Ryom Å

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ryom Å er en 17,3 kilometer lang å, der har sit udspring ved Ommestrup sydøst for byen Mørke i Syddjurs KommuneDjursland. Den løber først mod nordøst, og får tilløb fra bækkene Hulbæk fra syd og Bønbæk fra vest. Den fortsætter gennem Dagstrup Mose vest for Thorsager. Den fortsætter mod nord til den i Pindstrup Mose, lige sydøst for Pindstrup svinger mod øst og fortsætter gennem dalen syd om Ryomgård, med Mesballe mod syd. Ryom Å fortsætter mod øst, til den nord for Kolind løber sammen med Korup Å. Kort efter Kolind Bro deler den sig i Nordkanalen og Sydkanalen i det afvandede Kolindsund. De to kanaler løber sammen igen i udkanten af Grenå og fortsætter i Grenaaen ud i Kattegat.

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Denne artikel om lokaliteten Ryom Å kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 56°21′55.82″N 10°34′39.65″Ø / 56.3655056°N 10.5776806°Ø / 56.3655056; 10.5776806