Vandplan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Vandplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde, åer, den kystnære del af havet samt grundvandet – i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. I direktivet hedder det, at alle EU-landes vandområder skal have ”god tilstand” i 2015. Rammer og forskrifter er beskrevet i Lov om vandplanlægning [1] og Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner m.fl. [2]

I Danmark er det Miljø- og Fødevareministeriet, som varetager arbejdet med implementeringen af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandområdeplaner. I 2014 og 2017 blev der oprettet 23 vandråd, som skal samarbejde med kommunerne om arbejdet med vandområdeplanerne 2015-2021.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning offentliggjorde den 27. juni 2016 vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021) [3] Anden generations vandplaner er kun tilgængeligt som tekst for Vandområdedistrikterne, men ikke for de enkelte vandområder; man har dog bevaret det omfattende tekstmateriale fra førstegenerationsplanerne [4], mens basisanalysen kan aflæses via et lag på Miljø- og Fødevareministeriets kort (miljoegis.mim.dk) [5]

Vandplanerne i regi af vandrammedirektivet afløser de danske vandmiljøplaner. Den første danske vandmiljøplan (VMP1) blev vedtaget i 1987.

Vandplan 2009-2015 kaldes vandplanen, mens afløseren 2016-2021 kaldes vandområdeplan.

Udarbejdelse og høringer[redigér | redigér wikikode]

Der er udarbejdet 23 vandplaner, der viser, fordelingen af den samlede indsats for vandmiljøet i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Til alle planer er der knyttet et program, som beskriver den indsats og de virkemidler der kan bruges for at opnå målene. Planer og indsats er koordineret med arbejdet omkring Natura 2000-planerne for de Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark.

Vandplanerne blev med to års forsinkelse, endeligt godkendt af miljøminister Ida Auken i december 2011, og kommunerne skal så udarbejde forslag til kommunale handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne.

Forslag til vandplanerne (2010-2015) var i offentlig 6 måneders høring i 2010 og efterfølgende supplerende høring i 2011. Afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet 6. december 2012 medførte at planerne og de tilhørende miljørapporter blev sendt i høring på ny. Denne høring varede til 23. december 2013. Ved fristens udløb var der indkommet 5.500 høringssvar til Naturstyrelsen, som forventer at være igennem første gennemlæsning i slutningen af januar, hvorefter den egentlige sagsbehandling af de enkelte høringssvar går i gang. [6]

Iværksættelse[redigér | redigér wikikode]

Efter vedtagelse og udsendelse af vandplanen udarbejder hver kommune en handleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område på land og de tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet.

Planerne skal vedtages i kommunerne senest 1 år efter, at vandplanerne er offentliggjort. Herefter skal kommunerne sætte handling bag planerne.

Vandplanens mål nås dels ved den generelle statslige regulering, dels ved indsatser iværksat af kommunerne.

Vandplanerne[redigér | redigér wikikode]

Vandplanerne er fordelt i fire distrikter:
Vanddistrikt I – Jylland og Fyn

Vanddistrikt II – Sjælland

Vanddistrikt III – Bornholm

Vanddistrikt IV – Internationalt vanddistrikt

Anden generation vandplaner[redigér | redigér wikikode]

De godkendte vandplaner gjaldt frem til udgangen af 2015, men allerede i 2013 var det meningen at der skulle være revideret basisanalyse, der skulle danne grundlag for anden generation af vandplanerne for perioden 2015-2021. Disse blev præsenteret 27. juni 2016.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

SamfundStub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.