Saxo.com

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra SAXO.com)
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Saxo.com
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmesideRediger på Wikidata
CVR-nummer 29197849Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/29197849Rediger på Wikidata

Saxo.com A/S er Danmarks første og største internetboghandel. I 2012 var omsætningen på ca. 193 mio. kr., og virksomheden beskæftigede omkring 40 medarbejdere.[1]

Saxo.com har mere end 14 mio. besøgende, over 600.000 kunder og over 14 millioner fysiske og digitale bøger i sortimentet.

I Danmark er Saxo.com ifølge en undersøgelse fra FDIH, den netbutik som tredjeoftest handles igennem af personer i Danmark. 1,6 % af alle internethandler i Danmark foretages gennem Saxo.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ægteparret Per og Inge Olesen overtog boghandlerforretningen på Østerbrogade i 1961. I løbet af årene udvidede de forretningen, og flyttede den senere ind i større lokaler på Østerbrogade 200, hvor boghandleren stadig ligger den dag i dag. I 1998 overtog sønnen, Jørgen Balle Olesen, forretningen og påbegyndte samtidig en udvikling, så man kunne sælge via internettet, noget som den gang var ret nyt i den danske bogbranche.

Saxo.com blev grundlagt i 1999 af forlagene Gyldendal og Munksgaard og har sit navn efter Saxo Grammaticus. Oprindeligt kunne man bestille bøger på siden og afhente dem i sin lokale boghandel, men allerede året efter blev det en "rigtig" netbutik. I 2000 købte Søndagsavisen siden, der allerede året efter blev afhændet til det britiske firma stop4U.com, som tidligere også havde overtaget det danske myboox.com. I 2002 købte danskejede Venture 2000 stop4U.com tilbage på danske hænder og lod det genopstå under navnet SAXO.com. Ligesom ingen af de tidligere ejere kunne Venture 2000 få ordentlig økonomi i netforretningen og solgte i sommeren 2005 SAXO.com til e-boghandel.dk, der var ejet af Olesen Bøger og papir ApS på Østerbrogade i København (i dag BOGhandleren). I 2006 blev SAXO.com adskilt fra den fysiske butik, og i 2009 købte JP/Politikens Hus 15 procent af aktierne. Løbende har SAXO.com overtaget konkurrerende virksomheder som Bookland, Schultz, iBooks, Gads Forlags internetforretning og senest Adlibris' danske afdeling.

Saxo Publish[redigér | redigér wikikode]

Hos Saxo Publish kan alle skrive bøger eller uploade færdige tekster, og basalt set med få klik udgive på Danmarks største online boghandel, Saxo. Det er helt gratis, og forfatteren beholder alle rettigheder til sit værk.

Hos Saxo Publish har forfatteren fuld kontrol over udgivelser, salg og indtægter, og bestemmer helt selv indhold, format og pris og beholder alle rettigheder til sine værker.

Med udgivelse på Saxo Publish bliver bøgerne automatisk sat til salg hos Danmarks største online boghandel, Saxo, hvis forfatteren ønsker det. Først når bøgerne begynder at sælge, behøver forfatteren at tænke på afregning. Saxo Publish benytter sig af tre modeller til afregninger, som der kan læses mere om på deres hjemmeside.

Saxo har en stor data mængde om Danmarks læsere, som stilles til rådighed for brugeren både som forfatter og udgiver.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv Erhvervsstyrelsen
  2. ^ FDIH: De mest populære netbutikker

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]