Republikanisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Republikanisme (lat. res publica, "folkets sag") er den politiske holdning at en stats overhoved bør repræsentere folket. Et sådant overhoved kaldes ofte en præsident. En sådan stat kaldes en republik og er modsætningen til et monarki, hvor overhovedet oftest kvalificerer sig ved sin familiemæssige nedstamning – og kun repræsenterer sig selv og/eller familien.

I dag sætter man ofte lighedstegn mellem republikanisme og det at have en demokratisk valgt person til hvervet, men før i tiden har man også leget med tanken om, at en ikke-valgt person kunne repræsentere folket alene i kraft af at have sin baggrund i folket (dvs. at være født som borger). Det centrale element i republikanismen har dog til alle tider været, at det republikanske overhoved i modsætning til det monarkiske ikke selv er hævet over den lov, som folket er underlagt. På den måde har man tænkt sig at den republikanske præsident derigennem ville repræsentere folkets egen vilje til at lægge bånd på sig selv igennem love. Præsidentens beføjelser i freds- og krigstid er ofte tænkt fastlagt i en grundlov, som står over loven og som kræver folkets direkte samtykke.

Danmark

I forbindelse med en folkeafstemning om tronfølgeloven i 2009 rejstes en bred debat om monarkiets placering i et moderne demokrati. Afledt heraf dannedes en ny organisation Den Republikanske Grundlovsbevægelse, som har som sit erklærede mål "at arbejde for at bevægelsen når ud til alle borgere i landet, uafhængig af politisk observans, for at skabe debat om en ny og tidssvarende grundlov, af folket og for folket".[1] Af de nuværende danske politiske partier er det kun Enhedslisten og SF, der er republikanske. Undertiden høres republikanske synspunkter dog også fremført af liberalister, og der findes ikke-partipolitiske fortalere for republikken.

Indirekte har danske idrætsorganisationers arbejde for at skaffe kronprins Frederik en plads i Den internationale olympiske komité næret debatten om monarkiets rolle i en moderne politisk virkelighed.

De politiske partiers stilling til republikken

Det radikale Venstre Den radikale hovedbestyrelse vedtog den 30. august 2008 med 30 stemmer mod 25 stemmer, at Danmark skal omdannes til en republik[2]. Forslaget blev anbefalet af partiets landsformand Søren Bald, næstformand Zenia Stampe og hovedbestyrelsesmedlem Camilla Hersom (formand for Forbrugerrådet). På det radikale landsmøde den 21. september samme år blev forslaget om en dansk republik forkastet med 168 stemmer mod 160 stemmer.

Henvisninger

Litteratur

  • Mogens Herman Hansen, Den moderne republikanisme og dens kritik af det liberale demokrati, Historisk-filosofiske Meddelelser 100, Videnskabernes Selskab, 2007. ISBN 978-87-7304-323-3.

Eksterne henvisninger