Roning under sommer-OL 1900

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Roning var med på det olympiske program for første gang ved OL 1908 i Paris.[1] Der blev konkurreret i fire rodiscipliner. Otte nationer var repræsenteret med i alt 108 roere. Roningen blev gennemført på Seinen og var kun for mænd. Konkurrencerne fandt sted 25. og 26. august på en 1.750 m lang bane.[2]

Medaljer[redigér | rediger kildetekst]

De olympiske ringe Roning OL 1900 ParisRoning
 Nr.  Land Guld Sølv Bronze Total
1. Frankrig Frankrig 2 3 1 6
2. Tyske Kejserrige Tyskland 1 0 2 3
3. Blandet hold 1 0 0 1
USA USA 1 0 0 1
5. Holland Holland 0 1 1 2
6. Belgien Belgien 0 1 0 1
7. Storbritannien Storbritannien 0 0 1 1
Totalt 5 5 5 15


Singlesculler[redigér | rediger kildetekst]

Der stillede 12 både op i singlesculler. Efter to semifinaler skulle de to bedste fra hvert heat i finalen, men britiske Sainte-George Ashe, som blev nummer tre, indgav protest (uvist på hvilket grundlag) og fik lov til at stille op også. Franskmanden Louis Prével kæntrede og nåede ikke i mål; hans protest gav ikke noget resultat.[3]

Plads Land Udøver Tid
1. Frankrig FRA Hermann Barrelet 7.35,6 min
2. Frankrig FRA André Gaudin 7.41,6
3. Storbritannien GBR Sainte-George Ashe 8.15,6
Frankrig FRA Robert d'Heilly 8.16,0
Frankrig FRA Louis Prével (udgik)



Toer med styrmand[redigér | rediger kildetekst]

I denne bådtype var syv både indskrevet, men en fransk båd stillede ikke op. De to bedste både i hvert heat gik i finalen.[4]

Plads Land Udøver Tid
1. Blandet hold Holland HOL François Brandt
Holland HOL Roelof Klein
Frankrig FRA (ukendt styrmand)
7.34,2 min
2. Frankrig FRA Lucien Martinet
René Waleff
(ukendt styrmand)
7.34,4 min.
3. Frankrig FRA Carlos Deltour
Antoine Védrenne
Raoul Paoli (styrm.)
7.57,2 min
Frankrig FRA Pierre Ferlin
Matieu
(ukendt styrmand)
8.01,0 min



Firer med styrmand[redigér | rediger kildetekst]

Denne disciplin gav anledning til en del postyr og endte med, at blev afholdt to A-finaler, der begge regnes for officielle i OL-historien.[5][6]

Første finale[redigér | rediger kildetekst]

Der blev afholdt tre indledende heats, og vinderne gik i finalen sammen med toerne fra tredje heat, hvor fire både dystede (mod tre i de to øvrige). Imidlertid var alle både i første heat betydeligt langsommere end de fleste bådene i de to andre heats, og arrangørerne ville gerne lave endnu et kvalifikationsheat. Det lykkedes dog ikke at få kontakt til alle relevante både, og så besluttede man, at finalen skulle omfatte alle tre vindere samt de tre hurtigste både derefter. Der var dog ikke taget højde for, at banen ikke var designet til mere end fire både, hvilket fik til følge, at alle tre heatvindere nægtede at stille op. De tre hurtigste af bådene, der ikke vandt heatene stillede derpå op til det, der var planlagt til at være finalen:[5]

Plads Land Udøver Tid
1. Frankrig FRA Henri Bouckaert
Jean Cau
Émile Delchambre
Henri Hazebrouck
Charlot (styrm.)
7.11,0 min
2. Frankrig FRA Georges Lumpp
Charles Perrin
Daniel Soubeyran
Émile Wegelin
(ukendt styrm.)
7.18,0 min
3. Tyske Kejserrige GER Wilhelm Carstens
Julius Körner
Adolf Möller
Hugo Rüster
Max Ammermann (styrm.)
7.18,2 min



Anden finale[redigér | rediger kildetekst]

Løsningen med den første finale var dog ikke tilfredsstillende for nogen parter, og det blev derfor besluttet at afholde endnu en finale. Til denne finale skulle de tre heatvindere samt vinderne af den første finale deltage, men roerne i denne båd var ikke interesseret, fordi de følte, at de allerede havde vundet konkurrencen. Derfor blev den anden finale afholdt med blot de tre oprindelige heatvindere.[6]

Plads Land Udøver Tid
1. Tyske Kejserrige GER Oskar Goßler
Gustav Goßler
Walter Katzenstein
Waldemar Tietgens
Carl Goßler (styrm.)
5.59,0 min
2. Holland HOL Johannes Terwogt
Coenraad Hiebendaal
Geert Lotsij
Paul Lotsij
Hermanus Brockmann(styrm.)
6.03,0 min
3. Tyske Kejserrige GER Ernst Felle
Otto Fickeisen
Carl Lehle
Hermann Wilker
Franz Kröwerath (styrm.)
6.05,0 min



Otter[redigér | rediger kildetekst]

I denne bådtype stillede fem både op, og de tre bedste gik i finalen; en fransk båd udgik i indledende heat.[7]

Plads Land Udøver Tid
1. USA USA Vesper Boat Club
William Carr, Harry DeBaecke, John Exley, John Geiger, Edwin Hedley, James Juvenal, Roscoe Lockwood, Edward Marsh, Louis Abell (styrm.)
6.07,8 min
2. Belgien BEL R.C Nautique de Gand
Jules de Bisschop, Prospère Bruggeman, Oscar de Somville, Oscar de Cock, Maurice Hemelsoet, Marcel van Crombrugge, Frank Odberg, Maurice Verdonck,
Alfred Van Landeghem (styrm.)
6.13,8
3. Holland HOL Minerva Amsterdam
François Brandt, Johannes van Dijk, Roelof Klein, Ruurd Leegstra, Walter Middelberg, Hendrik Offerhaus, Walter Thijssen, Henricus Tromp, Hermanus Brockmann (styrm.)
6.23,0
4. Tyske Kejserrige GER Germania Ruder Club, Hamburg
Oskar Goßler
Gustav Goßler
Walter Katzenstein
Waldemar Tietgens
Ernst Jencquel, Edgar Katzenstein, Theodor Laurezzari, Arthur Warncke, (ukendt fransk styrm.)
6.33,0



Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Rowing, olympedia.org, hentet 7. januar 2021
  2. ^ Why do we race 2000m? The history behind the distance, worldrowing.com, 1. maj 2017, hentet 7. januar 2021
  3. ^ Single Sculler, Men, olympedia.org, hentet 8. januar 2021
  4. ^ Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 8. januar 2021
  5. ^ a b Coxed Fours (1), Men, olympedia.org, hentet 8. januar 2020
  6. ^ a b Coxed Fours (2), Men, olympedia.org, hentet 8. januar 2021
  7. ^ Coxed Eight, Men, olympedia.org, hentet 8. januar 2021