S-21

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Torturrum i S-21

S-21 eller Tuol Sleng Prison i Phnom Penh, Cambodja, er et tidligere torturfængsel, som i dag er lavet om til museum.

Fængslet blev etableret i en tidligere gymnasieskole efter De Røde Khmeres magtovertagelse i 1975, og det var i brug frem til Vietnams invasion i 1979.

Man skønner, at mellem 14.000 og 15.000 mennesker har været indsat og tortureret i fængslet. Kun 7 overlevede.

Det høje dødstal skyldes, at alle indsatte blev regnet for skyldige og blev tortureret til at indrømme deres forbrydelser mod partiet, samt til at opgive navne på deres medsammensvorne.

Ikke kun den mistænkte blev fængslet, tortureret, og myrdet, men også dennes ægtefælle og børn.

Alle indsatte blev nøje registreret og fotograferet før og efter henrettelsen.

S-21 er i dag museum, hvor man bl.a. kan se cellerne og billederne af de mange ofre.

Eksterne henvisninger

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

11°32′58″N 104°55′4″Ø / 11.54944°N 104.91778°Ø / 11.54944; 104.91778