Rational choice-teori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Rational choice-teori er en politologisk teori, som bygger på, at mennesket er egennyttemaksimerende.

Den handler om at mennesker, som vælgere i politiske anliggender, lægger deres stemmer der, hvor det kommer dem selv mest til gode. Endvidere kan teorien også benyttes til at beskrive hvordan, for eksempel politikere, vælger deres ståsted i forhold til at skulle akkumulere flest mulige stemmer.

Downs' rational choice-model er ofte kædet sammen med rational choice-teorien, da den påviser, hvordan både vælgere og partier er egennyttemaksimerende og derved træffer et 'rational choice'.[1] Dog skal det nævnes, at Molins model over partiers adfærd er mere brugbar i henhold til europæisk politik, da den er mere uddybende.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Friisberg (2013), side 36

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Friisberg, Gregers (2013): Politik ABC, Forlaget Columbus
Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.