Rembrandt
Denne artikel omhandler kunstmaleren Rembrandt. Opslagsordet har også en anden betydning, se Rembrandt (film).
| Rembrandt van Rijn | |
|---|---|
 Selvportræt med øl og kraven slået op, 1659, | |
| Personlig information | |
| Født |
Rembrandt Harmenszoon van Rijn  15. juli 1606 Leiden, Holland |
| Død |
4. oktober 1669 (63 år) Amsterdam, Holland |
| Gravsted |
Westerkerk |
| Bopæl |
Rembrandt-museet |
| Far |
Harmen Gerritszoon van Rijn |
| Mor |
Neeltje Willemsdr. Zuytbrouck |
| Ægtefælle |
Saskia van Uylenburch (1634-1642) |
| Partnere |
Hendrickje Stoffels (1647-1663), Geertje Dircx (1643-1649) |
| Børn |
Cornelia van Rijn, Titus van Rijn |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Maleri |
| Uddannelsessted | Privatundervisning |
| Elev af |
Jan Symonsz Pynas, Pieter Lastman, Joris van Schooten, Jacob van Swanenburg |
| Medlem af |
Amsterdams St. Lukaslag |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, kunstsamler, raderer, gravør, bygningstegner, tegner, grafiker, samler |
| Fagområde |
Malerkunst |
| Periode | Den hollandske guldalder |
| Arbejdssted |
Leiden (1620-1624, 1625-1633), Amsterdam (1623-1625, 1631-1669) |
| Elever |
Cornelis Brouwer, Jan Victors, Franz Wulfhagen, Constantijn van Renesse, Philips Koninck med flere |
| Kendte værker |
Belshazzars Fest, Veverlaugets formænd, En mand, der sælger briller (Allegori for synet), Nattevagten, Den jødiske brud |
| Genre |
Portræt, portrætmaleri, tronie, stilleben, landskabsmaleri med flere |
| Bevægelse |
Nederlandske guldalder i maleri |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rembrandt Harmenszoon van Rijn (født 15. juli 1606,[1] død 4. oktober 1669[2]) var en nederlandsk tegner, kunstmaler og grafiker. Han var en innovativ og produktiv mester i de tre kunstformer, og han bliver bredt betragtet som en af de største billedkunstnere i kunsthistorien, og den vigtigste person i hollandsk kunsthistorie.[3] Til forskel fra de fleste andre hollandske mestre i 1600-tallet afbilder Rembrandts kunst en bred vifte af stilarter og emner fra porttrætter og selvportrætter til landskaber, allegoriske og historiske scener og bibelske og mytologiske temaer samt studier i dyr. Hans bidrag til kunsten kom i en periode med stor rigdom og kulturel udvikling, som historikerne kalder den hollandske guldalder, hvor hollandsk kunst (særligt malerkunst) var ekstremt produktiv og udbredt, selvom det på mange måder stod i modsætning til den barokke stil som hidtil havde domineret Europa, så banede den vejen for nye genrer. Ligesom mange andre kunstnere fra den hollandske guldalder, som Jan Vermeer fra Delft, var Rembrandt også en ivrig kunstsamler og forhandler.
Rembrandt rejste aldrig udenlands, men man mener, at han var påvirket af de italienske mestre og de hollandske kunstnere, der havde studeret i Italien, som bl.a. Pieter Lastman, Utrechtskolen, flamsk barok og Peter Paul Rubens. Efter at have opnået succes i sin ungdom som portrætmaler, blev hans senere år påvirket af flere personlige tragedier og finansielle problemer. Hans tegninger og malerier var dog populære igennem hele hans levetid, og hans omdømme som kunstner forblev høj,[4] og i 20 år underviste han mange vigtige hollandske malere.[5]
Rembrandts portrætter af personer der levede på hans tid, selvportrætter og illustrationer af scener fra Biblen bliver betragtet som hans største kreative trimfer. Hans selvportrætter danne en unik og intum selvbiografi, hvor kunstneren overvågede sig selv uden forfængelighed og med den yderste oprigtighed.[3] Rembrandts største bidrag til trykkekunsten var hans ændring af raderingsprocessen fra en relativt ny reproduktionsteknik til en sand kunstart, sammen med Jacques Callot. Hans omdømme som en af de dygtigste raderere nogensinde blev etableret i hans levetid og er ikke blevet udfodret siden. Det var kun ganske få af hans malerier som kom uden for hans hjemland mens han levede, men hans print cirkulerede i hele Europa, hvilket bredere omdømme blev oprindeligt baseret på disse alene.
I hans værker udvidste han viden om klassisk ikonografi, som han ændrede til at passe til kravene fra hans egen erfaring; således var afbildninger af bibelscener baseret på Rembrandts viden om den specifikke tekst, hans assimilering af klassiske kompositioner og hans obersvationer af Amsterdams jødiske befolkning.[6] Som følge af hans empati for menneskelige tilstand er han blevet kaldt "en af civilisationens store profeter".[7] Den franske billedhugger Auguste Rodin har udtalt at, "Sammenlign mig med Rembrandt! Hvilket helligbrøde! Med Rembrandt, kunstens kolos! Vi bør lægge os for Rembrandts fødder og aldrig sammenligne nogen med ham!"[8]
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Han blev født som søn af en møller i Leiden. Som 14-årig blev han indskrevet som student på Universitetet i Leiden, men forlod studiet efter et halvt år for at forfølge en karriere som maler. I 1624 stod han i lære som kunstmaler hos Pieter Lastman i Amsterdam. Efter et halvt år vendte han tilbage til Leiden, hvor han fandt sin helt egen stil. I 1632 flyttede han så igen til Amsterdam, hvor han virkede som portrætmaler. Han ægtede Saskia van Uylenburgh, borgmesterdatter og kusine til en succesfuld kunsthandler. Fra 1635 til 1641 fik parret fire børn, hvoraf kun det ene overlevede. Hustruen døde i 1642.
Man har ment, at Rembrandt malede over 600 malerier og udførte flere tusinde tegninger og raderinger. Senere studier, blandt andet af The Rembrandt Research project, har bragt antallet ned på ca. 300 malerier, der tilskrives mesteren. Et af de mest kendte er Nattevagten.
Den anden hustru, Hendrickje Stoffels, døde i 1663. Sønnen Titus fra det første ægteskab døde i 1668. Den 4. oktober 1669 døde Rembrandt i Amsterdam og blev begravet i Westerkerk. Den eneste efterlevende slægtning var datteren Cornelia, som han havde fået med Hendrickje.
Portrætterne af den danske pige[redigér | rediger kildetekst]
Rembrandt tegnede to portrætter af en jysk pige Elsje Christiaens, der blev henrettet for at have dræbt sin værtinde i Amsterdam. Elsje var kommet fra Jylland til Amsterdam for at søge arbejde som køkkenpige, men da hun efter to uger ikke havde fået en plads og ikke kunne betale sit værelse ved Damrak, greb værtinden en kost og truede med at tage Elsjes få ejendele. Elsje greb en økse og slog værtinden, der faldt ned i kælderen og døde. Elsje flygtede og sprang i Damrak, men den tilløbende mængde fik hende op igen. Byens magistrat dømte hende til døden, og hun blev henrettet ved kvælning på Dam. Hendes lig blev hængt op i Volewijk på IJs nordlige bred. Øksen hang ved siden af hendes hoved. Den 57-årige Rembrandt lod sig ro over til Volewijk for at tegne hende.[9]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Værker af Rembrandt[redigér | rediger kildetekst]
Selvportrætter[redigér | rediger kildetekst]
En ung Rembrandt, ca. 1628, da han var 22. Til dels en øvelse i clairobscur. Rijksmuseum
![En mere munter positur, også fra ca. 1628, for nylig genopdaget.[10]](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a4/Rembrandt_laughing.jpg/92px-Rembrandt_laughing.jpg)
En mere munter positur, også fra ca. 1628, for nylig genopdaget.[10]
Rembrandt i 1632, da han nød stor succes som fashionabel portrætmaler i denne stil.
Rollespil i Selvportræt som orientalsk potentat med en sabel, radering, 1634.
Selvportræt lænende sig på en vindueskarm, radering, 1639
1640, bærende et kostume i stilen fra over hundrede år tidligere. National Gallery
Wien ca. 1655, olie på valnød, beskåret.
Selvportræt, 1658, et mesterværk i Rembrandts endelige stil.
Dateret 1669, det år han døde, skønt han ser meget ældre ud på andre portrætter
Selvportræt med hue, med øjnene vidt åbne, radering og koldnål, 1630.
![En mere munter positur, også fra ca. 1628, for nylig genopdaget.[10]](/wiki/Fil:Rembrandt_laughing.jpg)
Andre arbejder[redigér | rediger kildetekst]
Portræt af Saskia van Uylenburg, ca. 1635.
Mediterende filosof, 1632.
Rembrandts søn Titus som munk, 1660.
Dr. Nicolaes Tulp's anatomiforelæsning, 1632
Kritus i stormen på Genezareth Sø, 1633. Savnes stadig efter røveri fra Isabella Stewart Gardner Museum i 1990.
Bortførelsen af Europa, Olie på panel, 1632.
Portræt af Johannes Wtenbogaert, 1633.
Abraham og Isak, 1634
Saskia som "Flora", 1635
Rembrandt og Saskia poserer som "Den fortabte søn i kroen" - en portræt-fortælling, 1635
Samsons blinding, 1636, som Rembrandt gav til Huyghens
Belshassar's Fest, 1636-8
Ærkeenglen, der forlader Tobias, 1637
The Risen Christ Appearing to Mary Magdalen, 1638
Landskab med god samaritaner, 1638
Møllen, 1648
Bathing woman, med Hendrickje som model, 1654
Pigen i en billedramme, 1641.
Bathsheba i badet, også med Hendrickje som model, 1654
Portræt af Jan Six, 1654. Six var rigmand og en ven af Rembrandt.
Kristus vises frem for folket, drypoint, 1655, State I of VII.
Jakob, der velsigner Josef's anden søn, 1656
Forstanderne for Klædemagernes laug, 1662
Claudius Civilis sammensværgelse (beskåret), 1661-62
Den fortabte søns tilbagekomst, ca. 1669.
Et typisk portræt fra 1634, da Rembrandt nød stor kommerciel succes.
Hundredegylden-trykket, radering, ca. 1647-1649.
De tre kors, radering, 1653, Version 3 af 4.
Suzannah og de ældste, tegning, 1634
Kristus og kvinden, der var grebet i hor, tegning
Den hellige jomfru og barn med en kat, 1654. Original kobberraderingsplade øverst, eksempel på tryk nederst.
_van_het_Amsterdamse_lakenbereidersgilde_-_Google_Art_Project.jpg)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ eller muligvis 1607, da han den 10. juni 1634 selv påstod, at han var 26 år gammel. Se Is the Rembrandt Year being celebrated one year too soon? One year too late? og J. de Jong, Rembrandts geboortejaar een jaar te vroeg gevierd for kilder til Rembrandts fødselsår, der støtter 1607. De fleste kilde angiver dog fortsat 1606.
- ^ Rembrandt på gravsted.dk
- ^ a b Gombrich, p. 420.
- ^ Gombrich, p. 427.
- ^ Clark 1969, s. 203
- ^ Clark 1969, s. 203–204
- ^ Clark 1969, s. 205
- ^ Rodin, Auguste: Art: Conversations with Paul Gsell. Translated from the French by Jacques de Caso and Patricia B. Sanders. (Berkeley, CA: University of California Press, 1984) ISBN 0-520-03819-3, p. 85. Originally published as Auguste Rodin, L'Art: Entretiens réunis par Paul Gsell (Paris: Bernard Grasset, 1911). Auguste Rodin: "Me comparer à Rembrandt, quel sacrilège! À Rembrandt, le colosse de l'Art! Y pensez-vous, mon ami! Rembrandt, prosternons-nous et ne mettons jamais personne à côté de lui!” (original in French)
- ^ Rembrandt Harmensz. van Rijn: Elsje Christiaens
- ^ E. van de Wetering, 'Rembrandt laughing, c. 1628 - a painting resurfaces' in Kroniek van het Rembrandthuis, June 2008
- Litteratur
- Ackley, Clifford, et al., Rembrandt's Journey, Museum of Fine Arts, Boston, 2004. ISBN 0-87846-677-0
- Adams, Laurie Schneider (1999). Art Across Time. Volume II. New York: McGraw-Hill College.
- Bomford, D. et al., Art in the making: Rembrandt, New edition, Yale University Press, 2006
- Bull, Duncan, et al., Rembrandt-Caravaggio, Rijksmuseum, 2006.
- Buvelot, Quentin, White, Christopher (eds), Rembrandt by himself, 1999, National Gallery
- Clark, Kenneth (1969). Civilisation: a personal view. New York: Harper & Row. ISBN 978-0-06-010801-4.
- Clark, Kenneth, An Introduction to Rembrandt, 1978, London, John Murray/Readers Union, 1978
- Clough, Shepard B. (1975). European History in a World Perspective. D.C. Heath and Company, Los Lexington, MA. ISBN 978-0-669-85555-5.
- Driessen, Christoph, Rembrandts vrouwen, Bert Bakker, Amsterdam, 2012. ISBN 978-90-351-3690-8
- Durham, John I. (2004). Biblical Rembrandt: Human Painter in a Landscape of Faith. Mercer University Press. ISBN 978-0-86554-886-2.
- Gombrich, E.H., The Story of Art, Phaidon, 1995. ISBN 0-7148-3355-X
- Hughes, Robert (2006), "The God of Realism", The New York Review of Books, vol. 53, no. 6
- The Complete Etchings of Rembrandt Reproduced in Original Size, Gary Schwartz (editor). New York: Dover, 1988. ISBN 0-486-28181-7
- Slive, Seymour, Dutch Painting, 1600–1800, Yale UP, 1995, ISBN 0-300-07451-4
- van de Wetering, Ernst in Rembrandt by himself, 1999 National Gallery, London/Mauritshuis, The Hague, ISBN 1-85709-270-8
- van de Wetering, Ernst, Rembrandt: The Painter at Work, Amsterdam University Press, 2000. ISBN 0-520-22668-2
- White, Christopher, The Late Etchings of Rembrandt, 1999, British Museum/Lund Humphries, London ISBN 978-90-400-9315-9
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Rembrandts hus, der nu er indrettet som museum Arkiveret 18. maj 2006 hos Wayback Machine (engelsk)
- Rembrandt på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
