Sætning (matematik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. mar. 2013, 22:35 af KLBot2 (diskussion | bidrag) KLBot2 (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q65943)
For alternative betydninger, se Sætning. (Se også artikler, som begynder med Sætning)

En matematik sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system. Det formelle system fastlægges normalt gennem antagelsen af visse aksiomer (grundantagelser), som ikke bevises.

Sætninger af forskellig vigtighed og funktion har forskellige navne:

  1. Påstand, Observation, Bemærkning – et lille, ikke vanskeligt resultat.
  2. Lemma – hjælpesætning. Bruges normalt om et mindre resultat, der udgør en del af et stort bevis for et vigtigere resultat.
  3. Korollar – vigtig følgesætning. Om et resultat, der er en direkte (eller næsten direkte) konsekvens eller specialtilfælde af en netop fremsat sætning.
  4. Proposition – et resultat af mindre vigtighed end en sætning, som ikke står i umiddelbar forbindelse til en "sætning".
  5. Sætning – et vigtigt resultat.
  6. Fundamentalsætning, Hovedsætning – Et særligt vigtigt resultat af grundlæggende betydning inden for et helt område.

Nogle matematikere bruger også andre navne for sætninger, fx postulat, skolium eller sublemma.

Efter hver af de ovennævnte typer af sætninger anføres et bevis (medmindre resultatet er så enkelt, at beviset skønnes indlysende for læseren).

En formodning er en formodet sætning om, hvilken det endnu ikke er afklaret, om den kan bevises eller modbevises. Se for eksempel Goldbachs formodning.

Se også