Ritchey-Chrétien-teleskop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Strålegangen i Ritchey-Chrétien-teleskop, diagrammet er meget lig et Cassegrain-teleskop der dog har et længere rør.

Ritchey-Chrétien-teleskopet er en variant af den Cassegrain-teleskopet, hvor det primære spejl er en hyperboloid og er lidt mere kraftigt figureret end Cassegrainens paraboloid. Dette er opkaldt efter sine co-opfindere, den amerikanske astronom George Ritchey (1864-1945) og den franske optiker Henri Chrétien (1879-1956). Men man bør også nævne George H. Lutz,[1] en amerikansk astronom og teleskopbygger i 1920'erne og 1930’erne, som var involveret med Ritchey i de tidlige stadier af designet og konstruktionen af Ritchey-Chrétien-teleskopet.

Fordi Ritchey-Chrétien er korrigeret for koma samt for sfærisk aberration, kan det give relativt skarpe billeder i et større synsfelt end Cassegrain-teleskopet. God optiske ydeevne kombineret med et kort rør har gjort dette design er valgt til mange af verdens største teleskoper, herunder Very Large Telescope og de to 10-meter teleskoper på Keck Observatory.


Reference[redigér | redigér wikikode]