Processen (film)
Processen | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Dystopisk film, retssagsfilm, Film baseret på litteratur |
Instrueret af | Orson Welles |
Manuskript af | Orson Welles, Franz Kafka |
Baseret på | Processen |
Medvirkende | Jeanne Moreau, Wolfgang Reichmann, Max Haufler, Guy Grosso, William Chappell, Jess Hahn, Maurice Teynac, Anthony Perkins, Katina Paxinou, Thomas Holtzmann med flere |
Fotografering | Edmond Richard |
Musik af | Jean Ledrut |
Produceret af | Alexander Salkind |
Distributør | Astor Pictures |
Udgivelsesdato | 22. december 1962 (Frankrig), 2. april 1963 (Tyskland), 20. februar 1963 (New York City, USA), 7. september 1963 (Italien) |
Længde | 118 min. |
Oprindelsesland | Frankrig, Italien, Vesttyskland |
Sprog | Engelsk |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Processen (The Trial) er en amerikansk filmindspilning fra 1962 af den tjekkiske forfatter Franz Kafkas tyske roman af samme navn, udgivet efter hans død i 1925. Den amerikanske instruktør Orson Welles udfærdigede sit eget manuskript til filmen. Efter filmens premiere kaldte Wells det sin bedste film.[1]
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Filmen begynder med Kafkas parabel "Foran loven" - hvor hovedpersonen Josef K. står over for retsbygningen han om morgenen er blevet indkaldt til af to politibetjente. Tilstede var kolleger fra hans arbejdsplads, indkaldt som vidner til en forbrydelse hvis indhold han aldrig indvies i. I en anden scene ser Josef K. pågældende betjente blive pisket.
Josef K. står over for dommeren, men bliver fortsat aldrig indviet i anklagen. Retsprocessen forløber som i en labyrint hvor Josef K. møder adskillige embedsmænd, der ikke kan besvare nogle af Josef K's spørgsmål.
Ad andre veje erfarer Josef K. med tiden at han er blevet dømt til døden. Han afhentes af to bødler, der tilbyder ham at begå selvmord. Det afviser Josef K. Bødlerne placerer ham derefter i et hul de kaster en dynamitstang ned i. Josef K. griner blot og tager dynamitstangen i hænderne for måske at kaste den. Derefter høres en eksplosion.
Rolleliste
[redigér | rediger kildetekst]- Anthony Perkins - Josef K. (bureaukrat)
- Jeanne Moreau - Marika Burstner (nabo; 'Bürstner' på tysk)
- Romy Schneider - Leni (Josef K.'s hustru)
- Elsa Martinelli - Hilda (gift med retsbetjent)
- Suzanne Flon - Frøken Pittl (udlejerens veninde)
- Orson Welles - Albert Hastler, advokat (ven til Josef K.'s onkel Max)
- Akim Tamiroff - Bloch (advokat Hastlers klient; 'Block' på tysk)
- Madeleine Robinson - Fru Grubach (Josef K.'s udlejer)
- Paola Mori - retsarkivar
- Arnoldo Foà - politiinspektør A
- Fernand Ledoux - chefsekretær ved domstolen
- Michael Lonsdale - præst
- Max Buchsbaum - undersøgelsesdommeren
- Max Haufler - Onkel Max
- Maurice Teynac - souschef
- Wolfgang Reichmann - retsbetjent
- Thomas Holtzmann - Bert, jurastuderende
- Billy Kearns - 1. assisterende politiinspektør
- Jess Hahn - 2. assisterende politiinspektør
- Naydra Shore - Irmie, Joseph K.'s kusine
- Carl Studer - mand, klædt i læder
- Jean-Claude Rémoleux - politimand #1
- Raoul Delfosse - politimand #2
- William Chappell - Titorelli (kunstner)
- Desuden deltog Katina Paxinou i en scene, der dog blev klippet ud.
Virkningshistorie
[redigér | rediger kildetekst]I 1981 planlagde Wells en dokumentarfilm om tilblivelsen af The Trial (1962). Projektet skrinlagdes, men optagelser derfra opbevares på Münchens Filmmuseum.
Der blev aldrig indhentet copyright på filmen, hvorfor den eksisterer i mange piratversioner.[2] I 1993 indspilledes en ny version ved David Hugh Jones, med Kyle MacLachlan og Anthony Hopkins, anmelderne sablede ned, som kun halvt så god som Wells' udgave.[3][4] Jones' udgave baseredes på dramatikeren Harold Pinters manuskript til et radiospil af Processen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Wheldon, Huw (1962). Orson Welles on THE TRIAL. BBC.
- ^ Notices of Restored Copyrights. Copyright.gov. United States Copyright Office.
- ^ James Berardinelli: The Trial, reelviews.net, 1994.
- ^ Roger Ebert: The Trial, rogerebert.com, den 4. april 1994.