Portal:Historie/Udvalgt billede/marts, 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ørnen er landet. Den svenske ingeniør og eventyrer Salomon August Andrée fik i 1890'erne den spændende ide, at han ville flyve til Nordpolen - hvor endnu ingen havde været - i en ballon, der var helt afhængig af vindretningen. Da den rigtige vind kom, lettede de tre deltagere fra Spitzbergen i 1897, men efter et par dage havarerede deres ballon "Ørnen" på isen. Deltagerne fotograferede selv begivenheden, men døde få måneder senere på vej tilbage til beboede områder, og billederne blev fundet sammen med resterne af de tre i 1930.