Players' League

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Players' National League of Professional Base Ball Clubs (i historisk kontekst normalt omtalt som Players' League) var en Major League Baseball-liga, der eksisterede i kun én sæson, 1890. Ligaen udsprang af Brotherhood of Professional Base-Ball Players, baseballs første fagforening for spillere. Hovedparten af de bedste spillere i National League var med i fagforeningen, og nogle af medlemmerne anført af John Montgomery Ward forlod National League og dannede Players' League efter et mislykket forsøg på at ændre det ulige forhold mellem spillere og ledere i National League.

Ligaen havde deltagelse af otte hold, som i perioden 19. april4. oktober 1890 hver skulle spille 140 kampe. Boston Reds vandt mesterskabet efter en sæson med 81 sejre og 48 nederlag.

Kampene i Players' League var velbesøgte, i det mindste i nogle af byerne, men den var underfinansieret og dens ejere havde ikke troen på at ligaen kunne fortsætte efter den første sæson. Den efterfølgende sæson blev Boston Reds optaget i American Association sammen med Philadelphia Athletics, mens klubberne fra Brooklyn, New York, Chicago og Pittsburgh fusionerede med byernes respektive National League-hold. De sidste to hold blev lukket efter sæsonen og eksisterede derfor kun denne ene sæson.

I 1968 afgjorde et udvalg udpeget af Major League Baseball Commissioner William Eckert, at Players' League var en major league.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold Kampe Vundne Uafgj. Tabte Proc.
1. Boston Reds 130 81 1 48 62,8 %
2. Brooklyn Ward's Wonders 133 76 1 56 57,6 %
3. New York Giants 132 74 1 57 56,5 %
4. Chicago Pirates 138 75 1 62 54,7 %
5. Philadelphia Athletics 132 68 1 63 51,9 %
6. Pittsburgh Burghers 128 60 0 68 46,9 %
7. Cleveland Infants 131 55 1 75 42,3 %
8. Buffalo Bisons 134 36 2 96 27,3 %

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]