en plan af en given type ikke må stride mod planer på et højere trin. Det er alene lokalplaner, der er bindende for de enkelte grundejere.[2]

Planloven blev vedtaget af Folketinget i 1991 (lov nr. 388 i 1991)[3] og samlede den tidligere planlovgivning, navnlig lands- og regionplanloven, kommuneplanloven og by- og landzoneloven i én lov.[4]

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. juni 2022. Hentet 27. juni 2022.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. januar 2022. Hentet 27. juni 2022.
  3. ^ Retsinformation
  4. ^ Planlovens § 67

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]