Pseudo-Dionysius
Pseudo-Dionysius var en kristen mystiker, filosof og teolog, der er kendt for sine skrifter om teologi og mystik, og som menes at have levet i det femte til det sjette århundrede e.Kr.[1] Dog er der stadig usikkerhed omkring hans identitet og præcise levetid, da han skrev under pseudonym og ikke efterlod mange personlige oplysninger.
Pseudo-Dionysius skrev en række vigtige værker om teologi og åndelig praksis, som er kendt som Corpus Areopagiticum eller Corpus Dionysiacum. Værkerne havde stor indflydelse på kristen mystik og teologi gennem middelalderen og fortsætter med at være genstand for interesse og studie i dag[2].
Filosofi[redigér | rediger kildetekst]
Pseudo-Dionysius' filosofi var præget af kristen mystik og neoplatonisme[3][4]. Han betonede Guds transcendens, idet han hævdede, at menneskelig forståelse og sprog ikke kunne fuldt ud beskrive eller forstå Gud. Han mente, at sand erkendelse af Gud kun kunne opnås gennem direkte oplevelse eller mystisk forening med Gud, snarere end gennem intellektuel spekulation.
Dionysius fremhævede også ideen om hierarki inden for den guddommelige orden og den åndelige verden[5][6]. Han beskrev forskellige niveauer af væsener, fra jordiske til himmelske væsener, og hævdede, at de alle deltog i Guds guddommelige plan.
Pseudo-Dionysius' filosofi er også præget af en syntese af kristen tro og neoplatonisk filosofi[3]. Han betragtede Gud som den ultimative enhed, der overstiger enhver kategorisering eller forståelse, og hævdede, at Gud kunne nås gennem åndelig praksis og mystisk forening.
Et vigtigt element i hans filosofi er hans betoning af negativ teologi, også kendt som apofatisk teologi[7]. Dette er ideen om, at vi kun kan tale om Gud ved at nægte og fjerne alle begrænsede og begrænsende beskrivelser[8]. Ifølge denne tilgang kan vi kun beskrive, hvad Gud ikke er, snarere end hvad Gud er. Dette afspejler hans tro på Guds transcendentale karakter, som overskrider alle menneskelige koncepter og begrænsninger.
Desuden understregede Pseudo-Dionysius vigtigheden af åndelig praksis, såsom bøn, meditation og kontemplation, som vejen til åndelig oplysning og forening med Gud[9][10]. Han mente, at åndelig udvikling krævede en gradvis opstigning gennem de åndelige hierarkier, der fører sjælen til Gud.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Emery Jr, Kent. "Pseudo-Dionysius: A Commentary on the Texts and an Introduction to Their Influence." (1994): 780-784.
- Luibheid, C., & Rorem, P. (Eds.). (1987). Pseudo-Dionysius: the complete works. Paulist Press.
- Marler, J. C. "Pseudo-Dionysius: A Commentary on the Texts and an Introduction to Their Influence." (1996): 305-307.
- Perczel, István. "Revisiting the Christian Platonism of Pseudo-Dionysius." Jewish Roots of Eastern Christian Mysticism. Brill, 2020. 267-307.
- Rorem, P. (1993). Pseudo-Dionysius: A Commentary on the Texts and an Introduction to their Influence. Oxford University Press.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/Pseudo-Dionysios
- ^ Luibheid, Colm, and Paul Rorem, eds. Pseudo-Dionysius: the complete works. Paulist Press, 1987.
- ^ a b Rist, John M. "Pseudo-Dionysius, Neoplatonism and the weakness of the soul." From Athens to Chartres. Brill, 1992. 135-161.
- ^ Perl, Eric D. "Pseudo‐Dionysius." A companion to philosophy in the middle ages (2005): 540-549.
- ^ Sheldon-Williams, Inglis P. "The Ecclesiastical Hierarchy of Pseudo-Dionysius—Part I." The Downside Review 82.269 (1964): 293-302.
- ^ Hathaway, Ronald F. Hierarchy and the definition of order in the letters of Pseudo-Dionysius: a study in the form and meaning of the Pseudo-Dionysian writings. Springer Science & Business Media, 2012.
- ^ Otten, Willemien. "In The Shadow Of The Divine: Negative Theology And Negative Anthropology In Augustine, Pseudo‐Dionysius And Eriugena." The Heythrop Journal 40.4 (1999): 438-455.
- ^ Shaffer, N. J. (2012). Pseudo-Dionysius and the Negation of Models of God. In Models of God and Alternative Ultimate Realities (pp. 783-791). Dordrecht: Springer Netherlands.
- ^ Smith, Rachel. "The Rhetorical Topography of Prayer in the Mystical Theology of Pseudo-Dionysios." The Levant: Crossroads of Late Antiquity/Le Levant: Carrefour de l'Antiquité tardive. Brill, 2014. 133-142.
- ^ Corrigan, K., & Harrington, M. (2014). Pseudo-Dionysius. In Ancient Philosophy of Religion (pp. 277-290). Routledge.