Sør-Aurdal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. jan. 2014, 11:23 af EmausBot (diskussion | bidrag) EmausBot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q48414)
Sør-Aurdal
Våben Kort
Sør-Aurdals kommunevåben Sør-Aurdals beliggenhed
Fakta om Sør-Aurdal
Kommunenummer: 0540
Fylke: Oppland
Kommunesæde: Bagn
Areal: 1.109 km²
Indbyggere: 3.242 (2006)
Politik
Borgmester: Knut Torgersen
Sprog: Neutral.
Websted: www.Sor-Aurdal.kommune.no
Sør-Aurdal på Commons
Hedal Stavkirke

Sør-Aurdal er en kommune i Oppland fylke i Norge. Den grænser i nord til Nord-Aurdal og Etnedal, i nordøst til Nordre Land, i øst til Søndre Land, i syd til Ringerike og Flå, og i vest til Nes og Gol.

Kommunen ligger i landskapet Valdres i det centrale Syd-Norge, mellem Hallingdalen og nordre del af landskapet Land og Ringerike.

Udsigt over Bagn

Befolkning

Folketallet (3.242 indb.) har været faldende siden 2. verdenskrig, da kommunen havde næsten 4.200 indbyggere.

Sør-Aurdal er opdelt i fem sogne: Bagn (1.534 indb.), Reinli (433 indb.), Leirskogen (? inb.), Begnadalen (525 indb.) og Hedalen (751 indb.), i alt 3 242 indbyggere. Folk fra disse bygder kaldes henholdsvis begninger, reinlinger, begnadøler og hedøler eller hedølinger.

Kommunecenteret er Bagn med 609 indbyggere.

Sprog

Fra gammel tid går der en tydelig sproggrænse mellem de nordlige og sydlige bygder i Sør-Aurdal: I Bagn og Reinli snakkes valdresmål (sprog), og i kirken og skolen er sprogformen nynorsk. I Hedalen og Begnadalen, derimod, snakkes som i Ringerike, og der bliver bokmål brugt i kirke og skole.

Geografi

Det ligger flere store søer i kommunen, de største er Aurdalsfjorden (delt med Flå), Nevlingen (delt med Flå) og Strøen (delt med Nes), Hølervatnet og Høvren (delt med Nes og Gol) i Vassfaret, der er et stort skov- og fjeldområde mellem Hallingdal og Valdres; Søre Buvatnet i Buvassfaret. Fra Aurdalsfjorden løber Aurdøla ned i Urula som kommer ned i bygden Hedalen. Urula løber ud i Sperillen. Fra Hølervatnet løber elven Hølera ned til Begna ved byen Hølera. Lidt længere nordøst i kommunen løber Reina (elv) ned i Begna nord for Bagn.

Elven Hølera, og dalstrøgene Vassfaret og Buvassfaret er fredet mod kraftudbygning.

Historie

1805 blev Aurdal prestegjeld opdelt i Nord-Aurdal og Sør-Aurdal. Da Norge blev inddelt i kommuner i 1837 kom grænserne for kommuner og prestegjeld oftest til at blive identiske, og sådan var det også i Valdres.

1894 blev Etnedal oprettet som prestegjeld og kommune ved fradeling af Bruflat sogn fra Sør-Aurdal og Nord-Etnedal sogn fra Nord-Aurdal.

Fra da af har grænserne været stort set uændrede, men 1984 blev en ubeboet del af Sør-Aurdal (Makalausfjellet) overført til Nord-Aurdal.

På Bangsmoen er der en intakt butik fra 1881, som i sin tid skal have været den største forretning i Valdres. Denne butik er åben i sommerferien og før jul.

Severdigheder

Reinli Stavkirke

Eksterne henvisninger

60°49′21″N 9°33′00″Ø / 60.82250°N 9.55000°Ø / 60.82250; 9.55000