Rembrandt

Rembrandt van Rijn
Rembrandt van Rijn
	Selvportræt med øl og kraven slået op, 1659,
Personlig information
Navn	Rembrandt van Rijn
Fødselsnavn	Rembrandt Harmenszoon van Rijn
Fødselsdato	15. juli 1606
Fødested	Leiden
Dødsdato	4. oktober 1669 (63 år)
Dødssted	Amsterdam
Hvilested	Westerkerk
Bopæl	Rembrandt-museet (1639-1658)
Statsborger	Forenede Nederlande
Mor	Neeltje Willemsdr. Zuytbrouck
Ægtefælle	Saskia av Uylenburgh (1634-1642)
Partnere	Hendrickje Stoffels (1647-1663),; Geertje Dircx (1643-1649)
Børn	Cornelia van Rijn,; Titus van Rijn
Uddannelse og virke
Felt	Maleri
Uddannelsessted	Universiteit Leiden
Uddannelse	Privatundervisning
Elev af	Pieter Lastman, Jacob van Swanenburgh
Periode	Den hollandske guldalder
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, tegner
Hovedværker	Veverlaugets formænd, Nattevagten, Den jødiske brud
Kunstnerens signatur
Eksterne henvisninger
Beskrevet i	Teutsche Academie der Edlen Bau- Bild- und Mahlerey-Künste, Livet for de nederlandske mandlige og kvindelige malere, Livet af de flamske, tyske og nederlandske malere, Larousse Encyclopedia online, Het gulden cabinet, Europæiske bibliotek for Information og Kultur, jødisk encyklopædi af Brockhaus og Efron, The Great Theatre of Dutch Painters, Nederlandenes Canon
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]
	v; d; r;

Denne artikel omhandler kunstmaleren Rembrandt. Opslagsordet har også en anden betydning, se Rembrandt (film).

Selvportræt af Rembrandt (1661)

Nattevagten af Rembrandt kan ses på Rijksmuseum i Amsterdam

Rembrandt Harmenszoon van Rijn (15. juli 1606 – 4. oktober 1669^[1]) var en nederlandsk kunstmaler.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han blev født som søn af en møller i Leiden. Som 14-årig blev han indskrevet som student på Universitetet i Leiden, men forlod studiet efter et halvt år for at forfølge en karriere som maler. I 1624 stod han i lære som kunstmaler hos Pieter Lastman i Amsterdam. Efter 6 måneder vendte han tilbage til Leiden, hvor han fandt sin helt egen stil. I 1632 flyttede han så igen til Amsterdam, hvor han virkede som portrætmaler. Han ægtede Saskia van Uylenburgh, borgmesterdatter og kusine til en successfuld kunsthandler. I perioden 1635-1641 fik parret fire børn, hvoraf kun det ene overlevede. Hustruen døde i 1642.

Op gennem tiden har man ment, at Rembrandt malede over 600 malerier og udførte flere tusinde tegninger og raderinger. Senere studier, blandt andet udført af The Rembrandt Research project, har bragt antallet ned på ca. 300 værker, der tilskrives mesteren. Et af de mest kendte er Nattevagten.

Den anden hustru, Hendrickje Stoffels, døde i 1663. Sønnen Titus fra det første ægteskab døde i 1668. Den 4. oktober 1669 døde Rembrandt i Amsterdam og blev begravet i Westerkerk. Den eneste tilbageværende slægtning var datteren Cornelia, som han havde fået med Hendrickje.

Portrætterne af den danske pige[redigér | redigér wikikode]

Rembrandt tegnede to portrætter af en jysk pige Elsje Christiaens, der blev henrettet for at have dræbt sin værtinde i Amsterdam. Elsje var kommet fra Jylland til Amsterdam for at søge arbejde som køkkenpige, men da hun efter to uger ikke havde fået en plads og ikke kunne betale sit værelse ved Damrak, greb værtinden en kost og truede med at tage Elsjes få ejendele. Elsje greb en økse og slog værtinden, der faldt ned i kælderen og blev dræbt. Elsje flygtede og sprang i Damrak, men den tilløbende mængde fik hende op igen. Byens magistrat dømte hende til døden, og hun blev henrettet ved kvælning på Dam. Hendes lig blev hængt op i Volewijk på IJs nordlige bred. Øksen hang ved siden af hendes hoved. Den 57-årige Rembrandt lod sig ro over til Volewijk for at tegne hende. ^[2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Rembrandts hus, der nu er indrettet som museum (Engelsk)
Rembrandt på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

Selvportrætter[redigér | redigér wikikode]

En ung Rembrandt, ca. 1628, da han var 22. Til dels en øvelse i clairobscur. Rijksmuseum
En mere munter positur, også fra ca. 1628, for nylig genopdaget.^[1]
Rembrandt i 1632, da han nød stor succes som fashionabel portrætmaler i denne stil.
Rollespil i Selvportræt som orientalsk potentat med en sabel, radering, 1634.
Selvportræt lænende sig på en vindueskarm, radering, 1639
1640, bærende et kostume i stilen fra over hundrede år tidligere. National Gallery
Wien ca. 1655, olie på valnød, beskåret.
Selvportræt, 1658, et mesterværk i Rembrandts endelige stil.
Dateret 1669, det år han døde, skønt han ser meget ældre ud på andre portrætter
Selvportræt med hue, med øjnene vidt åbne, radering og koldnål, 1630.

Andre arbejder[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Saskia van Uylenburg, ca. 1635.
Mediterende filosof, 1632.
Rembrandt's søn Titus som munk, 1660.
Dr. Nicolaes Tulp's anatomiforelæsning, 1632
Kritus i stormen på Genezareth Sø, 1633. Savnes stadig efter røveri fra Isabella Stewart Gardner Museum i 1990.
Bortførelsen af Europa, Olie på panel, 1632.
Portræt af Johannes Wtenbogaert, 1633.
Abraham og Isak, 1634
Saskia som "Flora", 1635
Rembrandt og Saskia poserer som "Den fortabte søn i kroen" - en portræt-fortælling, 1635
Samsons blinding, 1636, som Rembrandt gav til Huyghens
Belshassar's Fest, 1636-8
Ærkeenglen, der forlader Tobias, 1637
The Risen Christ Appearing to Mary Magdalen, 1638
Landskab med god samaritaner, 1638
Møllen, 1648
Bathing woman, med Hendrickje som model, 1654
Pigen i en billedramme, 1641.
Bathsheba i badet, også med Hendrickje som model, 1654
Portræt af Jan Six, 1654. Six var rigmand og en ven af Rembrandt.
Kristus vises frem for folket, drypoint, 1655, State I of VII.
Jakob, der velsigner Josef's anden søn, 1656
Forstanderne for Klædemagernes laug, 1662
Claudius Civilis sammensværgelse (beskåret), 1661-62
Den fortabte søns tilbagekomst, ca. 1669.
Et typisk portræt fra 1634, da Rembrandt nød stor kommerciel succes.
Hundredegylden-trykket, radering, ca. 1647-1649.
De tre kors, radering, 1653, Version 3 af 4.
Suzannah og de ældste, tegning, 1634
Kristus og kvinden, der var grebet i hor, tegning
Den hellige jomfru og barn med en kat, 1654. Original kobberraderingsplade øverst, eksempel på tryk nederst.