Rembrandt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler kunstmaleren Rembrandt. Opslagsordet har også anden betydning, se Rembrandt (film).
Rembrandt van Rijn
Rembrandt van Rijn - Self-Portrait - Google Art Project.jpg
Selvportræt med øl og kraven slået op, 1659,
Fødselsnavn Rembrant Harmenszoon van Rijn
Født 15. juli 1606
Leiden
Død 4. oktober 1669 (63 år)
Amsterdam
Nationalitet Hollandsk Holland
Felt Maleri
Uddannelse Privatundervisning
Periode Den hollandske guldalder
Kendte værker Nattevagten
Selvportræt af Rembrandt (1661)
Nattevagten af Rembrandt kan ses på Rijksmuseum i Amsterdam

Rembrandt Harmenszoon van Rijn (15. juli 1606 – 4. oktober 1669[1]) var en hollandsk kunstmaler.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han blev født som søn af en møller i Leiden. Som 14-årig blev han indskrevet som student på Universitetet i Leiden, men forlod studiet efter et halvt år for at forfølge en karriere som maler. I 1624 stod han i lære som kunstmaler hos Pieter Lastman i Amsterdam. Efter 6 måneder vendte han tilbage til Leiden, hvor han fandt sin helt egen stil. I 1632 flyttede han så igen til Amsterdam, hvor han virkede som portrætmaler. Han ægtede Saskia van Uylenburgh, borgmesterdatter og kusine til en successfuld kunsthandler. I perioden 1635-1641 fik parret fire børn, hvoraf kun det ene oveerlevede. Hustruen døde i 1642.

Op gennem tiden har man ment, at Rembrandt malede over 600 malerier og udførte flere tusinde tegninger og raderinger. Senere studier, blandt andet udført af The Rembrandt Research project, har bragt antallet ned på ca. 300 værker, der tilskrives mesteren. Et af de mest kendte er Nattevagten.

Den anden hustru, Hendrickje Stoffels, døde i 1663. Sønnen Titus fra det første ægteskab døde i 1668. Den 4. oktober 1669 døde Rembrandt i Amsterdam og blev begravet i Westerkerk. Den eneste tilbageværende slægtning var datteren Cornelia, som han havde fået med Hendrickje.

Portrætterne af den danske pige[redigér | redigér wikikode]

Rembrandt tegnede to portrætter af en jysk pige Elsje Christiaens, der blev henrettet for at have dræbt sin værtinde i Amsterdam. Elsje var kommet fra Jylland til Amsterdam for at søge arbejde som køkkenpige, men da hun efter to uger ikke havde fået en plads og ikke kunne betale sit værelse ved Damrak, greb værtinden en kost og truede med at tage Elsjes få ejendele. Elsje greb en økse og slog værtinden, der faldt ned i kælderen og blev dræbt. Elsje flygtede og sprang i Damrak, men den tilløbende mængde fik hende op igen. Byens magistrat dømte hende til døden, og hun blev henrettet ved kvælning på Dam. Hendes lig blev hængt op i Volewijk på IJs nordlige bred. Øksen hang ved siden af hendes hoved. Den 57-årige Rembrandt lod sig ro over til Volewijk for at tegne hende. [2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ↑ Rembrandt på gravsted.dk
  2. ↑ Rembrandt Harmensz. van Rijn: Elsje Christiaens

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Selvportrætter[redigér | redigér wikikode]

  • En ung Rembrandt, ca. 1628, da han var 22. Til dels en øvelse i clairobscur. Rijksmuseum

  • En mere munter positur, også fra ca. 1628, for nylig genopdaget.[1]

  • Rembrandt i 1632, da han nød stor succes som fashionabel portrætmaler i denne stil.

  • Rollespil i Selvportræt som orientalsk potentat med en Kris, radering, 1634.

  • Selvportræt lænende sig på en vindueskarm, radering, 1639

  • 1640, bærende et kostume i stilen fra over hundrede år tidligere. National Gallery

  • Wien ca. 1655, olie på valnød, beskåret.

  • Selvportræt, 1658, et mesterværk i Rembrandts endelige stil.

  • Dateret 1669, det år han døde, skønt han ser meget ældre ud på andre portrætter

  • Selvportræt med hue, med øjnene vidt åbne, radering og koldnål, 1630.

Andre arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Portræt af Saskia van Uylenburg, ca. 1635.

  • Mediterende filosof, 1632.

  • Rembrandt's søn Titus som munk, 1660.

  • Dr. Nicolaes Tulp's anatomiforelæsning, 1632

  • Kritus i stormen på Genezareth Sø, 1633. Savnes stadig efter røveri fra Isabella Stewart Gardner Museum i 1990.

  • Bortførelsen af Europa, Olie på panel, 1632.

  • Portræt af Johannes Wtenbogaert, 1633.

  • Abraham og Isak, 1634

  • Saskia som "Flora", 1635

  • Rembrandt og Saskia poserer som "Den fortabte søn i kroen" - en portræt-fortælling, 1635

  • Samsons blinding, 1636, som Rembrandt gav til Huyghens

  • Belshassar's Fest, 1636-8

  • Ærkeenglen, der forlader Tobias, 1637

  • The Risen Christ Appearing to Mary Magdalen, 1638

  • Landskab med god samaritaner, 1638

  • Møllen, 1648

  • Bathing woman, med Hendrickje som model, 1654

  • Pigen i en billedramme, 1641.

  • Bathsheba i badet, også med Hendrickje som model, 1654

  • Portræt af Jan Six, 1654. Six var rigmand og en ven af Rembrandt.

  • Kristus vises frem for folket, drypoint, 1655, State I of VII.

  • Jakob, der velsigner Josef's anden søn, 1656

  • Forstanderne for Klædemagernes laug, 1662

  • Claudius Civilis sammensværgelse (beskåret), 1661-62

  • Den fortabte søns tilbagekomst, ca. 1669.

  • Et typisk portræt fra 1634, da Rembrandt nød stor kommerciel succes.

  • Hundredegylden-trykket, radering, ca. 1647-1649.

  • De tre kors, radering, 1653, Version 3 af 4.

  • Suzannah og de ældste, tegning, 1634

  • Kristus og kvinden, der var grebet i hor, tegning

  • Den hellige jomfru og barn med en kat, 1654. Original kobberraderingsplade øverst, eksempel på tryk nederst.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ↑ E. van de Wetering, 'Rembrandt laughing, c. 1628 - a painting resurfaces' in Kroniek van het Rembrandthuis, June 2008
Autoritetsdata
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rembrandt&oldid=7761484"