Rigsretssagen mod Donald Trump

From Wikipedia
Jump to navigation Jump to search

Rigsretssagen mod Donald Trump blev igangsat den 18. december 2019 af Repræsentanternes Hus.[1] USA's præsident Donald Trump er dels anklaget for magtmisbrug og dels for modarbejdelse af Kongressen.[1] For at en præsident kan dømmes, skal to tredjedele (67 medlemmer) af Senatets 100 medlemmer stemme for forslaget.[2] Den 5. februar 2020 blev præsidenten frikendt på begge punkter: han havde ikke misbrugt sit embede og ikke hindret Repræsentanternes hus i dets arbejde med rigsretssagen.

Baggrund[edit | edit source]

Den ene anklage går ud på, at partiet Demokraterne hævder, at Trump i en telefonsamtale 25. juli 2019 havde forsøgt at få Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij til at undersøge Joe Biden (mulig modstander ved præsidentvalget i 2020) og hans søn Hunter Biden, der har siddet i bestyrelsen i et privat ukrainsk energiselskab.[1][3][4] Blandt andet ved at indefryse af kongressen bevilgede midler (2,7 mia. kroner [3]) til Ukraines militær, samt at aflyse et møde mellem de to præsidenter.[1] Denne anklage blev støttet af 230 medlemmer af Repræsentanternes Hus, mens 197 stemte imod (deriblandt alle republikanerne[4]).[1]

Den anden anklage går ud på, at Trump hævdes at have forhindret kongressens undersøgelse af den førstnævnte anklage.[1] Dette ved ikke at udlevere relevante dokumenter og ved at nægte sine ansatte at vidne i sagen.[1] Denne anklage blev støttet af 229 medlemmer af Repræsentanternes Hus, mens 198 stemte imod (deriblandt alle republikanerne[4]).[1]

Sagen blev kendt, fordi en whistleblower, der undervejs viste sig at arbejde for Demokraterne, fremsatte påstande om indholdet af telefonsamtalen mellem de to præsidenter.[4] Demokraterne hævdede, at Trump både har sat nationens sikkerhed på spil og forsøgt at skade sin politiske modstander.[4] Selv hævdede Trump, at han har forsøgt at bekæmpe korruption.[4] Trumps påstand bygger på den kendsgerning, at 1,8 milliarder USD forsvandt fra en bankkonto i Ukraine uden, at det blev undersøgt eller fastslået, hvor pengene var gået hen.[kilde mangler] Imidlertid havde daværende vicepræcident Joe Biden, medlem af Det Demokratiske Parti ifølge ham selv krævet den anklager fyret, som skulle undersøge denne og andre svindelsager i Ukraine.[kilde mangler] Joe Bidens søn var ansat af hovedmanden bag den bank, hvor pengene forsvandt, og er blevet anklaget af Republikanerne for korruption af samme årsag.[kilde mangler] Endvidere er han blevet anklaget for magtmisbrug, fordi et nyt beløb til Ukraine ikke ville blive udbetalt, medmindre Ukraine fyrede den ukrainske rigsretsdommer, såkaldt quid-pro-quo (en ting sker kun mod at nogen gør noget andet først).[kilde mangler]

Selve rigsretssagen[edit | edit source]

Højesteretsjustitiarius John Roberts (til højre) tages i ed i senatssalen i United States Capitol.
Adam Schiff, medlem af repræsentanternes hus, oplæser anklageskriftet i senatssalen

Der blev holdt hovedforhandling i Senatet fra 16. januar til 5. februar 2020.[5] I henhold til USAs grundlov blev hovedforhandlingen ledet af justitiarius John Roberts i USAs højesteret.

Lederen af Repræsentanternes hus, demokraten Nancy Pelosi, oversendte først tiltaleskriftet til Senatet den 15. januar 2020.[6][7][8]

Højesteretsjustitiarius Roberts aflagde den 16. januar 2020 ed som præsident for forhandlingerne. Han forestod så ceremonien, hvor senatorerne forsikrede på tro og ære, at de ville behandle sagen upartisk og i overensstemmelse med landets grundlov.[9]

Forhandlingerne begyndte med, at demokraten Adam Schiff, som leder efterretningskomiteen i Repræsentanternes hus, den 22. juni 2020 fremlagde tiltalepunkterne og redegjorde for tidsforløbet i præsidentens påståede magtmisbrug.[10]

Selve forhandlingerne drejede sig mest om, hvorvidt der skulle indkaldes nye vidner under senatets behandling. Dette krævede Demokraterne, som selv havde nægtet Republikanerne at indkalde eller blot udspørge vidner under sagsbehandlingen i Repræsentanternes Hus. En del Republikanere erklærede offentligt, at de ønskede både den anonyme whistleblower, Joe Biden og Hunter Biden indkaldt som vidner for at komme til bunds i korruptionsanklagerne samt godtgøre, at præsidenten havde handlet korrekt. Da spørgsmålet kom til afstemning, endte det imidlertid med, at ingen nye vidner blev indkaldt, og at ingen af de tidligere vidner blev bedt om uddybende at forklare sig.

Frifindelse[edit | edit source]

Afstemningen om skyldspørgsmålet fandt sted 5. februar 2020, i to runder. I spørgsmålet om magtmisbrug stemte 52 senatorer for, at Trump ikke var skyldig, mens et mindretal på 48 mente, at han var skyldig. Den anden afstemningsrunde drejede sig om, hvorvidt Trump havde forhindret Kongressen i dens arbejde. Her stemte 53 senatorer for frifindelse , mens 47 mente, at han var skyldig. Da ingen af tiltalepunkterne oppnåede to tredjedels flertal, slog højesteretsjustitiarius Roberts fast, at Trump var frifundet.[11]

Samtlige senatorer fra det demokratiske parti stemte for at fradømme Trump hans embede. Senator Mitt Romney stemte i spørgsmålet om magtmisbrug som den eneste republikanske senator for at fradømme Trump hans embede. I spørgsmålet om Trump havde obstrueret kongressens arbejde, stemte Romney med republikanerne, således at afstemningsresultatet fulgte de partipolitiske skillelinjer.[12]

Se også[edit | edit source]

Noter[edit | edit source]

  1. ^ a b c d e f g h Hansen, Jöhann Thór Haahr (19. december 2019). "For kun tredje gang i historien: Rigsretssag indledes mod USA's præsident". politiken.dk. Hentet 21. december 2019. 
  2. ^ ritzau (19. december 2019). "Overblik: Sådan kommer historisk sag mod Trump til at forløbe". politiken.dk. Politiken. Hentet 21. december 2019. 
  3. ^ a b Mortensen, Mikkel Walentin (19. december 2019). "Eksperter uenige om rigsretssagen mod Trump: »Sandsynligheden for, at Trump bliver genvalgt, er større på grund af det her«". berligske.dk. Hentet 21. december 2019. 
  4. ^ a b c d e f Sommerand, Malthe; Jensen, Louise Brodthagen (19. december 2019). "5 svar om rigsretssagen mod Trump - hvad så nu?". dr.dk. Hentet 21. december 2019. 
  5. ^ Sheryl Gay Stolberg og Nicholas Fandos (19. december 2019). "Trump Impeachment Trial in Doubt as Democrats Weigh Withholding Articles" (engelsk). The New York Times. Arkiveret fra originalen 2019-12-20. Hentet 20. december 2019. 
  6. ^ Sheryl Gay Stolberg og Nicholas Fandos (2020-01-15). "House Delivers Impeachment Charges to Senate, Paving the Way for a Trial" (engelsk). The New York Times. Arkiveret fra originalen 2020-01-16. Hentet 2020-01-16. 
  7. ^ Tom McCarthy, Lauren Gambino og David Smith (2020-01-16). "Donald Trump impeachment: House sends articles to Senate, setting stage for trial" (engelsk). The Guardian. Arkiveret fra originalen 2020-01-16. Hentet 2020-01-16. 
  8. ^ Hanna Haug Røset og Ingrid Hovda Storaas (2020-01-16). "Har overført riksrettssaken mot Trump til Senatet: – I dag skaper vi historie" (norsk bokmål). VG. Arkiveret fra originalen 2020-01-16. Hentet 2020-01-16. 
  9. ^ Michael D. Shear og Nicholas Fandos (2020-01-16). "Senate Opens Trump Impeachment Trial as New Ukraine Revelations Emerge" (engelsk). The New York Times. Arkiveret fra originalen 2020-01-17. Hentet 2020-01-17. 
  10. ^ NTB (2020-01-23). "Riksrettssaken mot Trump fortsetter" (norsk bokmål). Aftenposten. Arkiveret fra originalen 2020-01-23. Hentet 2020-01-23. 
  11. ^ Strønen, Anja (2020-02-05). "Donald Trump frikjent i riksrettssaken". NRK (norsk bokmål). Hentet 2020-02-05. 
  12. ^ CNN, Jeremy Herb. "Acquitted: Senate finds Trump not guilty of abuse of power, obstruction of justice". CNN. Hentet 2020-02-05. 

Eksterne henvisninger[edit | edit source]

USAStub
Denne artikel om amerikansk politik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker