Saldern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

von Saldern er en patricierslægt fra Hertugdømmerne, hvoraf en uddød gren blev adlet.

Slægten kan føres tilbage til Hans von Saldern (1521-1597 i Neumünster), som kom til byen i 1550. Hans søn hed også Hans von Saldern (død i Neumünster 1627) og var borgmester, tolder og kornskriver, og omtales første gang i byens historie i 1614.

Hans søn, Caspar von Saldern, var født i Neumünster, men hans data savnes. Han blev 10. marts 1640 udnævnt til sognefoged i Neumünster og er første gang nævnt i byens historie 1633. Han nævnes sidste gang 13. februar 1668. Hans søn hed ligeledes Caspar von Saldern (20. maj 1641 i Neumünster – 9. juni 1722 i Aabenraa) og var gift to gange. Han kom som ung til Aabenraa og blev 27. april 1666 udnævnt til amtsskriver efter sin svigerfar, i 1680 blev han tillige toldforvalter og 1695 borgmester. I 1706 førte han titlerne amtsskriver, borgmester, kornskriver og toldforvalter. Indtil 1692 havde han indtægter fra Slotsmøllen.

Med Catharina Margaretha Stahl (1649-1676), som han ægtede 10. juni 1667, fik han: Præst i Starup og Grarup Sebatian von Saldern (1671-1748), Catharina Benedicta von Saldern (1672-1746), sognefoged i Terp Caspar von Saldern (1673-1749) og Catharina von Saldern (1676-1702). Med Hedevig Elenora Jürgensen (død 1712) fik han børnene: Christian Albrecht von Saldern (død 1742), Catharina Margaretha von Saldern (1681-?), Georg Jürgen von Saldern (1683-1705), Sophia von Saldern (1684-1748, gift med Heinrich von Günderoth 1674-1750) og Friedrich von Saldern (1685-1722). Sophia og Heinrich von Günderoth var barnløse, men meget velhavende og oprettede Günderoths Stiftelse i Aabenraa.

Sidstnævnte Friedrich von Saldern blev amtsforvalter i Aabenraa, men flygtede i 1720 med amtsarkivet til Hamborg og derfra senere til Sverige. I 1721 blev han amtsforvalter i Neumünster. Han ægtede 1710 Anna Maria Kamphøwener (1691-1775). De var forældre til slægtens mest kendte medlem, hvid og blå ridder Caspar von Saldern (1710-1786) til Schierensee, som blev adlet og ophøjet til dansk titulær lensgreve. Hans eneste søn, amtmand og lensgreve Carl Hinrich von Saldern-Günderoth (1739-1788) døde uden mandlige arvinger, hvorved adelsslægten uddøde. Hans eneste datter, Anna Maria von Saldern, døde i 1773.

Friedrich von Saldern havde desuden sønnerne Berendt Caspar, Friedrich, Carl Friedrich og Christian Albrecht (død 1742) samt døtrene Hedevig Eleonora og Anna Catharina von Saldern. Carl Friedrich von Saldern (1719-1770) blev dansk generalmajor.

Den nævnte sognepræst i Starup-Grarup, Sebastian von Saldern (1671-1748) var gift og Eleonora Lohmann (1682-1767) og far til Frederich von Saldern (1707-1775).

Et familiegravsted findes i Bordesholm Klosterkirke.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lorenz Christensen og Walther Stephan: "Herkunft und Namen Der Vorfahren Casper von Salderns", i: Die Sippe der Nordmark, 1941-42, side 76-113.
  • Lorenz Christensen: "Untersuchungen über die Nachfahren des Bohlsmanns Caspar von Sallern in Terp", sammesteds, s. 79-113.