Familie (menneske)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Familie. (Se også artikler, som begynder med Familie)
Familieportræt af en amerikansk familie, med dansk-tysk oprindelse.

En familie er en en gruppe af enkeltpersoner der fortrinsvis forenes gennem slægtskab - både biologisk og gennem ægteskab.

Nøgternt set, som eksempelvis fra et socialantropologisk synspunkt, har familien både biologiske og sociale funktioner:

Ifølge FN's menneskerettighedserklæring er familien:

Citat ... den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side. Citat
Artikel 16,3 i FN's Menneskerettighedserklæring


Der er bred kulturel variation af forskellige familiekonstruktioner imellem verdens folk - der er altså mange forskellige måder hvorpå biologisk reproduktion og kulturel socialisering organiseres. I nogle kulturer er familien først og fremmest en kernefamilie bestående af en mand og en kvinde og deres fælles børn. I mange samfund er familien først og fremmest en husstand eller "udvidet familie", der kan inkludere flere flere generationer og flere par med deres børn. I nogle samfund er familie og slægt patrilineært - i såfald regnes børn kun som en del af deres fars familie, og kvinder bliver en del af deres mands familie og mister tilknytningen til deres egen faders familie, og andre er matrilineære og regner kun slægtskab gennem moderens side. Andre samfund i gen beregner sælgtskab og familierelationer bilateralt, således at børn er en del af både deres moders og deres faders slægt og familierelationer.[1] I moderne samfund som det danske er der ofte diskussoin om hvordan familien bør defineres, og hvilke udviklinger i familiestrukturen der er ønskelige. Foreksempel har ægteskabet som familielivets centrale institution ændret karakter i det danske samfund i takt med at skilsmisser blev mere og mere almindelige, og nye familieformer så som den "sammenbragte familie" opstod. Nye ægteskabsformer såsom registreret partnerskab for homoseksuelle par, har også udfordret og ændret traditionelle forståelser af familiens struktur og samfundsrolle.[2]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet "familie" kommer fra klassisk romersk latin: familia, med betydningen: en husstand med den mand, som var familieoverhoved (pater familias), hans hustru, hans børn og nærmeste pårørende samt slaver og husdyr. [3]

En husstand[redigér | redigér wikikode]

Men også ordets historie afspejler den gamle romerske betydning, på engelsk senest i 1500-tallet, og på tysk i 1400-1500-tallet. [4] Mere broget er det at fastslå ordets vej til det danske sprog. Fra begyndelsen af 1900-tallet anfører ODS den primære betydning "tjenestefolk, tyende" men samtidigt signeret forældet (†). Men den følgende betydning omfatter netop forståelsen 'husstand', og "tidligere tillige tyende". I "Moths ordbog", ca. år 1700, jævnføres med 'hus' og 'slægt', hvor 'hus', af flere betydninger, giver "alle de som er i et huß, børn og tyende. familia. Cicero". [5]

Husstand i Norden[redigér | redigér wikikode]

Heimamenn

oldnordisk omtalte man husstanden som heimamenn med den ordrette betydning "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de islandske sagaer - hvor der ikke ses noget eget ord for det moderne familie-koncept - og som synonym til heimamenn findes hyski, med samme rod som hibyli der betyder "hus, bolig". [6] Via norsk eller svensk genfindes hibyli i dansk: hybel [7] "et lille værelse".

Hjon

Hjon, fra oldnordisk hju, brugtes om ægtefæller og tyende eller simpelthen medlemmer af en husstand.[8]

Hju var forbundet med et gårdhushold (bu), både som økonomisk enhed og en social gruppe, og nært afledt findes skuldahju, som er "de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje". [9] Lidt a propos sees højmiddelalderens islandsk: fjölskylda, med betydningen "hvad der paaligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke maa forsømmes". [10]

Familiens medlemmer[redigér | redigér wikikode]

For det følgende beskrives familien som et dansk fænomen, om ikke andet er anført.

  • Far (også fader): en mandlig forælder
  • Mor (også moder): en kvindelig forælder
  • Søn: et mandligt barn af forældrene
  • Datter: et kvindeligt barn af forældrene
  • Bror: en mandlig søskende
  • Søster: en kvindelig søskende
  • Farfar: farens far
  • Farmor: farens mor
  • Morfar: morens far
  • Mormor: morens mor
  • Bedstefar: farfar eller morfar
  • Bedstemor: farmor eller mormor
  • Moster: morens søster
  • Faster: farens søster
  • Morbror (også onkel): morens bror
  • Farbror (også onkel): farens bror
  • Fætter: mandlig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre
  • Kusine: kvindelig beslægtet med mindst én fælles bedsteforælder, men ingen af de samme forældre

Ikke-biologiske familie-roller[redigér | redigér wikikode]

  • Enkemand: en mand, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen.
  • Enke: en kvinde, hvis gifte partner er afgået ved døden, og som ikke efterfølgende har giftet sig igen.
  • Adoptivbarn: et barn der lever sammen med en far og mor men (sædvanligvis) ikke beslægtet med dem.
  • Ægtemand/Ægteviv: De to parter i det almindelige ægteskab, som ved lov ikke må være beslægtet med hverandre - 'Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning', §6.
  • Tante: morbrors eller farbrors kone
  • Onkel: mosters eller fasters mand

Udvidet betydning[redigér | redigér wikikode]

I moderne tid har forskellige samlivsformer sat ægteskabet på en prøve. I det papirløse ægteskab er der således ikke nogen hustruer eller ægtemænd, men tilkomsten af børn, og den almindelige kontakt til den 'gammeldags' familie danner også her et familiefællesskab - i kollektivbeboelser tales om "storfamilien".

Spørgsmålet om familiebegrebets afgrænsning er nærværende i mange sammenhænge, og inklusive mange formale sammenhænge - blandt andet ved folketællinger. Her er juridiske udsagn gældende. Som et eksempel på den juridiske tanke kan der argumenteres for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmæssig henseende, idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte. Slægtskab er almindeligt forstået arveligt, men kan udstrækkkes til at omfatte juridiske forhold, så som ægteskab, svogerskab eller adoption. Disse retsregler er nærmere bestemt i henhold til bestemte situationer - ex. ægteskab, arveret, underholdspligt - og intenderer ikke en samlet begrebsdefinition af termen 'familie'.[11]

Sammenbragte familier

I det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier. Fordi så mange mennesker bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder også, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til blandt andet omstilling og logistik.[12]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Ordbøger[redigér | redigér wikikode]

  • Wolfgang Pfeifer; et al., (red.) (1993), "Familie", Etymologisches Wörterbuch des Deutschen, digitalisierte und von Wolfgang Pfeifer überarbeitete Version im Digitalen Wörterbuch der deutschen Sprache, dwds.de. 
  • Douglas Harper, (red.) (2001–2018), "family", Online Etymology Dictionary, etymonline.com. 
  • Svenska Akademien, (red.) (1931), "HJON", Ordbok över svenska språket, 11, Lund (saob.se, 1898-2017): Svenska Akademien, s. 985, Spalt H. 
Moths ordbog
Bemærk venligst kildeangivelsens upræcished, beskrevet i laysummary
  • Matthias Moth (1950), "Familie", in Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Moths ordbog, ordnet.dk: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, lay summary. 
  • Matthias Moth (1950), "Hûs", in Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Moths ordbog, ordnet.dk: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, lay summary. 
ODS
  • Johs. Brøndum-Nielsen (1922), "Familie", in VERNER DAHLERUP, Ordbog over det danske Sprog, 4, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab. 
  • Aage Rohman (1926), "Hjon", in VERNER DAHLERUP, Ordbog over det danske Sprog, 8, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab. 
  • Morten Borup (1926), "Hybel", in VERNER DAHLERUP, Ordbog over det danske Sprog, 8, ordnet.dk: Det danske Sprog- og Litteraturselskab. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ David Parkin. 1997. Kinship: An Introduction to the Basic Concepts. Wiley.
  2. ^ Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig". 2013. "Familie og Slægtskab - Antropologiske perspektiver". Institut for Antropologi. Samfundslitteratur.
  3. ^ cf. Etymonline (2018)
  4. ^ Etymonline (2018) og dwds (1993)
  5. ^ ODS (1922); Moth (1700a); Moth (1700b)
  6. ^ Den nordiske verden bind 2 (s. 179), ISBN 87-01-79040-4
  7. ^ ODS (1926b)
  8. ^ ODS (1926a); saob (1931)
  9. ^ Den nordiske verden bind 2 (s. 179)
  10. ^ Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen (s. 143), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4
  11. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VII, s. 726; opslag: familie (jur.)
  12. ^ Forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/68/Asterisk_68-s24-27.pdf
SamfundStub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.